Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

det implicit understreges, at kulturel kompetence skal
bibringes alle elever, uanset, om der er etniske minoriteter
repræsenteret i skolen eller ej. 75
Mens dette aspekt af den almendannende opdragelse
retter sig mod at etablere individets forståelse for
sin egen og andres bagage, retter et andet aspekt af den
almene dannelse sig mod at udvikle elevernes evne og
vilje til at være aktive deltagere i de mange nære og
mere omfattende fællesskaber, hvori magt udøves og
fordeles. Jacobsen præsenterer i sin undersøgelse af
demokratisk læring i folkeskolen de krav, som hvert
af idealerne, frihed, fællesskab og lighed, stiller til den
demokratiske læring, som skal foregå i folkeskolen. 76
Den liberale tradition lader opfattelsen af individet,
som potentielt er uenig med alle andre, være det centrale
element i uddannelsen. Udgangspunktet er, at ethvert
individ er i stand til at varetage sine egne interesser, og
skolen må nødvendigvis sikre eleverne deres personlige
frihed og de rettigheder, der kan garantere deres individuelle
autonomi. Skolens politiske beslutningsprocesser
skal afbillede dette forhold og således er valghandlinger,
der afspejler divergerende meninger, en central politisk
manøvre, som skal sikres og mestres i skolens dagligliv.
At være kritisk indebærer ikke blot at være ”konfliktvillig”,
men også at være ”konflikt-opsøgende”. Derfor
bliver elevens evne til at tænke, føle og positionere
sig individuelt, dets evne til at formulere og ytre sine
uenigheder og muligheder for at gøre det i skolen af
overordentlig stor betydning for, at eleven kan tilvejebringes
demokratiske erfaringer. Den liberale position
prioriterer således den kritiske selvstændighed, - det at
eleven i princippet både har evner og muligheder for at
vælge fællesskabet fra og til ved at deltage i afstemninger,
der relaterer sig til skolens hverdag.
Den republikanske demokratiforståelse derimod,
tager afsæt i individernes sociale og politiske fællesskaber,
som opnås gennem tilvejebringelse af konsensus
om visse værdier. Republikanerne taler ikke om frihed
75 Folkeskoleloven af 2006: kap. 1, § 1, http://147.29.40.90/_GETDO-
CM_/ACCN/A20060119529-REGL, Gertz 2006: 28
76 Jacobsen 2004: 31-5
KØBENHAVNS UNIVERSITET
fra, men frihed eller krav til elevernes deltagelse i både
forhandlings- og beslutningsprocesser, der relaterer sig
til skolen dagligdag, fordi det forudsættes at selve fællesskabets
grundlag skabes ad denne vej. Herved bliver
valghandlingens betydning minimeret, - i stedet bliver
den politiske hverdag, i stort og småt, afgørende for at
eleverne lærer at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende
blandt andet om hvilke handlemuligheder, der
bør anses som legitime i skolen. Denne tilgang forudsætter
derfor en udvidelse af begrebet deltagelse, idet
eleverne skal bibringes evner og viden for at kunne gennemskue
politiske dagsordner og disse kan kun udvikles
gennem et fortsat og udvidet politisk engagement i
skolens hverdag. Skolens vigtigste opgaver bliver i denne
optik på den ene side ikke at stille sig i vejen for og
således hindre at eleven får sådanne erfaringer, på den
anden side at sikre, at disse individuelle erfaringer ikke
fratager andre elever de samme muligheder.
Den nationale fællesskabs beredskab har i denne
optik snarere form af en etablering af en national kultur,
som defineres af hvilke diskursive konventioner,
der anses som legitime til fremme af et personligt eller
en interessegruppes synspunkt, snarere end om, hvilket
synspunkt eller hvilke værdier, der kan skaffes flertal
for. Ideen er, at et socialt fællesskab kun kan opstå, når
relationerne mellem eleverne er karakteriseret af fravær
af magtudøvelse. Deltagelse implicerer, at eleven erhverver
sig personlige kompetencer i og udenfor skolen,
som han/hun forventes at benytte i, såvel som udenfor
skolen. Disse civile kompetencer refererer således til det
sæt af forventninger, attituder og metoder, som efter
fællesskabets (klassens, skolens, statens) mening skal
strukturere elever/læreres og elevernes indbyrdes relationer.
77 Med fare for at præsentere en kanon for demokratisk
læring, som tilmed kan virke instrumentel, kan
det alligevel være hensigtsmæssigt at eksemplificere,
hvilke personlige kompetencer, der i denne optik anses
at fremme elevernes aktive medborgerskab: Eleven skal
bl.a. kunne føle empati, - kunne sætte sig ind i den
77 http://pub.uvm.dk/2006/faellesmaal/om_faelles_maal_04_person_
udvik.html
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
25