Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Kritikken af den muslimske friskole De muslimske indvandreres etablering af frie private grundskoler har ført mange reaktioner med sig: En øget debat om den konfessionelle skole, om skolernes eventuelle rolle i etableringen af såkaldte parallelsamfund i Danmark, en øget statslig kontrol med hele friskoleområdet, og øget kontrol med religiøse skoler i særdeleshed, UVM’s fratagelse af tilskud med efterfølgende nedlæggelse af flere skoler til følge, og endelig til stramninger af Friskoleloven. Positionerne i debatten om den konfessionelle skole har været præget af modsatrettede argumenter: På den ene side bliver de konfessionelle skoler fremstillet som en trussel mod individets og i særdeleshed barnets ret til frit at vælge deres egen livsanskuelse. Her ses folkeskolen ofte som en garanti for barnets tro og tankefrihed. Den antages, at den offentlige skole hviler på et sekulært grundlag, hvor der er respekt for forskellige livssyn, også religiøse. Dette er dog et synspunkt, der ikke finder opslutning fra bl.a. jødiske, ateistiske, katolske og også muslimske forældre, som påpeger, at deres erfaring er, at folkeskolens daglige liv, fag og læseplaner tager udgangspunkt i den evangelisk-lutherske kristendom. 187 En anden position anerkender, at ethvert dansk barn i praksis er underlagt sine forældre i de fleste henseender og at det som sådan er illusorisk at tale om, at barnet skulle kunne have en tro eller overbevisning, der ikke er i overensstemmelse med deres forældres. Derfor hævdes det fra en del af friskolens forkæmpere, at friskolen netop er en garanti for forældrenes frihedsret til at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres religion. Her tales altså om at den religiøse friskole garanterer forældre deres ret til at opdrage deres børn i overensstemmelse med en bestemt religion. En tredje position hævder, at friskolen udgør den eneste reelle mulighed for, at for- 187 Se f.eks. Fischel 1999: 53 ff. KØBENHAVNS UNIVERSITET ældrene kan opdrage deres børn uden religion, fordi de netop ser Folkeskolen som religiøst funderet. Mens de muslimske skolernes forældre og personale sjældent høres deltage i debatten om de muslimske skolers resultater, deres betydning for religionsfriheden eller for deres børns integration i det øvrige danske samfund, har de igennem årene været mødt med en del kritik fra andre dele af offentligheden. Kritikken stammede formodentlig i første omgang fra etniske danskere, som havde arbejdet som lærere i de muslimske skoler. Her mødte de undervisningskulturer, som de ikke kunne genkende fra deres egen skoletid, og som de ikke mente leverede basal og lødig viden eller benyttede metoder, som var acceptable i et dansk skolesystem. Deres kritik af de muslimske skoler vandt efterfølgende gehør i medierne. I den offentlige debat hævdes det stadigt i brede vendinger, at de muslimske skoler ikke tager et fagligt og socialt ansvar, og at de er en hæmsko for integrationen. Det hævdes, at Folkeskolen er det bedste sted at integrere børn af flygtninge og indvandrere, idet det forudsættes, at her går man, i modsætning til, hvad der anses at være tilfældet på de muslimske skoler, ind for ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene. At køen til de muslimske skoler vokser ses som en farlig udvikling i integrationsmæssig henseende, og antages at skyldes, at de muslimske forældre er ubekendte med Folkeskolen og at de derfor lader sig lede af fordomme, uvidenhed og af frygt. Det antages, at kun i folkeskolen kan man lære det danske sprog og vide, hvordan man skal begå sig i det danske samfund. 188 Skolernes niveau og metoder sættes ydermere i forbindelse med den religiøse og politiske radikalisering, som finder sted på koranskoler i Mellemøsten og Vestasien, og således bliver der ofte i medierne trukket en lige linie mellem disse religiøse institutioner og danske friskoler for muslimer. Den bredere offentlige kritik af de muslimske skoler bliver oftest fremført uden henvisning 188 Se f.eks. Dagbladet Køge/Ringsted 06.07.06, 1.sektion: 4, Kristelig Dagblad 06.07.06: 3, Information 06.07.06: 6/7, B.T. 09.07.07: 36, Vejle Amts Folkeblad 17.07.06 og 27.07.06, Berlingske Tidende 22.07.06, 2.sektion: 12 & 13, Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 55
KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs dokumenterede kritikpunkter af navngivne skoler, som de er blevet specificeret i de rapporter, der udarbejdes af UVM, når en skole har været sat under yderligere tilsyn. Snarere bliver kritikken formuleret som kritik af den muslimske friskole som kategori. Kritikken på avisernes overskrifter har efterfølgende givet anledning til udtalt bekymring fra skiftende politisk hold, fra skole- og uddannelsesfolk og fra UVMs side. Synspunkter på de muslimske skolers organisatoriske forhold, omgang med økonomiske midler, undervisningens form og indhold og de værdier og normer i disse for en stor del offentligt finansierede skoler synes at have bidraget til et negativt syn på islam og muslimer. På den anden side synes mediernes sensationslystne og udokumenterede kritik at være affødt af netop dette forhold. Saglig kritik Skolernes praksis har endvidere været udsat for kritik af få, men gennemslagskraftige fagfolk, bl.a. af professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, som efter at have gennemlæst tilsynsrapporter fra UVM understregede, at 2 af de 5 skoler, som havde fået frataget deres statslige tilskud, leverede en for ensidig og inkompetent undervisning. Egelund har yderligere kritiseret de muslimske skoler for ikke at bidrage til, at skolernes elever bliver integreret i det danske samfund, uden at han dog konkretiserede, hvad dette formodes at indebære. 189 I PISA-København har han på den anden side konkluderet, at en del muslimske skoler faktisk klarer sig [fagligt] bedre, end de skulle ”deres elevklientels sociale baggrund taget i betragtning”. 190 I overensstemmelse med denne vurdering har en del muslimske skoler beklaget at vurderingen af deres resultater ikke foretages på baggrund af en slags ”base-line study” af elevernes faglige og sociale standpunkter, når de indskrives på skolen. Det erkendes med andre ord, at der findes fagligt svage og stærke elever, og at det ikke er muligt at nå lige gode resultater, med de før- 189 Kristeligt Dagblad 6. juli, 2006: 3 190 PISA-København, 2005: 13 56 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark ste som med den sidste. Dette synspunkt imødegås i et interview med en af de muslimske skolers kommunale tilsynsførende, som understreger, at alle skoler, uanset elevgrundlagets kvalifikationer, skal være i stand til at kvalificere skolens samlede gruppe elever til at opnå gennemsnitlige resultater i forhold til den øvrige grundskole. I hendes optik er de muslimske skoleelevers faglige og sociale forudsætninger altså ikke en acceptabel forklaring på, at deres faglige gennemsnit ligger under grundskolernes landsgennemsnit. Det er snarere et udsagn om, at skolerne ikke er kvalificerede til at gribe opgaven rigtigt an. Hun ytrer således i lige så høj grad en kritik mod de folkeskoler, for hvem det ikke lykkes at kvalificere den samme gruppe elever til at ligge inden for landsgennemsnittet i faglig henseende. Lise Egholm, skoleleder på en københavnsk folkeskole på Nørrebro vurderer, at elever, som er overført fra muslimske friskoler, generelt ikke har de fornødne faglige kundskaber til at fortsætte på det niveau i folkeskolen, som de aldersmæssigt burde indplaceres på. Hun vurderer endvidere, at elever på de private muslimske friskoler ikke bliver godt integreret i det danske samfund. 191 Hverken forsker eller skoleinspektør henviser til videnskabelige studier af muslimske friskoler, og det må derfor formodes, at de ikke udtaler sig om disse skoler på baggrund af sådanne kriterier. De er i stand til fagligt at vurdere de muslimske elevers evner og færdigheder, men ikke til at tage empirisk afsæt i observationer og således fagligt vurdere, hvilke forhold, der har haft indflydelse på elevernes faglige niveau: Er det deres skolegang i den muslimske friskole, deres sociale kompetencer, deres kulturelle baggrund, eller eventuelt forældrenes sociale og økonomiske situation, der har været udslagsgivende for elevernes forholdsvise lave standpunkter? Eller er det måske folkeskolelærernes lave forventninger til denne gruppe børn og elevernes oplevelse af manglende personlig anerkendelse? Hverken forskers eller skoleinspektørs konstatering af status quo giver nogen substantielle forklaringer på årsager til 191 Egholm 2006: 36, 39, 52
Page 1 and 2:
i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4:
Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?