E-bog - Aarhus Universitetsforlag

omfattet af monopollovgivningen, hvilke regler der kunne være behov for
for at undgå konkurrenceforvridning ved købermonopoler, og om der var
behov for regler om indseende med fusioner og finansielle forbindelser,
ligesom udvalget skulle overveje det meget tunge princip med kalkulationer
for enkeltvarer samt afgrænsningen af markedsområder, geografisk og
med hensyn til produkter. Udvalget skulle således kommentere nogle mere
tekniske forhold af betydning for omfanget af Monopoltilsynets virksomhed.
Spørgsmålet om administrative forenklinger blev også mere direkte skrevet
ind i udvalgets kommissorium, da udvalget skulle overveje mulighederne for
regelforenkling i overensstemmelse med den borgerlige regerings erklærede
målsætning herom.
Udvalgets betænkning, der kom i august 1986, fik titlen: Fra monopollov
til konkurrencelov. Det understregedes, at spørgsmålet om en principiel
omlægning af den danske monopollovgivning stod i centrum for udvalgets
arbejde. Udvalget havde da også lagt et ganske stort arbejde i udredningen af
andre landes monopollovgivning. Det fremhævedes, at Danmarks lovgivning
på linje med de øvrige nordiske landes fulgte „det såkaldte kontrol- og misbrugsprincip“,
der byggede på kontrol med konkurrencebegrænsninger og
indgreb over for eventuelle misbrug, mens f.eks. EF, Vesttyskland og USA
fulgte forbudsprincippet. Det anførtes bl.a., at det europæiske økonomiske
fællesskabs artikel 85 indeholdt et forbud mod konkurrencebegrænsende
aftaler, vedtagelser og samordnet praksis.
Udvalget gjorde samtidig opmærksom på, at de forskellige principper bag
lovgivningen ikke hidtil havde givet anledning til væsentlige problemer vedrørende
forholdet mellem EF-reglerne og den danske monopollovgivning.
Udvalget nedtonede den principielle forskel, idet det mente, at der i alle
lande skete en modifikation af de to principper, så der var tale om en vis
konvergens mellem de to yderpunkter. 39 Det er på denne baggrund ikke
overraskende, at udvalget veg tilbage for at anbefale en principiel omlægning
af den danske lovgivning. Efter besøg hos bl.a. vesttyske konkurrencemyndigheder
og EF-kommissionen gav udvalget udtryk for, at der ikke var
„indlysende fordele forbundet med et principskifte“. Udvalget fandt, at det
forløbne halve århundrede i praksis havde vist, at det i det store og hele
havde „været muligt at gennemføre en tilfredsstillende kontrol med skadelige
virkninger af konkurrencebegrænsninger på grundlag af kontrolprincippet“.
Det ville være forbundet med store problemer at skulle anvende og fortolke
nye regler, og udvalget kunne ikke finde de tungtvejende grunde, der skulle
til for at skifte princip. 40
232