E-bog - Aarhus Universitetsforlag

det hastede tydeligvis ikke med at få kommissionen nedlagt, da Socialdemokratiet
gerne så en yderligere afdækning af erhvervslivets konkurrencebegrænsende
aktiviteter. Det kunne jo blive anledningen til senere
revisioner af den lov, som Folketingets store flertal var på vej til at vedtage
uden at tage større notits af forhånelserne fra Retsforbundets ordfører Knud
Tholstrup, der talte om „et mærkeligt amfibium [af en monopollov] … der
bedst kan lignes med en pilrådden plimsoller“, og en sigende tavshed under
andenbehandlingen fra Danmarks Kommunistiske Partis side.
Vedtagelsen af „Lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger“
skete allerede den 25. marts 1955 med ikrafttræden pr. 1. juli, dog
med hensyn til forbuddet mod bindende bruttopriser først pr. 1. juli 1956.
Kun Retsforbundet undlod at stemme for loven.
I N DUS T R I R Å DET O G DEN N Y E MONOPOLL O V
Erhvervsorganisationerne var ikke repræsenteret i trustkommissionen og
var ikke med i udformningen af kommissionens betænkning, der lagde
grunden til den endelige monopollov. De sad heller ikke med ved bordet,
da politikerne førte realitetsforhandlinger i de nedsatte folketingsudvalg.
Alligevel havde erhvervsorganisationerne indflydelse på udformningen af
den endelige lovtekst gennem høringer og direkte kontakt med flere af de
ledende politikere, overvejende fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Udformningen af den endelige lovtekst hvilede dog alene på politikerne.
Selv Industrirådet, der var den mest aktive af erhvervsorganisationerne i
beslutningsprocessen omkring loven, var lige til det sidste usikker på, hvilket
resultat politikerne ville nå til. 6 Industrirådet havde tidligt udtrykt frygt for,
hvad Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Retsforbundet kunne
finde på, men heller ikke de to store borgerlige partier havde Industrirådet
den store tiltro til. 7 Erhvervsorganisationerne accepterede disse spilleregler,
men det ændrede ikke ved, at de brugte betydelige ressourcer på at påvirke
beslutningsprocessen. I det følgende vil beslutningsprocessen blive anskuet
med Industrirådets øjne.
Trustkommissionens nedsættelse i 1949 gav ikke anledning til større drøftelser
i Industrirådet. Det var den midlertidige reguleringslovgivning, herunder
prislovgivningen, der i disse år især optog Industrirådet. Der udvikledes
dog hurtigt en betydelig irritation over trustkommissionens grundige undersøgelser.
Virksomhederne skulle besvare omfattende spørgeskemaer ikke alene
om aktuelle forhold, men også om konkurrenceforholdene tilbage i mel-
205