Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

stensen. Konsekvensen er, at islam både for den etnisk
danske majoritet og for minoriteten af danskere med
mellemøstlig eller afrikansk baggrund spiller ind som
en samlende kraft, der enten fungerer som en udefra
kommende angrebsstrategi eller indadtil, som samlende
forsvarsmekanisme på tværs af etniske grupperinger.
Den muslimske friskole skal (også) ses i denne
kontekst: Indvandrere i Danmark tager identiteten som
muslimer på sig og i stedet for at dukke hovedet, etablerer
de skoler, der kan styrke det fællesskab, som finder
udtryk i og som skabes via et religiøst tilhørsforhold.
Den muslimske friskole bliver et forestillet fællesskab
for gamle, såvel som for nye danskere: Den udfordrer
det nationale fællesskab, fordi den på den ene side anses
at skabe et fællesskab mellem muslimer, der på én gang
er grænseløst og større end nationalstaten og som på
den anden side er mindre end nationalstaten Som sådan
kan det få etniske danskere til at føle sig ekskluderede
fra et fællesskab, der finder plads indenfor nationalstatens
rammer.
Tosprogs-begrebet i den pædagogiske diskurs
Majoritetssamfundets forestillinger om, at muslimer
med immigrantbaggrund tilhører parallelkulturer i religiøs,
etnisk og kønslig forstand, der er uforenelige med
det at være og føle sig dansk, forstærkes af sprogbruget
i den dominerende pædagogiske diskurs, f.eks. i det på
én gang pædagogiske og politiske begreb ”tosprogede”
og de konnotationer, der er knyttet hertil. Når betegnelsen
tosproglig anvendes om elever med en mellemøstlig/afrikansk
baggrund, signaleres der almindeligvis
integrationsproblemer, religiøs fanatisme, dårligt ordforråd
og en snæver begrebsverden. 221 Begrebet tosproglig
henviser således til stereotyper af, hvordan børn
med mellemøstlig baggrund antages at agere, i stedet
for at koncentrere om de eventuelle problemer, som
det enkelte barn og dets familie møder under bestemte
omstændigheder. 222 Eleverne bliver iscenesat som
fremmede, når deres sproglige kompetencer i 3.verdens
221 Egholm 2006: 19, 42-43, ff., Andersson 2000: 21
222 Bundgaard & Gulløv: 2006: 48, Gitz-Johansen 2006: 47 ff.
KØBENHAVNS UNIVERSITET
sprog anses som ubrugelige, hvorfor kompetencerne
ikke giver anledning til individuel eller social anerkendelse.
223 En etnisk baseret danskhed ses som det normale,
samtidig med at det at mestre et (ikke-vestligt) sprog
ses som negativt afvigende. Herved bidrager skolen til
at reproducere et normativ ”vi”, som identificerer problemet
og et afvigende ”de”, som har og derfor er problemet.
At være tosproget ses som en negativ social arv,
som eleverne har fået overladt fra deres forældre, hvilket
følgelig ikke efterlader majoritetsbefolkningen med et
ansvar for en situation, som den selv har defineret som
et problem. Også forældre med indvandrerbaggrund
høres opponere, når deres børn kategoriseres at tilhøre
gruppen af tosprogede, fordi denne betegnelse ofte
medfører, at børnene bliver omfattet af særlige undervisningsmæssige
tiltag, som forældrene ikke mener, at
børnene har brug for i og med at de er født og opvokset
i Danmark, og som sådan er danskere i forældrenes
optik. Tiltagene opfattes således som diskriminerende af
forældrene. 224
Man kan anføre, at det ikke bør være et problem at
mestre flere sprog, og at problemet snarere er ligger i, at
en del af disse børn ikke mestrer et tilstrækkeligt kvalificeret
dansk. Sociologen Morten Ejrnæs påpeger, med
henvisning til Christie og Bruhn, at der i den offentlige
diskurs opereres med et begreb, ”den indre fjende”, 225
der har form af et samfundsproblem, som kan have
samme ”sammenhængskraft”-skabende funktion for en
nation, som en ydre fjende. Dette samfundsproblem
kan bortlede opmærksomheden fra andre mere grundlæggende
samfundsproblemer og det fungerer dermed
ligeså hensigtsmæssigt som en ydre fjende. Christie og
Bruhn definerer et, i denne henseende velegnet, samfundsproblem
som et, hvor ingen forsvarer de angrebne,
- hvor angriberne får ære af kampen, - hvor krigsomkostningerne
i særlig grad bæres af svage grupper og
223 Derfor er al modersmålsundervisning frataget offentlige støttemuligheder,
både i fri- og folkeskolen.
224 Megafon, 2005: 43
225 Et begreb, der har lighed med Collins udtryk ”the outsider within”,
som hun anvender til at beskrive, hvordan der associeres mellem race,
køn og klasse i amerikansk hvid patriarkalsk mainstream kultur, Collins
1998
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
63