Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
bevidste, demokratiske og aktive borgere. Således blev
mennesket både myndiggjort og selvstændiggjort. 96 Troen
var for Grundtvig ingen skolesag, men det betød dog
ikke, at religion eller kristendomskundskab blev nedprioriteret.
De grundtvig-koldske friskoler anså salmer,
bibelhistorie og morgensang som en væsentlig del af
den danske folkeoplysning, eller kultur om man vil, og
de blev derfor ikke kun en del af et nationalromantisk
projekt, - de vedblev også at være et religiøst projekt,
som stadig formidler en særlig fortolkning af det kristne
budskab, om end denne løbende har givet anledning til
intern debat i de grundtvig-koldske skoler. 97
Grundtvig satte således ikke barnet, men snarere
en særlig politisk samtale-kultur i centrum og ønskede
med et nyt skolesystem dels at sikre demokratiske
værdier og en demokratisk styreform som et nationalt
dansk kendetegn, og dels at sørge for, at disse værdier
også blev overdraget børnene igennem praktisk engagement.
98 For både Kold og Grundtvig var der til stadighed
skel mellem kirke og skole. Religiøst engagement
skulle grundlægges på frivillighed, og derfor burde forkyndelse
ikke være en del af skolens pensum.
Multikulturalisme, medborgerskab, og
friskolens dannelsesideal
Det turde således være klart, at friskolens dannelsesideal,
som det blev formuleret af Grundtvig og Kold,
ikke ligger langt fra det ideal om at tilvejebringe loyale
medborgerskabsfølelser, som er et af den danske grundskoles
væsentligste formål. Selv om det ikke kan godtgøres,
at folkeskolen har været underindflydelse af den
frie skoleforms pædagogiske udvikling, er der en stor
grad af overensstemmelse mellem de dannelsesidealer,
som folke- og friskolen hviler på, ligesom folkeskolen
har været inspireret af de arbejdsformer, som lanceredes
i friskolen af Grundtvig og Kold. 99 Friskolernes ”historisk-poetiske”
dannelsesideal erkender både menneskets
96 Nielsen 2004: 89, 98 ff.
97 Lindhardt 1959: 111 ff.
98 Korsgaard 1993: 15, Oxenvad 2004: 115
99 Korsgaard & Wiborg 2006: 362 ff.
30
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
bundethed og dets eksperimenterende og overskridende
natur, ligesom ordets, samtalens og fortællingens centrale
betydning for den demokratiske dannelse kan genkendes
i Habermas’ ideer om medborgerskab. Den frie
skole har ydermere forståelse for elevernes religiøse baggrund,
ligesom det antages, at det er den pædagogisk
engagerede lærer, der via sin evne til at etablere personlige
relationer til eleverne, lader dem erfare, hvem de er.
I tråd med denne karakteristik har Korsgaard opsummeret,
at der er et nært slægtskab mellem det grundtvigske
folkelighedsbegreb og den multikulturelle virkelighed,
som de muslimske skoler er et udtryk for. Det
ligger med Korsgaards ord ”en dyb respekt for kulturelle
forskelle og en stærk anerkendelse af retten til at
holde skole på grundlag af egen kultur” i friskolebegrebet.
100
De private skolers historie, kort
Den første danske friskole blev oprettet i 1852, fulgt
op af en Friskolelov i 1855. 101 Siden da har friskolernes
antal været støt stigende, og er endda mere end fordoblet
i perioden 1970-2006. 102 Til trods for at denne skoleform
blev etableret i modsætning til den offentlige
skole og karakteren af den styring, som staten på daværende
tidspunkt udøvede med denne institution, har
staten på den anden side være dybt engageret i at støtte
friskoleinstitutionen økonomisk. Tim Knudsen bemærker
det usædvanlige i, at denne støtte først i nyere tid
har været fulgt op af statens ønske om at udøve kontrol
med undervisningens indhold og med skolernes administration
af de tildelte økonomiske midler. 103 I mere
end det første århundrede efter Friskolelovens vedtagelse
gik udviklingen tværtimod i den modsatte retning,
således at staten tog skolernes frihed helt bogstaveligt
100 Korsgaard 2003: 232
101 Til sammenligning blev den første norske friskolelov vedtaget i 1970
og den svenske i 1992, selv om der havde eksisteret få frie skoler siden
1950’erne. Finland har så vidt vides ingen decideret friskolelov, men
der findes dog frie skoler. Desuden har elever i den offentlige finske
skole ret til at modtage konfessionel religionsundervisning. Berglund
2004: 36
102 Møldrup 96: 12
103 Knudsen 1997: 23