Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
ner hos tilhørerne og der skabes over tid en slags ubevidst
associationskæde mellem flere identiteter. Negativt
ladede begreber som muslim, fundamentalist, undertrykt,
indvandrer, arbejdsløs, uuddannet, religiøs, fattig,
social svindler, såvel som positive begreber: Etnisk (som
en modsætning til dansk), stolt, ambitiøs, moralsk habil
og religiøs, bringes i spil i den anvendte diskurs. Komplekse
identiteter, som hverken kan begribes af de, der
italesætter de andre, eller af dem, der italesætter sig selv,
reduceres herved til et entydigt kulturelt, etnisk og i stadig
højere grad religiøst tilhørsforhold. Denne udvikling
cementerer et essentialistisk og statisk syn på muslimer,
på islam og på etniske danskere.
Kategorierne anvendes af både muslimer og ikkemuslimer,
idet en hel gruppes identitet italesættes og
generaliseres på baggrund af enkeltpersoners handlinger.
De andre antages således, hvad enten de befinder
sig i Mellemøsten, USA eller Danmark, at have en kollektiv
negativ adfærd, som er religiøst præget. 218 Majoritets-danskerne
antager, at muslimer som gruppe på
den ene side er ude af stand til, og på den anden side
burde afholde sig fra, at tænke og handle i forhold til
selvstændigt formulerede normer, men kun i forhold til
religiøse krav og dogmer. På samme vis, udtaler elever
på muslimske friskoler, som er født og opvokset i Danmark,
at de er muslimske libanesere eller somaliere og
at deres hjemland er Libanon, Somalia eller Nørrebro,
men ikke Danmark. De ser de på sig selv med majoritetssamfundets
blik: Etnisk identitet smelter sammen
med national og religiøs identitet, og på samme måde
som etniske danskere, associerer de mellem indvandrer
-, etnisk- og religiøs og sproglig identitet og minoritetsstatus.
Et sådant fastfrossent og unuanceret billede,
taget uden kontekst af indvandreren og af danskeren,
underbygger således en gruppefølelse mellem dem og
os. Minoritetsgruppen af muslimer oplever, at majoritetsgruppen
af etniske danskere taler om dem som et
entydigt kollektiv, hvorpå man kan hæfte negative attributter.
Deres adfærd kan ikke ændres, man kan ikke
218 Jespersen & Pittelkow 2006, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration: 2007: 12
62
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
leve i fredelig sameksistens med dem, og alligevel anses
det for farligt, når de anses at isolere sig i parallelsamfund
med parallelle institutioner, som f.eks. de muslimske
skoler, hvor ingen etniske danskere tilsyneladende
har adgang, og hvor der antages at foregå en indoktrinering,
der resulterer i at eleverne udvikles til at blive
illoyale samfundsborgere. Majoritetssamfundets angst
for, at den muslimske friskole repræsenterer og skaber
en parallel kultur, der underminerer flertalssamfundets
folkeskole, synes at være skabt på baggrund af endnu
antagelse af intersektionistisk karakter: Det antages at
friskolernes forældre, lærere og elever repræsenterer de
resursesvage minoriteter, der ifølge flere arbejdsmarkedsforskere,
har et ønske om at sætte sig uden for samfundet.
Der er dog ingen belæg for, at de muslimske friskoleforældre
generelt er resursefattige, når ses bort fra
deres økonomiske formåen. 219
Bekymringen for parallelle samfund synes yderligere
at medføre, at etniske danskeres fokus ikke kun rettes
mod hvilke attributter og kompetencer muslimer
antages at have, men også mod deres antal i forhold til
gruppen af etniske danskere (som herved kommer til
at fremstå som kristne). Folkeskolens udbredte integrationsstrategi
i forhold til elever med anden etnisk baggrund
end dansk tyder på at dette er tilfældet, når man
antager, at en overvægt af tosprogede elever på samme
skole i sig selv udgør et problem i læringsmæssig og
integrationsmæssigt henseende. Dette til trods for, at
både de muslimske skolers resultater, som de er dokumenteret
af Mulvad og af Jensen og Smith, tyder på, at
det ikke er en høj koncentration af tosprogede elever,
der er afgørende for elevernes præstationer, men snarere
lærernes håndtering af eleverne og forældrenes uddannelses-
og især stillingsmæssige baggrund. 220
Majoriteten af etniske danskere opererer således med
et kulturelt og religiøst racistisk syn på muslimer, ifølge
hvilket sameksistens med denne gruppe mennesker
synes umulig. Jo flere attributter, jo sværere er sameksi-
219 Rezaei, Goli & Møballe, 2006
220 Rambøll 2004: 47, Mulvad 2006:10, Jensen & Smith 2007:121-2,
126-7