E-bog - Aarhus Universitetsforlag

En v o k s ende k o ntro l s k are
De borgerlige partier og til dels også Det Radikale Venstre havde i diskussionerne
om indførelsen af en monopollovgivning frem til 1937 udtrykt
uvilje mod opbygningen af et større administrativt kontrolapparat. Et sådant
belastede de offentlige udgifter, hvortil kom, at det styrkede statsmagten,
ikke mindst i modstrid med det liberale Venstres politiske grundholdning.
Med etableringen af Priskontrolrådet i 1937 begyndte opbygningen af et
embedsapparat, i første omgang med henblik på kontrol af erhvervslivets
konkurrencebegrænsende aftaler og bestemmelser, men fra 1939 også med
den supplerende og snart meget større opgave at forestå den generelle prisog
avanceregulering.
Staben til at administrere prisaftaleloven var i begyndelsen ganske beskeden.
6 I 1937 udgjordes den af formanden for Priskontrolrådet, der deltog i
det daglige arbejde, en kontorchef, en kontordame samt en „altmuligmand“.
Ved krigsudbruddet i 1939 havde formanden og kontorchefen en stab på
i alt 18 medarbejdere til deres rådighed, hvoraf halvdelen dog kun var på
deltid, heraf to studenter. Men derefter gik det stærkt, da den generelle prisog
avanceregulering kom til. I 1940 havde man passeret 30 medarbejdere,
i 1942 de 100, og inden krigens ophør var man oppe på mere end 300
medarbejdere, hvoraf en stor del dog kun arbejdede på deltid, heraf ikke
mindst mange studerende. Til denne stab kan imidlertid lægges medarbejderne
ved de lokale prisudvalg, som handelsministeren allerede fra efteråret
1939 kunne nedsætte til at følge prisudviklingen og yde Priskontrolrådet
støtte i arbejdet med at sikre prislovgivningens overholdelse. Den stigende
aktivitet viste sig også ved, at Priskontrolrådet efter krigsudbruddet gik over
til at holde ugentlige mod tidligere månedlige møder.
Væksten førte også til ledelsesmæssige ændringer. I begyndelsen lå både
kontrolfunktionen med prisaftalerne og den generelle prisregulering under
Priskontrolrådet. Priskontrolrådet suppleredes i september 1939 med et forretningsudvalg,
og fra oktober udvidedes antallet af medlemmer i rådet. I
1941 udvidedes antallet yderligere fra 12 til 17. Det skete i forbindelse med,
at den generelle pris- og avanceregulering blev lagt under et nyoprettet
Prisdirektorat. Ledelsen heraf kom under cand. jur. Erik Seligmann, der
siden 1938 havde været formand for Priskontrolrådet. Til ny formand for
Priskontrolrådet udnævntes professor, dr. jur. Kristian Sindballe.
136