E-bog - Aarhus Universitetsforlag

handelsministeren. Også senere argumenterede formanden ud fra makroøkonomiske
overvejelser om nødvendigheden af fortsat regulering, jf. f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets
forhandlinger, møde 1. juni 1948, 17. november 1948, 27. april 1949.
23 Om de bitre erfaringer fra efter Første Verdenskrig, jf. f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets
forhandlinger, møde 16. maj 1945.
24 Om andre erhvervs mindre forståelse for betydningen af fortsat regulering, jf. f.eks. EA,
Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde 15. maj 1946 om handelsorganisationernes
og især importhandelens pres for afvikling af restriktioner og EA, Industrirådet,
Industrirådets forhandlinger, møde 12. november 1946, hvor det omtales, at handelens
og håndværkets organisationer i modsætning til Industrirådet pressede på for lempelser
i prislovgivningen. Om modsætninger til handelen vedrørende importbevillinger, jf.
f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde 27. april 1949 og 9. juni
1949. Industrirådets noget afvigende holdning fra handel og håndværk fremgår også af,
at organisationerne fra disse erhverv i højere grad søgte at påvirke lovgivningsarbejdet
vedrørende prisloven end Industrirådet, jf. f.eks. Forslag til Forlængelse og Ændring af
Lov om Priser m.v. af 13. December 1946 i Rigsdagstidende 1946-47 Tillæg A sp. 2657-2754
og Betænkning af 14. Februar 1947 i Rigsdagstidende 1946-47 Tillæg B sp. 249-280
25 Jf. f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde 8. marts 1949 med kritik fra
Hartz, tidligere formand for Industrirådet, om utilstrækkelig orientering af medlemmerne
og utilstrækkelig offentlighed om Industrirådets holdninger. Industrirådet diskuterede da
også i disse år, hvorledes det kunne styrke sin oplysningsvirksomhed. Industrirådet satsede
kun beskedent på egen presseformidling og der var udbredt utilfredshed med Erhvervenes
Oplysningsråd, der vurderedes mere at viderebringe handelens end industriens
synspunkter. Blandt dagbladene fæstedes der lid til Nationaltidende, men opbakningen
bag avisen var efter flere erhvervslederes opfattelse for svag. Diskussioner herom, jf. EA,
Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde 8. marts 1949 og 7. september 1949.
26 Industrirådet diskuterede tidligt disse uheldige konsekvenser af udformningen af prislovens
bestemmelser, jf. f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde
12. maj 1946 om manglende incitament til rationalisering og de vanskeligt håndterbare
regler om i kalkulationerne at anvende nettoavancen tilbage fra før krigen. Synspunktet
gentages i de følgende år, jf. f.eks. EA, Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde
11. februar 1948, 8. marts 1949.
27 Industrirådet søgte tydeligvis at beskytte den mindre effektive del af industrien. Jf.
f.eks. fabrikant Hans Gronemann, der med henvisning til en konkret sag i Tidsskrift for
Industri 1948 s. 75f kritiserede, at Prisdirektoratet nægtede at godkende omkostninger
med henvisning til, at mere rationaliserede virksomheder ville have kunnet producere
billigere. Han fandt, at Prisdirektoratets embedsmænd var alt for optagne af „Tanken
om Stordriftens Fordele og Lave Omkostninger“. Prisankenævnet underkendte dog i
den konkrete sag Prisdirektoratets afgørelse.
28 Lovtidende 31. marts 1949 Nr. 132.
29 EA, Industrirådet, Industrirådets forhandlinger, møde 8. marts 1949.
30 Bo Lidegaard. Jens Otto Krag 1914-61 (2001) s. 301f.
31 Lovtidende 29. Maj 1948 Nr. 234.
32 De følgende citater er hentet fra forelæggelsestalen 4. marts 1948 og førstebehandlingen
9. marts 1948, jf. Rigsdagstidende 1947-48. Folketingets Forhandlinger sp. 2545-2552 og
2665-2719.
159