E-bog - Aarhus Universitetsforlag

med baggrund i partiets generelle politiske mål om statens overtagelse af
produktionsmidlerne, men tydeligvis under taktiske overvejelser om den
øjeblikkelige politiske situation. Det viste sig i efteråret 1916 under finanslovsforhandlingerne,
hvor Ove Rode holdt den såkaldte Gimletale, og i
foråret 1918, da partierne rustede sig til den forestående valgkamp. 5
G i mle - t ale o g finans l o v s f o rhandl ing er, 1916
Under finanslovsforhandlingerne i 1916 havde Ove Rode overværet en
ganske hård meningsudveksling mellem den socialdemokratiske ordfører F.J.
Borgbjerg og sin partifælle og ministerkollega Edvard Brandes. 6 Borgbjerg
havde udæsket Brandes ved at henvise til, at broderen Georg Brandes var
kommet med udtalelser, der kunne tolkes som udtryk for, at denne havde
fået øjnene op for kapitalismens skadevirkninger og for arbejderbevægelsens
betydning – i modsætning til Edvard Brandes, der var kendt som regeringens
mest antisocialistiske medlem og overbevist liberalist. Brandes følte sig
provokeret og ironiserede over Borgbjergs tro på, „at der efter Krigen vil
komme en ny Tid, at det bliver som efter Ragnarok, hvor en ny Verden
stiger frem af Ruinerne“. Brandes ville efter eget udsagn ikke tage stilling
hertil, men gav dog hurtigt udtryk for, at Socialdemokratiets nuværende
visioner ikke ville materialiseres, da også Socialdemokratiet ville ændre sig
i takt med samfundsudviklingen.
Rode tog tråden op, om end indirekte. Hans indlæg formede sig i indledningen
som et defensorat for den hidtil førte reguleringspolitik muliggjort
gennem en stor indsats fra erhvervslivets side. Rode gik derefter over til
det, som lå bag oppositionens indlæg og diskussionen mellem Borgbjerg og
Brandes, nemlig visionerne for tiden efter krigen. Rodes vurdering var, at
det ny indenrigsministerium forhåbentlig var kommet for at blive ligesom
statsmagtens kamp for at regulere priser og forsyninger og bekæmpe den
uberettigede profit. Før krigen havde trusterne været et „godt Middel til særlig
Udbytning af Borgerne“, men krigen havde ifølge Rode vist, at trusterne
gennem „Statsmagtens Forhandlinger“ kunne bringes til at levere varer, der
var billigere end i noget andet land. Derfor var et af de første spørgsmål,
der skulle klares efter krigen, at få gennemført en lovgivning, der ville give
statsmagten kontrol med monopolernes priser eller om nødvendigt føre til
statens overtagelse af monopolerne. Ove Rode ville udnytte erfaringerne
fra krigens tid, herunder om fordelene ved planlægning og samarbejde. Han
mindede om, at nordboerne troede på, at efter Ragnarok kommer Gimle.
43