E-bog - Aarhus Universitetsforlag

forlængelse af ønsket om, at hele erhvervslivet skulle kunne underkastes
offentlig kontrol. Derfor foreslog partiet, at Arbejdsgiverforeningen også
skulle være repræsenteret i tilsynsrådet fulgt af en ekstra plads til fagbevægelsen,
så styrkeforholdet mellem arbejdsmarkedets to parter ikke forrykkedes
i forhold til forslaget. Socialdemokratiet fremhævede desuden forbrugernes
særlige interesser. Partiet fremførte, at samarbejdet mellem arbejdsgiver og
arbejder i nogle tilfælde kunne være til skade for forbrugerne, og foreslog
derfor, at forbrugernes interesser skulle varetages gennem en særskilt kontrollov.
Denne skulle sikre, at der blev fuld offentlighed om de af tilsynsrådet
indsamlede oplysninger.
Det Radikale Venstre kunne ikke overraskende anbefale lovforslaget uden
de store reservationer. Partiets ordfører Gunnar Fog-Petersen tog udgangspunkt
i finanslovsdebatten fra 1916 og Ove Rodes Gimle-tale, hvor denne
havde givet udtryk for sin forventning om, at „Lovgivningsmagten“ efter
krigen om nødvendigt ville indføre kontrol med monopolernes priser eller
overtage monopolerne. Fog-Petersen konstaterede, at der var en tilbøjelighed
i erhvervslivet til at slutte sig sammen og forenkle driften. Truster og
stordrift var kommet for at blive, og det havde mange fordele. De radikale
ønskede ikke at gå imod denne udvikling, men alene at have indseende
med den. For de radikale bestod den politiske øvelse i at sikre samfundets
eller forbrugernes interesser. Den tid var forbi, „hvor Befolkningen roligt
vil finde sig i at blive klippet, hvor man vil ligge stille, medens man bliver
flaaet“. Der hvor den fri konkurrence ikke sikrede forbrugerne, måtte
samfundet gribe ind. Samfundet havde tre veje at gå: For det første gennem
lav toldbeskyttelse at fremme den internationale konkurrence, for det
andet gennem andelsbevægelsen at skabe et alternativ til trustdannelser og
for det tredje at regulere erhvervslivet gennem lovgivning. Det foreliggende
lovforslag repræsenterede ifølge Fog-Petersen denne tredje vej.
Fog-Petersen søgte at understrege forslagets begrænsede rækkevidde.
Det var ikke meningen at forbyde monopoler, og han foreslog som en
understregning heraf, at den foreslåede lovteksts formulering ændredes
fra „Udnyttelsen af en Monopolstilling“ til „uberettiget Udnyttelse af en
Monopolstilling“ som begrundelse for, at en virksomhed blev underkastet
tilsyn. Det skulle være legitimt at tjene penge, bare det skete „efter sunde
og reelle Forretningsprincipper“ uden misbrug og uden at „udnytte Befolkningen“.
Tilsynsrådet skulle ikke være som en „Spioncentral“, men være
„Samfundets vaagne Øje“, der ikke skelede til hverken den ene eller anden
side ved dets tilsyn med avancer og priser.
70