E-bog - Aarhus Universitetsforlag

18 Afsnittet bygger på Jørgen Fink. Storindustri eller middelstand (2000), jf. især s. 153-172.
19 Denne vurdering finder ikke ganske støtte i den tidligere litteratur, men det er dog
karakteristisk, at nyere forskning i højere grad end den tidligere har fokuseret på spørgsmålet
om en permanent regulering af erhvervslivet. I Erik Rasmussen. Statslånskrisen 1919
(1970) følges de politiske forhandlinger detaljeret, men det er som anført i undertitlen
med særligt henblik på folketingsparlamentarismen. Kun i et kort vurderende kapitel
4 s. 100-108 kædes forløbet sammen med spørgsmålet om erhvervsfrihed og et uklart
citat fra L.V. Birck diskuteres med hensyn til omfanget af finansverdenens indflydelse på
forløbet. Også i Tage Kaarsted. Ove Rode som indenrigsminister (1985) s. 256-270 skildres
forløbet uafhængigt af spørgsmålet om permanent regulering, og som hos Erik Rasmussen
gøres der mest ud af de langstrakte forhandlinger om tidspunktet for augustlovens
ophævelse. Splittelsen i Det Konservative Folkeparti nævnes, men det sker alene ved at
karakterisere partiet som havende en venstrefløj under Asger Karstensen og en højrefløj
under Alexander Foss, uden at de to fløje i denne sammenhæng kædes sammen med
middelstanden og storindustriens forskellige interesser i en trustlovgivning, således som
det sker i Jørgen Fink. Storindustri eller middelstand (2000). Også i Birgit Nüchel Thomsen.
„Trustlovsforslaget af 1919. En analyse af den politiske beslutningsproces“ (1983) og
samme. „Kampen om monopollovgivningen“ (1987) er der kort sket en sammenkædning
mellem statslånskrisen og indførelsen af en permanent monopolregulering.
20 Jf. Birgit Nüchel Thomsen. „Trustlovsforslaget af 1919. En analyse af den politiske
beslutningsproces“ (1983) s. 337.
21 Bygger på Per Boje. Ledere, ledelse og organisation. Dansk industri efter 1870 (1997)
s. 37-39.
22 Herom, jf. Per Henning Hansen. „Bank Regulation in Denmark from 1880 to World
War Two: Public Interests and Private Interests“ (2001) s. 53-57.
58