E-bog - Aarhus Universitetsforlag

ses ikke at have gjort indsigelser mod afviklingslovens udformning trods
tilføjelsen om et kommende trustlovforslag. Denne blev opfattet som prisen
for at komme af med den forhadte prisregulering, og trustlovforslaget skulle
jo først forhandles i tiden frem til 1. september, ligesom det ikke var klart,
om en trustlov primært skulle udformes til beskyttelse af forbrugerne som
ønsket af Birck eller til beskyttelse af de mindre producenter som ønsket af
Karstensen. Venstre kan have ræsonneret som storindustrien. Under forhandlingerne
understregede J.C. Christensen, at der kun var tale om en løfteparagraf.
20 Men det må samtidig understreges, at indgreb mod monopoler
var i overensstemmelse med Venstres erklærede politik. Rebet strammedes
nok om storindustriens og monopolernes hals, men de var endnu ikke oppe
at hænge. Det skulle vise sig at blive en langvarig proces.
ANDE N R E G U LER I N G A F K A P I T A LEN
Storindustrien kæmpede mod det politiske flertals ønske om monopolregulering,
men de manglende protester mod tilføjelsen om trustlovforslaget
i afviklingsloven, viser også, at de kapitalstærke erhvervsledere til stadighed
foretog realpolitiske vurderinger. Hvor langt kunne de forvente at få deres
ønsker opfyldt over for den lovgivende magt. Denne pragmatiske holdning
viste sig i andre spørgsmål om politisk regulering af erhvervslivet, således
tydeligt i forbindelse med vedtagelsen af henholdsvis aktieselskabsloven i
1917 og bank- og sparekasselovgivningen i 1919. Begge havde en længere
forhistorie, hvor det store erhvervsliv nok i mange henseender arbejdede
mod regulering, men også affandt sig hermed, og endog i visse henseender
så fordele i reguleringen.
Aktiesels k abs l o v en
Dansk selskabslovgivning var i anden halvdel af 1800-tallet enestående i
international sammenhæng. 21 I udlandet var der tradition for, at dannelsen
af aktieselskaber skulle have myndighedernes godkendelse, mens den danske
retstradition blot indebar en offentlig registrering af det enkelte selskab og
indsigt i vilkårene for dets virksomhed. Teorien bag dette var, at det sikrede
kontraktfriheden som princip og samtidig sikrede, at der ikke skete misbrug,
da de nødvendige informationer forelå for alle parter.
Udviklingen fra 1890’erne førte imidlertid til øget opmærksomhed
53