Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Den danske friskoletradition Det er den danske friskoletradition, som gør det muligt, ikke bare for sekulære, kristne og jødiske statsborgere, men også for muslimer, at etablere private grundskoler med økonomisk tilskud fra staten. Friskoletraditionen går tilbage til de folkelige bevægelser, som blomstrede op i Danmark fra midten af 1800-tallet. Disse politiske og religiøse nationale folkebevægelser havde rod i krav om rum for åndsfrihed, national identitet og i det syn på folket, som den suveræne bærer af den politiske magt, der prægede denne periode. 88 Det var i særdeleshed N.F.S. Grundtvig, som gav stemme til et forestillet fællesskab omkring disse værdier. 89 Bevægelserne udspillede sig i nye institutioner - andelsvirksomhed, politiske partier, religiøse bevægelser, asylvirksomhed, dagblade og i oprettelsen af private skoler, alle aktiviteter, der efter Grundlovens vedtagelse i 1849 i den grad bidrog til at fortolke demokratiet i praksis. Det var således den frie skoles forudsætning, at der i tiden herskede et bredt ønske om at sikre folkelig frihed og selvforvaltning. 90 Friskoleområdet blev især præget af to af tidens hovedstrømninger - den religiøse og den kommunikative vækkelse, - udbredelsen af ”det levende ord”. I den religiøse uro, som opstod i kølvandet på det tidlige 1800-tals vækkelsesbevægelser, havde lægfolk og prædikanter bevæget sig væk fra en position som umælende undersåtter. Gennem deres religiøse vækkelse havde de lært at organisere sig, tale en sag, argumentere for den og sætte sig ind i kulturelle og religiøse problemstillinger, - alle færdigheder, som også skulle vise sig at have et politisk potentiale. 91 Christen Kold var den væsentligste inspirator og initiativtager til oprettelse af de første friskoler. Hans sko- 88 Oxenvad 2004: 117 89 Frandsen 2004: 11-2 90 Krabek 2006: 293 91 Frandsen 2004: 18 KØBENHAVNS UNIVERSITET lesyn hang nøje sammen med hans personlige religiøse vækkelse efter hans møde med de gudelige bevægelser på Fyn i denne periode. Både formålet for hans skole, omgangsformen og det tætte samvær med mellem elever og lærere var inspireret af hans engagement i vækkelsesbevægelsen: ”Først oplive, siden oplyse”. 92 Et menneskes religiøse og almene dannelse foregik ikke ved at følge i hælene på religiøse autoriteter og ikke gennem granskning af tekster, men gennem det personlige møde. Der opstilledes således en modsætning mellem levende kristentro overfor død kundskabstro, liv overfor død, og de troende skulle gøres i stand til at vælge at deltage i livet frem for i døden. 93 Kold var desuden inspireret af N.F.S. Grundtvigs vægtlægning på ordet i samtalen, debatten, fortællingen og i sangen. Ifølge Grundtvig skaber ordet, hvad det nævner og fortælling bør således fremføres i en poetisk form, der skal tale til menneskets fantasi. Ikke alt i dette liv kan begribes med forstanden, men gennem sproget kan børn og voksne udvikle deres drømme eller deres utopier. Utopien var for Grundtvig en dimension ved det folkelige fællesskab, som havde både en national, en social og en universel dimension. I kraft af denne ganske bestemte historiske tradition bærer utopien således et billede i sig af fortiden, såvel som af fremtiden. For Grundtvig var mennesket således i sig selv et historiskpoetisk symbol-bærende væsen. 94 Man kan måske tilføje, at Grundtvig ophøjede det talte ord til et ritual, hvis udførelse bibragte deltagere og lytterne forståelse for, hvem de selv var, og skabte en fælles forståelse for, hvad det ville sige at være dansk. 95 I modsætning til Kold, lagde Grundtvig hovedvægten på, at det talte ord skulle overdrage kundskaber, og skolegangen skulle derfor rettes mod at bibringe eleverne folkelig dannelse, således at de blev i stand til at optræde som nyttige, ansvars- 92 Lindhardt 1959: 74 93 Oxenvad 2004: 101 94 Det grundtvigske begreb ”historisk-poetisk” er netop et dannelsesbegreb, idet det både erkender menneskets bundethed og dets eksperimenterende og overskridende natur, Oxenvad 2004: 127, ”Gennem folkelig opdragelse at berede vej for et kristent menighedsliv”, Lindhardt 1959: 96, Korsgaard 1993: 16 95 Oxenvad 2004: 102, 105 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 29
KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, demokratiske og aktive borgere. Således blev mennesket både myndiggjort og selvstændiggjort. 96 Troen var for Grundtvig ingen skolesag, men det betød dog ikke, at religion eller kristendomskundskab blev nedprioriteret. De grundtvig-koldske friskoler anså salmer, bibelhistorie og morgensang som en væsentlig del af den danske folkeoplysning, eller kultur om man vil, og de blev derfor ikke kun en del af et nationalromantisk projekt, - de vedblev også at være et religiøst projekt, som stadig formidler en særlig fortolkning af det kristne budskab, om end denne løbende har givet anledning til intern debat i de grundtvig-koldske skoler. 97 Grundtvig satte således ikke barnet, men snarere en særlig politisk samtale-kultur i centrum og ønskede med et nyt skolesystem dels at sikre demokratiske værdier og en demokratisk styreform som et nationalt dansk kendetegn, og dels at sørge for, at disse værdier også blev overdraget børnene igennem praktisk engagement. 98 For både Kold og Grundtvig var der til stadighed skel mellem kirke og skole. Religiøst engagement skulle grundlægges på frivillighed, og derfor burde forkyndelse ikke være en del af skolens pensum. Multikulturalisme, medborgerskab, og friskolens dannelsesideal Det turde således være klart, at friskolens dannelsesideal, som det blev formuleret af Grundtvig og Kold, ikke ligger langt fra det ideal om at tilvejebringe loyale medborgerskabsfølelser, som er et af den danske grundskoles væsentligste formål. Selv om det ikke kan godtgøres, at folkeskolen har været underindflydelse af den frie skoleforms pædagogiske udvikling, er der en stor grad af overensstemmelse mellem de dannelsesidealer, som folke- og friskolen hviler på, ligesom folkeskolen har været inspireret af de arbejdsformer, som lanceredes i friskolen af Grundtvig og Kold. 99 Friskolernes ”historisk-poetiske” dannelsesideal erkender både menneskets 96 Nielsen 2004: 89, 98 ff. 97 Lindhardt 1959: 111 ff. 98 Korsgaard 1993: 15, Oxenvad 2004: 115 99 Korsgaard & Wiborg 2006: 362 ff. 30 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark bundethed og dets eksperimenterende og overskridende natur, ligesom ordets, samtalens og fortællingens centrale betydning for den demokratiske dannelse kan genkendes i Habermas’ ideer om medborgerskab. Den frie skole har ydermere forståelse for elevernes religiøse baggrund, ligesom det antages, at det er den pædagogisk engagerede lærer, der via sin evne til at etablere personlige relationer til eleverne, lader dem erfare, hvem de er. I tråd med denne karakteristik har Korsgaard opsummeret, at der er et nært slægtskab mellem det grundtvigske folkelighedsbegreb og den multikulturelle virkelighed, som de muslimske skoler er et udtryk for. Det ligger med Korsgaards ord ”en dyb respekt for kulturelle forskelle og en stærk anerkendelse af retten til at holde skole på grundlag af egen kultur” i friskolebegrebet. 100 De private skolers historie, kort Den første danske friskole blev oprettet i 1852, fulgt op af en Friskolelov i 1855. 101 Siden da har friskolernes antal været støt stigende, og er endda mere end fordoblet i perioden 1970-2006. 102 Til trods for at denne skoleform blev etableret i modsætning til den offentlige skole og karakteren af den styring, som staten på daværende tidspunkt udøvede med denne institution, har staten på den anden side være dybt engageret i at støtte friskoleinstitutionen økonomisk. Tim Knudsen bemærker det usædvanlige i, at denne støtte først i nyere tid har været fulgt op af statens ønske om at udøve kontrol med undervisningens indhold og med skolernes administration af de tildelte økonomiske midler. 103 I mere end det første århundrede efter Friskolelovens vedtagelse gik udviklingen tværtimod i den modsatte retning, således at staten tog skolernes frihed helt bogstaveligt 100 Korsgaard 2003: 232 101 Til sammenligning blev den første norske friskolelov vedtaget i 1970 og den svenske i 1992, selv om der havde eksisteret få frie skoler siden 1950’erne. Finland har så vidt vides ingen decideret friskolelov, men der findes dog frie skoler. Desuden har elever i den offentlige finske skole ret til at modtage konfessionel religionsundervisning. Berglund 2004: 36 102 Møldrup 96: 12 103 Knudsen 1997: 23
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 3
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 5
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?