E-bog - Aarhus Universitetsforlag

der havde til formål at sikre mere lige konkurrence mellem offentlige og
private virksomheder, både på kommunalt, amtskommunalt og statsligt
niveau. 19
Den 17. november 1995 fremsatte Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Fremskridtspartiet et lovforslag (Lovforslag L 74) til ligestilling af Konkurrencerådets
indgrebsmuligheder over for offentlige og private virksomheder
– forslaget mindede meget om beslutningsforslag B 100 fremsat af de samme
partier i foråret 1995. Ministeren afviste at gennemføre ændringer midt i
hørings- og forhandlingsprocesserne om forslaget til en ny konkurrencelov,
og oppositionens forslag opnåede ikke flertal. 20 Men de borgerlige partier
havde hermed igen markeret deres erhvervsvenlighed og sat ministeren i
en vanskelig position i forhandlingerne, da hun skulle operere i krydsfeltet
mellem socialdemokraternes pres for stramninger og hendes eget ønske om
også at tilgodese det private erhvervslivs ønsker. Spørgsmålet om, i hvor høj
grad offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed skulle inddrages
under konkurrencelovgivningen, var for alvor sat på den politiske dagsorden
– og det vedblev at have en fremtrædende stilling under forhandlingerne
om de tre følgende reformer af konkurrenceloven.
U D V A L G S F L E R T A L L E T S FO R S L A G MØ D E S AF
P O LITIS K U E N I G H ED I R E G E R I N G EN
Gennem det meste af 1996 førte Mimi Jacobsen interne drøftelser mellem
regeringspartiernes erhvervsordførere, med udgangspunkt i Konkurrencelovsudvalgets
forslag. Konfliktpunkterne i ministerens og erhvervsordførernes
drøftelser omfattede bl.a. grænsen for anvendelse af forbuddet mod
konkurrencebegrænsende aftaler, herunder behandlingen af aftaler, der faldt
uden for forbuddet, samt regulering af misbrug af dominerende stilling,
fusionskontrol og regulering af offentlig og offentligt reguleret erhvervsvirksomhed.
Den „erhvervsvenlige“ Mimi Jacobsen fra Centrum-Demokraterne
kunne ikke blive enig med „strammerne“ fra Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre. Specielt Socialdemokratiet krævede stramninger
i forhold til Konkurrencelovsudvalgets forslag, i særdeleshed en højere grad
af forbudsregulering frem for kontrolregulering.
Det blev i løbet af efteråret klart for de involverede parter, at hvis der
skulle findes et kompromis i regeringen vedrørende den fremtidige konkurrencelovgivning,
ville det være nødvendigt at afvige fra Konkurrencelovsudvalgets
lovudkast, i retning af større vægtning af forbudsprincippet.
250