E-bog - Aarhus Universitetsforlag

Folkeparti og Enhedslisten stemte imod, fordi det foregående beslutningsforslag
var blevet udvandet.
I OECD’s Economic Survey of Denmark fra juni 1997 krediterede OECD
Danmark for endelig at have vedtaget en stramning af konkurrencereguleringen,
men reguleringsniveauet var ifølge rapporten endnu ikke tilfredsstillende.
I særdeleshed var Konkurrencestyrelsens muligheder for at gribe
ind over for konkurrencebegrænsende arrangementer for svage, specielt i
forhold til offentlige og offentligt regulerede virksomheder. 22
G E N N E M FØRE L S E N AF ET P R I N C I P S K I F T E I
DAN S K K O N K U R R E N C E P O L I T I K
Den nye konkurrencelov medførte et afgørende principskifte i dansk konkurrencelovgivning
– fra en konkurrencelovgivning baseret på løbende
kontrol til en lovgivning baseret på forbud. Den hidtidige retlige tradition
inden for konkurrencereguleringen i Danmark var dermed brudt endeligt.
Ved vedtagelsen af den nye konkurrencelov i maj 1997 var der gået over
syv år, siden den forrige konkurrencelov var trådt i kraft – og heraf var der
brugt nær ved fire år på konkrete forberedelser af den nye lov.
Som ved monopollovsændringerne i 1955 og 1989 havde der forud for
lovændringen været foretaget et grundigt udvalgsarbejde, denne gang over
to år fra 1993 til 1995. Fra politisk niveau havde man inddraget interesseorganisationerne
aktivt i lovforberedelsen, og den traditionelle korporative
samarbejdsform mellem ministerium og organiserede interesser var dermed
benyttet som vanligt. Udvalgets arbejde og sekretariatets bestræbelser resulterede
i august 1995 i Betænkning 1297, som indeholdt et konkret lovforslag til
ændring af den eksisterende konkurrencelov. Under udvalgsarbejdet havde
der dog vist sig at være meget store uenigheder mellem deltagerne, og
selv blandt medlemmer af udvalgets flertal blev der givet udtryk for store
betænkeligheder ved de ændringer, som forslaget lagde op til. Det store
erhvervsliv havde set store muligheder i etableringen af det fælleseuropæiske
indre marked, men havde noget inkonsekvent håbet på at kunne undgå,
at konkurrenceprincipperne og -reglerne herfra blev indført i den danske
lovgivning. Det store erhvervslivs organisationer gav dog køb på egne præferencer
for at kunne være med til at levere et fælles udkast til et lovforslag
i udvalgsbetænkningen fra 1995. Dette viste sig at være forgæves.
Kompromiset, som kunne opnå opbakning hos et flertal af interesseorganisationerne,
var politisk uacceptabelt på Christiansborg. Efter betænkningens
253