Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

stensen. Konsekvensen er, at islam både for den etnisk danske majoritet og for minoriteten af danskere med mellemøstlig eller afrikansk baggrund spiller ind som en samlende kraft, der enten fungerer som en udefra kommende angrebsstrategi eller indadtil, som samlende forsvarsmekanisme på tværs af etniske grupperinger. Den muslimske friskole skal (også) ses i denne kontekst: Indvandrere i Danmark tager identiteten som muslimer på sig og i stedet for at dukke hovedet, etablerer de skoler, der kan styrke det fællesskab, som finder udtryk i og som skabes via et religiøst tilhørsforhold. Den muslimske friskole bliver et forestillet fællesskab for gamle, såvel som for nye danskere: Den udfordrer det nationale fællesskab, fordi den på den ene side anses at skabe et fællesskab mellem muslimer, der på én gang er grænseløst og større end nationalstaten og som på den anden side er mindre end nationalstaten Som sådan kan det få etniske danskere til at føle sig ekskluderede fra et fællesskab, der finder plads indenfor nationalstatens rammer. Tosprogs-begrebet i den pædagogiske diskurs Majoritetssamfundets forestillinger om, at muslimer med immigrantbaggrund tilhører parallelkulturer i religiøs, etnisk og kønslig forstand, der er uforenelige med det at være og føle sig dansk, forstærkes af sprogbruget i den dominerende pædagogiske diskurs, f.eks. i det på én gang pædagogiske og politiske begreb ”tosprogede” og de konnotationer, der er knyttet hertil. Når betegnelsen tosproglig anvendes om elever med en mellemøstlig/afrikansk baggrund, signaleres der almindeligvis integrationsproblemer, religiøs fanatisme, dårligt ordforråd og en snæver begrebsverden. 221 Begrebet tosproglig henviser således til stereotyper af, hvordan børn med mellemøstlig baggrund antages at agere, i stedet for at koncentrere om de eventuelle problemer, som det enkelte barn og dets familie møder under bestemte omstændigheder. 222 Eleverne bliver iscenesat som fremmede, når deres sproglige kompetencer i 3.verdens 221 Egholm 2006: 19, 42-43, ff., Andersson 2000: 21 222 Bundgaard & Gulløv: 2006: 48, Gitz-Johansen 2006: 47 ff. KØBENHAVNS UNIVERSITET sprog anses som ubrugelige, hvorfor kompetencerne ikke giver anledning til individuel eller social anerkendelse. 223 En etnisk baseret danskhed ses som det normale, samtidig med at det at mestre et (ikke-vestligt) sprog ses som negativt afvigende. Herved bidrager skolen til at reproducere et normativ ”vi”, som identificerer problemet og et afvigende ”de”, som har og derfor er problemet. At være tosproget ses som en negativ social arv, som eleverne har fået overladt fra deres forældre, hvilket følgelig ikke efterlader majoritetsbefolkningen med et ansvar for en situation, som den selv har defineret som et problem. Også forældre med indvandrerbaggrund høres opponere, når deres børn kategoriseres at tilhøre gruppen af tosprogede, fordi denne betegnelse ofte medfører, at børnene bliver omfattet af særlige undervisningsmæssige tiltag, som forældrene ikke mener, at børnene har brug for i og med at de er født og opvokset i Danmark, og som sådan er danskere i forældrenes optik. Tiltagene opfattes således som diskriminerende af forældrene. 224 Man kan anføre, at det ikke bør være et problem at mestre flere sprog, og at problemet snarere er ligger i, at en del af disse børn ikke mestrer et tilstrækkeligt kvalificeret dansk. Sociologen Morten Ejrnæs påpeger, med henvisning til Christie og Bruhn, at der i den offentlige diskurs opereres med et begreb, ”den indre fjende”, 225 der har form af et samfundsproblem, som kan have samme ”sammenhængskraft”-skabende funktion for en nation, som en ydre fjende. Dette samfundsproblem kan bortlede opmærksomheden fra andre mere grundlæggende samfundsproblemer og det fungerer dermed ligeså hensigtsmæssigt som en ydre fjende. Christie og Bruhn definerer et, i denne henseende velegnet, samfundsproblem som et, hvor ingen forsvarer de angrebne, - hvor angriberne får ære af kampen, - hvor krigsomkostningerne i særlig grad bæres af svage grupper og 223 Derfor er al modersmålsundervisning frataget offentlige støttemuligheder, både i fri- og folkeskolen. 224 Megafon, 2005: 43 225 Et begreb, der har lighed med Collins udtryk ”the outsider within”, som hun anvender til at beskrive, hvordan der associeres mellem race, køn og klasse i amerikansk hvid patriarkalsk mainstream kultur, Collins 1998 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 63
KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majoritetens livsførelse ikke forstyrres. 226 Dermed bliver den indre fjende en god fjende. Begrebet tosproglig kan med fordel ses i denne optik. Hermed signaleres på effektiv måde, at majoritetsbefolkningen intet medansvar har for elevernes manglende kompetencer i dansk, og dermed ikke for elevernes problemer, som tværtimod skyldes forældrene, der via problemformuleringen gøres til syndebukke for elevernes manglende resultater. Som konsekvens af denne analyse vil lærere sandsynligvis have urealistisk lave forventninger til, at denne gruppe børn kan overkomme den sociale arv og hver gang udtrykket anvendes er der således en udbredt risiko for at lærere og pædagogers profetier bliver selvopfyldende. 227 Ses problematikken omkring immigranters og deres børns sproglige kompetencer i dette perspektiv, kan man forstå, hvorfor tosprogs-begrebet så ukritisk har vundet udbredelse blandt politikere, pædagoger og lægmænd. Det er knyttet til en gruppe af befolkningen, som ingen ønsker at forsvare, - de lærere og pædagoger, der trods alt gør en indsats for at løse det udefrakommende problem, berømmes, og de tosproglige børn og deres forældre stigmatiseres i en sådan grad, at forskelle i sprogkompetencer er blevet ensbetydende med en antagelse af, at der eksisterer en dyb kulturkløft mellem muslimer med indvandrerbaggrund og etniske danskere. Magten over sproget, over definitionerne og dermed over den dominerende identifikation af problemerne diskriminerer ved således at monopolisere rollen som subjekt, således at objektet, de ”tosprogede” indvandrere fra 3. verden, gøres til genstand for krav om ændrede praktikker. Revisionen af Friskoleloven i 1999 kan skal ses i dette perspektiv. Her fastslås det, at der skal tales dansk på de muslimske skoler (- men ikke på de tyske skoler i Danmark), af lærere, såvel som af forældre, i fald disse er medlemmer af skolens bestyrelse, og af eleverne. Set på baggrund af den dominerende tosprogsdiskurs antager majoritetsbefolkningen, at indfrielse af de muslimske forældres ønsker om modersmålsunder- 226 Ejrnæs 2006: 2006: 16 227 Den såkaldte rosenthaleffekt: http://psykologibasen.dk/R.shtml 64 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark visning i fri- og folkeskole vil vedligeholde den kulturelle dikotomi mellem dem og os. 228 Majoritet og muslimer Majoritetssamfundets overvejende negative billede af religiøst engagement og religiøse grupperinger, men ikke nødvendigvis af det troende individ, har betydet, at flertallet af danskerne her i begyndelsen af det 21. århundrede må vurderes at have et tilnærmelsesvis liberal-republikansk standpunkt i synet på forholdet mellem religion, kultur og stat. Dette afspejler sig i de muligheder, der gives for religiøs aktivitet i offentlige institutioner, som f.eks. i skolen. Både fra liberal og socialdemokratisk side argumenteres for, at det er anerkendelse af pligter, solidaritet og loyalitet, der skal etablere nationens ”sammenhængskraft” og derfor bør staten være upartisk eller neutral. 229 Det anses således ikke for hensigtsmæssigt, at kulturelle forhold er konstituerende for individers identitet, - snarere tilstræbes det, at offentlige institutioner gør det muligt for individer at frigøre sig fra tilknytning til disse partikulære identiteter, hvad enten de er forbundet til national, etnisk, sproglig eller religiøs identitet. 230 Den nuværende nyliberale statsminister plæderer for frihed til forskellighed, lige muligheder for alle, frisind og socialt ansvar, hvorved han indirekte medgiver, at bedre integration skal foranstaltes ved at fjerne social og økonomisk ulighed snarere end ved at eliminere kulturel forskellighed. 231 Til trods herfor, har hensynet til afbalanceringen af borgernes rettigheder og pligter bl.a. været, at obligatoriske tilbud om modersmålsundervisning bortfaldt i folkeskolen med udgangen af skoleåret 2005/6, og at rituel og moralsk relateret religiøs praksis ikke anses at have plads i offentlige institutioner. 232 Danskernes overvejende negative syn på de muslimske skoler, som langt synes at overgå reel dokumente- 228 Kristjansdottir 2007 229 Böss 2006: 236, 439 230 Bundgaard & Gulløv 2006: 152 231 http://landsmoede.venstre.dk : Anders Fogh Rasmussens tale ved Venstres landsmøde, søndag 19.11.06: 16 232 Haas 2004: 99-100
Page 1 and 2:
i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4:
Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10:
KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?