E-bog - Aarhus Universitetsforlag

ud – for min Skyld gerne – i en slags Desperation. … Jeg vil spaa Dem, at
hvis der ikke snart gøres Noget – og Vorherre hjælpe os nu vi ikke har Foss
– vil vi billedligt talt kunne komme til maaske allerede i indeværende Aar
at befinde os i den Situation, som Bladene saa dramatisk har skitseret, hvor
Bolchevikernes Vampyrer efter langt Sejpineri trækker anderledes Tænkende
ud paa Marken og lader dem – dødsdømte – under Hujen, Forhaanelser
og Fornærmelser langsomst muligt grave deres egen Grav.“ 8
T R U S T L O V F O R S L A G E T I LA N D S T I N G E T –
K A M P E N BL Æ S E S TI L HA L V L E G , FO R Å R 192 0
Trustlovforslaget var til første behandling i Landstinget den 12. marts. 9 De
fire partiers indlæg viste, at der som i Folketinget var flertal for loven. De
konservative var som hidtil imod, men udtalte sig i moderate vendinger.
Socialdemokraten Bramsnæs ramte noget ganske centralt, da han over for
de konservative gjorde opmærksom på, at det kunne koste vælgere at gå
imod loven. Og Ove Rode var på linje hermed, da han afviste, at loven
alene var en udløber af krigstidens ekstraordinære forhold. Det offentliges
indseende med „koncentrerede Bedrifter“ var noget, der lå i tiden allerede
fra før krigen. Det sås i andre lande, og de fire danske partier havde det alle
på deres programmer. Loven var uundgåelig; den var med Rodes ord „et
Barn af Tiden overhovedet“.
Trods presset fra de radikale og socialdemokraterne var det tydeligt, at
ikke kun de konservative, men også Venstre havde forbehold. Det var især
tilsynsrådets sammensætning, der gav anledning til debat i Landstinget, og
Rode fremhævede, at rådet var afbalanceret sammensat med repræsentanter
for sagkundskaben og for de involverede erhverv, mens de udpegede rigsdagsmedlemmer
måtte opfattes som forbrugernes eller folkets repræsentanter.
Venstre accepterede synspunktet, men det fjernede ikke de borgerliges
utryghed ved, at rådet kunne få et flertal med radikale-socialdemokratiske
sympatier. Et andet stridspunkt, der fremstod med helt anderledes vægt end
i Folketinget, var spørgsmålet om tilsynsrådets ret til at foreskrive ændringer
i virksomhedernes regnskabspraksis, så der opnåedes en øget gennemskuelighed.
Den borgerlige mistillid til statsmagten og ønsket om at begrænse
tilsynsrådets beføjelser slog tydeligt igennem i denne del af debatten. Rode
åbnede dog ikke for en opblødning på dette punkt.
Debatten i Landstinget kunne ikke berolige Industrirådet eller de andre
erhvervsorganisationer, der var mod trustlovforslaget. 10 De fortsatte kampen
77