Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Undersøgelsens
fokusområder
Identitet, medborgerskab og magt
Den overordnede hensigt med dette projekt er at
generere viden om, på hvilke måder danske friskoler
for muslimske elever har betydning for skabelse af elevernes
nationale tilhørsforhold. Begrebet medborgerskab
kan derfor ses som et absolut centralt begreb til at
beskrive etableringen af en fælles politisk kultur. Medborgerskabsbegrebet,
det dannelsesbegreb, og dermed
den didaktik, der er knyttet til dette begreb, rummer
både videns -, holdnings-, færdigheds-, erfarings- og
handlings-aspekter og det er derfor hensigtsmæssigt at
lade dette begreb danne baggrunden for undersøgelsen.
Undersøgelsen koncentrerer sig om de aspekter
i den muslimske skole, som relaterer sig til skolernes
struktur, form og indhold, det vil sige de aspekter, der
har indirekte og direkte indflydelse på elevernes socialisering,
disciplinering og skoling. Fokus er på de krav,
som skolerne og eleverne stilles fra statens side, de normer,
værdier, viden, og færdigheder, som eleverne bliver
fortrolige med i skolen og de praktiske erfaringer af at
være borger i Danmark, som eleverne tilegner sig igennem
deres skolegang. Med afsæt i tre skolers forskellige
udlægning af loven om friskoler og private grundskoler,
herefter Friskoleloven, vil jeg illustrere, hvordan
den danske offentlighed, de muslimske skolers forældre,
lærere, ledelse og elever, hver for sig og sammen, gennem
deres praksis afgrænser de mulige identiteter, som
muslimske elever kan påtage sig og endvidere, hvordan
de muslimske elever fortolker disse identiteter i praksis.
Hver eneste gang muslimer engagerer sig som forældre,
personale eller som elever i en muslimsk skole
organiseret i Friskoleforeningen, konkretiserer de også
den danske friskoletradition i praksis, og hermed vælger
de at engagere sig i det danske samfund på den danske
nations fælles præmisser. Jeg er interesseret i alle
de forhold, der har betydning for, hvordan eleverne i
de muslimske friskoler civiliseres til at agere og føle sig
10
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
som danske medborgere: Stat & kommunes tiltag, forældres
forventninger til deres børn og deres børns fremtid,
forældrenes forventninger til personalet og til skolen,
forældrenes og elevers eks - og inklusionserfaringer
i det danske samfund, og læreres, skoleledelses og tilknyttede
institutioners krav til skolens fag, metoder og
hele dagligdag. Er der harmoni eller konflikt imellem
de identiteter, som eleverne erhverver sig gennem deres
liv i den muslimske friskole og de identiteter, som det
danske friskole har som mål at etablere? Karakteren af
de relationer, der etableres mellem majoritetssamfundet
og de muslimske skolers brugere har indflydelse på,
hvilken fortolkning parterne har af et af friskolelovens
mest centrale formål, nemlig ”at forberede eleverne
på at leve i et samfund som det danske med frihed og
folkestyre”. 16
Teoretisk tilgang
UVMs Uddannelsesredegørelse af 2000 17 antager, at
skolen kan danne eller forme individer, gennem den
selvforståelse, som eleverne tilegner sig ved at være en
del af skolens institutionelle liv. På den anden side bliver
der både af forskere fra Danmark og fra andre europæiske
lande stillet spørgsmål om, hvorvidt skolens
medborgerskabs-fremmende tiltag skaber den følelse af
personlig frihed og ansvar for fællesskabet hos eleverne
og dermed de resultater, som forventes. Den demokratiske
dannelsesproces er i disse forskeres øjne snarere
relateret til de magtrelationer, som skolen er underlagt,
og som derfor aftegner sig i barnets hverdag. 18 Det
hævdes, at skolens demokratiske tiltag i skolens hverdag
modvirkes af skolens institutionelle praksis og de
politiske magtforhold, som er afgørende for skolernes
administration, tildeling af resurser og håndtering
af arbejdsopgaver. Foucault ser således skolens opdra-
16 LBK nr. 764 af 03/07/2006 om friskoler og private grundskoler m.v.,
kap. 1, § 1, stk.2: Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed
og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling
mellem kønnene.
17 Undervisningsministeriets Uddannelsesredegørelse af 2000: 48
18 Gitz-Johansen 2006, Gilliam 2006, Dance 2006, Runfors 2006, Hermann
2007