E-bog - Aarhus Universitetsforlag

lev anvendt inden for både det store og det lille erhvervsliv, og at antallet
af aftaler formentlig ikke blev mindre, da den internationale krise for alvor
ramte Danmark i 1932.
P L A NØKO N O M I OG N Y P R I S A F T A L E L O V M. V . , 193 7
Politisk og økonomisk markerede 1930’erne et afgørende skifte. Tilhængerne
af markedskræfterne var i defensiven, og troen på offentlig regulering
vandt frem. Den økonomiske verdenskrise var afgørende herfor. Den fremherskende
økonomisk-teoretiske opfattelse, der kan følges tilbage til Jean
Baptiste Say, at al produktion skaber sin egen efterspørgsel, og at markedet
således sikrer, at samfundenes produktionsressourcer vil blive fuldt udnyttet,
stod for fald i takt med, at verdenskrisen og en stærkt stigende arbejdsløshed
bed sig fast. Landene forlod i bølger den økonomiske liberalisme og slog
ind på protektionisme og regulering af udenrigshandelen. Det gjaldt også
Danmark, der i januar 1932 oprettede Valutacentralen, der var tiltænkt
en midlertidig rolle med regulering af de danske valutatransaktioner, men
som, fra 1940 i form af afløseren Direktoratet for Vareforsyning, fik en
hovedrolle i en planøkonomisk politik, der først begyndte at blive afviklet
fra slutningen af 1940’erne.
Venstre og landbrugsorganisationerne havde gennem 1920’erne været
de varmeste fortalere for de internationale markedskræfter, således som det
bl.a. kom til udtryk i diskussionen om en trustlovgivning. Landbruget blev
imidlertid som eksporterhverv ramt hårdt af svigtende afsætningsmuligheder
på især det engelske marked og opgav fra begyndelsen af 1930’erne troen på
de frie markedskræfter. Landbrugsorganisationerne indledte et omfattende
samarbejde med regeringen om etableringen af en række udvalg og råd,
der fik til opgave at regulere landbrugsproduktionen, priser og eksport. 11
Udvalgene havde et stærkt korporativt præg med repræsentanter fra organisationer
og centraladministration, men med organisationsfolkene som de
bærende kræfter. Landbrugserhvervet ønskede og satte sig på reguleringen
– en god illustration af capture-teorien. Politikerne holdt sig ude af den
daglige administration, men var dog med støtte fra organisationerne og
embedsmændene afgørende for udformningen af det retslige grundlag for
disse udvalg og råd.
I byerhvervene blev der i 1930’erne ikke talt mindre om konkurrencebegrænsning
end tidligere. Inden for flere brancher med nogle af landets
førende industrivirksomheder foregik der i stigende grad drøftelser om
115