Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
skolerne, som indbefatter 52 skoler og 7000 elever, og
de 22 Katolske skoler, som tæller 7400 elever. 107
Til trods for de private skolers udvikling i disse mange
retninger som resultatet af forældrenes mange forskellige
ståsteder og motiver til skolevalg, kan man
konkludere, at hele den private skole har udviklet sig
i et historisk set nogenlunde homogent samfund, set i
etnisk, religiøst og kulturelt perspektiv, nemlig i et samfund
af etniske danskere, der som mere, mindre eller
ikke-troende har relateret sig til forskellige, men temmelig
klart definerede kristne traditioner. Selv om friskolernes
historiske udvikling ikke skabte en fuldstændig
enighed om begreber som børne- og forældreroller,
disciplin og almen dannelse, har det omliggende samfund
indtil for nylig kunnet betegnes som et, hvor en
nogenlunde fælles etnisk og historisk baggrund betød,
at skolernes fortolkninger af disse begreber ikke lå milevidt
fra hinanden. De var blevet påvirket af nogenlunde
samme strukturelle og kulturelle udvikling siden 1850,
indtil globaliseringen for alvor tog fat fra midten af
1980 og frem.
Med indvandringen, som både var en konsekvens af
og en årsag til globaliseringen, fandt friskolen nye brugere,
som medbragte andre sociale, politiske, og religiøse
traditioner. Jeg har ovenfor skitseret de forhold, som
førte til en stigende interesse for friskolerne fra 70’erne
og frem til i dag: Skolernes små størrelser, lærerkræfternes
pædagogiske interesser, friskolens åbenhed overfor
elevers og forældres religiøse identiteter, forældrenes
utilfredshed med Folkeskolens pædagogiske udvikling,
og især ønsket om et klart styrende menneskesyn. Disse
forhold kan også ses som baggrund for den nye type
af friskoler for muslimske forældre og elever med indvandrerbaggrund,
som udviklede sig i slutningen af
1970’erne. Især det grundtvig-koldske skolesyn, med
dets fokus på national og religiøs identitet, frihedsidealer
og dermed en demonstreret respekt for forældrenes
ret til at opdrage deres børn med måske især de religiøse
værdier, som forældrene bekendte sig til, gjorde at de
107 Dansk Friskoleforening: http://www.friskoler.dk/index.php?id=395 &
og Frie Grundskolers Fællesråd: http://www.fgf.dk
32
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
muslimske friskoler blev organiseret i Dansk Friskoleforening.
Denne friskoletradition, som er så nært forbundet til
Danmarks historiske udvikling og med flertallet af danskeres
syn på forældres rolle, opdragelse og almene dannelse
blev udfordret, da denne dialogens skoleform blev
”opdaget” af forældre, som ofte var opdraget i mere
autoritære skoletraditioner, som ofte havde erfaringer,
der gjorde, at de havde en manglende tiltro til staten
og til den offentlige skoles kvalitet og som ofte manglede
erfaringer med demokratiske styreformer. De mange
nye stiftere og brugere af friskolekonceptet var ofte
initiativrige, politisk bevidste og velartikulerede i deres
modstand mod de forskellige former for økonomisk,
politisk og voldelig undertrykkelse, som de havde erfaret
i deres hjemland, og som på forskellig vis var årsagen
til, at de befandt sig i Danmark. De nye friskoleforældre
var således på en gang både godt og dårligt klædt
på til at etablere private skoler i en tradition, hvor vægtlægning
på demokratiske færdigheder stod stærkt.
Det er således vigtigt at afklare, hvilken betydning
det har, at de muslimske skoler netop valgte at organisere
sig i friskoleforeningen og ikke i andre privatskoleforeninger?
Har den skitserede friskoletradition haft
betydning for de muslimske friskolers grundlag? Har de
nye muslimske skoler til hensigt at føre denne tradition
videre, eller er de primært interesserede i de strukturer,
som skoleformen tilbyder i form af den ret til at oprette
private skoler, med statens støtte i økonomisk, administrativ
og pædagogisk forstand, som denne tradition har
givet anledning til?