E-bog - Aarhus Universitetsforlag

Det mudrede politiske billede, uenighed mellem partierne og delvis
internt i partierne samt borgerligt flertal i Landstinget frem til 1936, var
en væsentlig del af baggrunden for, at erhvervslivet så længe havde succes
med at modarbejde vedtagelsen af en dansk trust- eller monopollovgivning
– også set i forhold til dele af udlandet. „Venstres lille Trustlov“ fra 1931
var et beskedent skridt i retning af en sådan lovgivning, selv om det store
erhvervsliv og ikke mindst Det Konservative Folkeparti reagerede kraftigt
imod den. Loven muliggjorde alene, at virksomheder og forbrugere, der
mente at skulle betale „aabentlyst urimelige Priser“ som følge af indgåede
prisaftaler, kunne få disse aftaler dømt ugyldige. Initiativet lå altså hos private,
der ved at klage kunne få det offentligt nedsatte prisudvalg til at foranstalte
undersøgelser af, hvorvidt deres mistanke om åbenlyst urimelige priser på
almindelige forbrugsvarer var rigtig.
Først i 1937, efter at flertallet i Landstinget var skiftet, blev loven om prisaftaler
m.v. vedtaget. Den var som 1931-loven ikke vendt specielt mod store
monopolagtige virksomheder, men mod konkurrencebegrænsende prisaftaler
og bestemmelser. Sådanne var i stigende grad kommet i politikernes og også
fagøkonomernes søgelys. Venstre havde fra første halvdel af 1920’erne sat
fokus herpå med lovforslaget om værn for erhvervs- og arbejdsfriheden, og
Socialdemokratiet havde fulgt dette op med sine to lovforslag fra 1925 om
henholdsvis priskontrol og uretmæssige priser. 1937-loven indeholdt ingen
bestemmelser om oprettelsen af et offentligt tilsyn med virksomheder af
monopolistisk karakter, som havde været et hovedformål med den radikale
regerings trustlovforslag i 1919, og som indgik i det socialdemokratisk-radikale
regeringsforslag i 1929. Kontrol med konkurrencebegrænsende aftaler,
som indførtes med 1937-loven, var imidlertid også et væsentligt element i
Det Radikale Venstres trustlovforslag fra 1919 og i senere monopollovgivning.
1937-loven dækkede dermed på et vigtigt punkt, hvad datiden og en
eftertid forventede af en trust- eller monopollovgivning.
1937-loven kan som trustlov vurderes som svag i henseende til, hvad
den ikke indeholdt. Den kan dog også anskues som et væsentligt skridt i
udviklingen af en dansk monopollovgivning, fra 1990’erne betegnet som
konkurrencelovgivning. Den indebar oprettelsen af et administrativt ministerielt
udpeget organ, Priskontrolrådet, der blev tillagt kompetence til at
foretage undersøgelser over for private virksomheder. Posekiggeriet, som
de borgerlige politikere og erhvervslivet havde kæmpet imod, blev legaliseret,
ikke kun i en ekstraordinær situation som f.eks. en krigssituation. Og
publicitetsprincippet, som var bærende for dansk monopollovgivning helt
126