E-bog - Aarhus Universitetsforlag

orgmester Jacob Jensen trådte til som fungerende formand. Hermed var
slapperne ude af udvalget, og strammerne under ledelse af Birck og Hauge
fik øget indflydelse. Der arbejdedes ganske vist videre med Friis’ forslag,
men det ændredes på de afgørende punkter om tilsynets sammensætning
og kompetence. I det nye forslag, der fremsendtes til den samlede kommission,
var den politiske indflydelse på tilsynsrådets sammensætning stærk
som ønsket af Hauge, men sagkundskaben blev også tilgodeset som ønsket
af Birck. Formanden skulle være kongeligt dvs. ministerielt udpeget, fire
medlemmer (to dommere og to teknisk sagkyndige) skulle udpeges af ministeren,
fire af Rigsdagen og fem af erhvervsorganisationerne, heraf de to
af De samvirkende Fagforbund. Tilsynsrådet skulle ifølge forslaget kunne
indstille til ministeren at træffe særlige foranstaltninger, men var ikke tillagt
nogen myndighed over for den enkelte virksomhed. Forslaget opererede
med en midlertidig lov, der efter fem år skulle vurderes på grundlag af
en beretning fra tilsynsrådet om konkurrenceforhold og monopoliserede
brancher.
Den overordentlige Kommission diskuterede i midten af august trustudvalgets
forslag. Den diskuterede flere ændringsforslag, bl.a. som ønsket af
Hauge at udvide tilsynsrådets kompetence ved at give det en bemyndigelse
til prisregulering. Ændringsforslagene blev imidlertid ikke fulgt, ligesom
kommissionen lukkede af over for videre forhandlinger med erhvervsorganisationerne.
Disse fik ganske enkelt at vide, at der ikke var mere at
forhandle om. Den samlede kommission endte med generelt at tilslutte
sig trustudvalgets forslag. 4 Til nogle af sine partifællers fortrydelse tilsluttede
også Hauge sig forslaget, der dermed i næsten uændret form endte på
indenrigsministerens bord, hvorfra det med enkelte tilføjelser blev sendt til
Rigsdagen som regeringens trustlovforslag, fremsat i henhold til afviklingsloven
få dage inden fristens udløb den 1. september 1919.
F l e rta l fo r en t r ustl o v i Fo l k e t i n get
Trustlovforslaget fremsendt af en enig kommission skulle kunne få en let
gang gennem Rigsdagen. De fire store partier, der alle var erklærede modstandere
af monopoler, havde været repræsenteret under kommissionsarbejdet,
så de havde kunnet indgå det nødvendige kompromis. Behandlingen i
Folketinget blev da også forholdsvis udramatisk. Den 27. august fremlagde
indenrigsminister Ove Rode forslaget, der efter anden behandling gik i
udvalg uden dog at blive færdigbehandlet. Forslaget genfremsattes derfor i
67