Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

det helt klart for forældrene, hvori deres kontrollerende
funktion består, vil de få en øget forståelse for de intentioner,
der ligger i det danske skolesystem og for, hvilken
rolle de selv må spille som forældre.
UVM opererer imidlertid stadig med friskolen som
en homogen institution, når vejledningen ikke tager
højde for, at nye brugere af friskolen kan operere med
andre definitioner af økonomisk, etnisk og kulturel
kapital, end de, der er gældende for majoritetssamfundet.
Ved ikke at definere klare kriterier for bestyrelsesmedlemmers,
skolelederes og læreres kvalifikationer
muliggør formuleringer i vejledningen at loyaliteter,
affødt af religiøse, etniske, eller nationale tilhørsforhold,
kan have indflydelse på valg af tilsynsførende, bestyrelses-,
lærer- og ledelsesvalg. I stedet for at overlade til
medier at problematisere og stigmatisere de nye brugere
af friskoleinstitutionen, som kan blive anklaget for ”at
udnytte” systemet/friskolen til fremme af egne partikulære
interesser, bør UVM formulere sine retningslinier
til sikring af den frie skoles kvalitet i relation til en globaliseret
dagsorden. Denne bevirker, at friskoleloven nu
også fortolkes af borgere, der naturligt tager udgangspunkt
i egne ideer om den gode skole og anvender strategier
til at nå mål for skolen, som eventuelt er anderledes
end de, majoritetssamfundet antager, at der bør
være fælles forståelse for.
Det foreslås både i den nuværende og i forslaget til
den kommende tilsynsmanual, at forældregruppen
overlader sin tilsynspligt til en forældrerepræsentant for
hver enkelt klasse. UVM må derfor gøre en indsats for
at sikre, at enhver fri skoles forældre er orienteret om
deres forpligtelse til at deltage i forældremøder, i forældresamarbejdet
og i den årlige generalforsamling, som
er enhver friskoles højeste myndighed. Kun på baggrund
af en bred forældredeltagelse kan tilsynspligten
overlades forældrerepræsentanter uden at der dermed
åbnes op for, at andre end rent faglige kriterier bliver
gældende, når det skal vurderes, hvorvidt skolen lever
op til friskolelovens krav.
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Statens fortolkning af
medborgerskabsbegrebet
Dette første arbejdspapir har haft til hensigt at stille
kritiske spørgsmål til karakteren af de relationer, der eksisterer
mellem staten og det øvrige offentlige rum og de
muslimske friskoler. Friskolelov og bekendtgørelser er sat
i fokus for at pege på, at der er uklarheder, løse formuleringer
og uigennemsigtighed i dette grundlag , der kan
være uhensigtsmæssige i en friskole, som i stigende grad
er præget af globalisering. Lovgrundlaget er blevet vurderet
i relation til forestillinger om ”worst” case, for at sætte
fokus på, hvilke farer et lovgrundlag af en sådan karakter
rummer. Disse forestillinger har mindre eller mere relation
til empiriske fund, men er ikke relateret til disse i dette
arbejdspapir, netop for at bevare fokus på lovgrundlaget
og ikke på de tilfælde, hvor loven rent faktisk kommer
til kort. En del af det empiriske materiale vil således blive
præsenteret i de efterfølgende arbejdspapirer. Arbejdspapiret
har sat fokus på, hvordan de strukturelle betingelser,
som den muslimske skole mødes med fra statens side,
foranstalter en indirekte diskrimination af disse skoler,
- en diskrimination, som antages at have betydning for
elevernes erfaringer med den demokratiske kultur, som
den muslimske friskole er forpligtet til at fremme. Det har
ikke været hensigten at stadfæste, at de muslimske indvandrere
på endnu et felt befinder sig i en offer- eller fjenderolle.
Snarere har hensigten været at påvise, at staten
benytter sin magt i økonomisk, administrativt og pædagogisk
henseende, til at begrænse de muslimske friskolers
muligheder for at leve op til friskolelovens krav med
hensyn til frihed og folkestyre. Den manglende indsats
for at sikre sig, at også gruppen af muslimske friskoleforældre
er i stand til at leve op til det hverv, som de, i kraft
af deres skolevalg, er sat til at forvalte, virker arrogant og
lemfældigt i forhold til at kvalitetssikre uddannelsen af
en særlig gruppe børn, som Danmarks fremtid i den grad
vil blive afhængig af. Undervisningsminister Bertel Haarder
har ved flere lejligheder udtalt, at den danske stat yder
de muslimske borgere i Danmark en udstrakt frihed til at
dyrke deres religion og har eksemplificeret dette med, at
staten gør det muligt at oprette frie skoler, hvor der kan
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
69