Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

grad det lykkes nationalstaten at etablere billeder af sig
selv, f.eks. den demokratiske stat, velfærdsstaten, den
kristne stat, der er accepterede af majoriteten af befolkningen,
legitimerer staten sig som suveræn og antager
at denne erkendelse hos borgerne vil aktivere dem til
at deltage i forsvaret af staten. Selv i en tidsalder, hvor
Danmark, som de fleste andre europæiske nationalstater,
i langt overvejende grad er underlagt EU-, snarere
end national, lovgivning, forsøger nationalstatens
elite, gennem symbolpolitisk brug af kultur, religion
og historie, at understrege nationens karakter eller personlighed.
Således søges den nationale ”sammenhængskraft”
etableret gennem henvisninger til Grundloven,
det fælles sprog, det fælles uddannelsessystem, en accepteret
kategorisering af, hvem der er landets beboere, og
gennem etableringen af nationale medier, museer, ferier
og fridage, flaget, kongehuset, o.s.v.. Også gennem
statens mytologi, deriblandt fortællingen om nationens
kamp for den demokratiske styreform søges der skabt
et fællesskab. Korsgaards demokrati-kanon starter f.eks.
med Saxo, der som den første, kæder en styreform sammen
med nødvendigheden af at have suverænitet over
et bestemt geografisk område. Korsgaard argumenterer
for, at denne fortælling om forholdet mellem styreform
og suverænitet illustrerer forudsætningen for, at man
kan udvikle demokrati og dermed en demokratisk identitet.
51 Globaliseringens diasporabefolkninger synes at
udfordre denne påstand.
Antagelsen er, at når borgeren gennem indlevelse i og
læring af denne kultur har tilegnet sig dens moralske og
politiske værdier og praktikker, vil han/hun være i stand
til at agere selvstændigt og kunne forholde sig kritisk til
samfundet på en konstruktiv måde. Gennem borgernes
kulturelle erfaringer søges således etableret et nationalt,
horisontalt fællesskab mellem borgerne, selv om disse
ikke nødvendigvis kender hinanden og ikke nødvendigvis
er reelt ligestillede, socialt eller økonomisk. Staten
deltager aktivt i indlejringen af disse nationale forestil-
51 http://www.ffd.dk/aktuelt/kanon-for-demokratiet
KØBENHAVNS UNIVERSITET
linger ved at gøre dem til vaner og rutiner i borgernes
bevidsthed. I den grad det lykkes staten at sætte en fælles
borgerlig kultur i scene som en national forestilling,
optræder den som en naturlig kategori, som ikke vækker
mistanke om forførelse hos borgeren. 52 Den maskerede
krav til individet er, at det må lære at mestre nationalstatens
dominerende kulturelle kanon for at kunne
agere som borger, - det er det, der i denne optik bliver
afgørende for, i hvilken grad der kan etableres et tilhørsforhold,
idet det i sidste ende antages, at der kun
kan skabes lighed mellem borgere, der ideelt set tænker
og agerer ens. 53 Dette er årsagen til at krav om demokrati
og tolerance på globalt niveau synes at være fulgt
op af restriktioner i forhold til statsborgerskab på det
nationale plan, - alle krav, hvis resultat er eksklusion af
grupper, hvis kønslige, etniske eller religiøse profil ikke
matcher de krav, der stilles til tilhørsforholdet på lokalt
niveau. Minoriteter er således en følge af etableringen af
nationalstaten. I jo højere grad, der værnes om den traditionelle
nationalstat, jo mere vil denne stat være præget
af skel og minoritetskulturer.
Medborgerskab i en multikulturel kontekst
De nye økonomiske og politiske vilkår har efterladt
danske og andre europæiske borgere med nye og individualiserede,
multikulturelle og multireligiøse identiteter,
som således synes at udfordre medborgerskabet
og de følelser, der anses at være knyttet til en defineret
politisk, kulturel og geografisk enhed. Det er derfor
ikke overraskende, at i en periode, hvor den internationale
og den intra-nationale udvikling går i en retning af
midlertidige tids - og årsagsafhængige fællesskaber, snarere
end langvarige værdifællesskaber, bliver diskussioner
og deciderede tiltag, der kan styrke borgerens aktive
identifikation med og dermed ansvar for den nationale
stat, yderligere presserende. Den nationale kultur synes
at være klemt mellem det globale og det lokale. 54
52 Bourdieus begreb ”common miscognition” dækker denne oplevelse,
Bourdieu 2000: 192
53 Haas 2001: 51, Krag 2007: 23
54 Castels 2000: 6-8, 18
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
19