E-bog - Aarhus Universitetsforlag

og teknik, mens et mindretal skulle udpeges af Rigsdagen. Rådet skulle
derimod ikke have repræsentanter fra erhvervsorganisationerne. Den politiske
indflydelse på rådets sammensætning vejede tungt også i dette forslag,
ligesom rådet blev foreslået tillagt en betydelig kompetence med bl.a. ret
til på eget initiativ at foretage undersøgelser.
Industrirådet var dog i denne fase relativt tilbageholdende, da opfattelsen
var, at det måske ikke så meget var den store industri, som der i denne
sammenhæng sigtedes til, men mere handelen og håndværket. Hertil kom,
at det var vanskeligt at se, hvorledes der skulle opnås politisk enighed i en
sag, hvor talelysten i Rigsdagen var så stor. Det Radikale Venstre prøvede
som tidligere, men uden held, at optræde i den medierende rolle mellem
Socialdemokratiet og Venstre, mens Det Konservative Folkeparti befandt sig
ude på sidelinjen, hvor det holdt tæt kontakt med erhvervsorganisationerne,
herunder Industrirådet.
Gennemførelse og ophævelse af lov om værn for
erhvervs- og arbejdsfriheden
I begyndelsen af 1927, efter regeringsskiftet, genfremsatte Venstre sit lovforslag
om „Værn for Erhvervs- og Arbejdsfriheden“. Forslaget blev sendt
i udvalg, og allerede i februar sendte folketingsudvalget forslaget til høring
hos erhvervsorganisationerne og et par mindre forbrugerorganisationer.
Byerhvervene var ikke blevet mildere stemt i det forløbne år.
Industrirådet udtalte, at forslaget var præget af uklarhed; det var en kritik,
som genkendes fra diskussionen om trustlovforslaget. I det foreliggende
forslag var det uklart, hvilke prisaftaler der skulle omfattes. I forslagets anden
paragraf omtaltes et ubestemt antal undersøgelsesudvalg, der skulle afgøre,
hvad der faldt ind under loven. Desuden fandt Industrirådet det „yderst
forkasteligt“, hvis den enkelte skulle have frihed til at bryde en indgået kollektiv
aftale. Det ville underminere en lang række særdeles nyttige aftaler.
Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk havde formentlig
afstemt sit svar med Industrirådet. Og Dansk Arbejdsgiverforening var
på linje med de to organisationer, idet foreningen kritiserede, at forslaget
risikerede at fjerne „Grundlaget for selve de kollektive Overenskomster …
til stor Skade for Arbejdsfreden“. De samvirkende Fagforbunds udtalelse
harmonerede ganske med arbejdsgivernes tilfredshed med det af organisationerne
privat regulerede arbejdsmarked.
Handelens organisationer, der jo repræsenterede et svagere organiseret
90