Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

gende effekt fra et modsat perspektiv end det, der lægges op til i folke- og friskolelovene, idet hans udgangspunkt er, at udøvelse af magt, som den f.eks. tager sig ud i en undervisnings- eller opdragelsessituation er en social relation, som gennemsyrer barnets liv og producerer barnets behov, mål, relationer og diskurser. I følge Foucault eksisterer individet ikke som en individuel bevidsthed, der kan tilegne sig viden, værdier, færdigheder og kompetencer, før eller udenom de eksisterende magtrelationer. Snarere skabes hvert menneske gennem de magtrelationer, det er underlagt og det er således disse magtrelationer, som skaber muligheder for de identifikationer, som individets bevidsthed kan antage. 19 Det er derfor centralt for denne undersøgelses første del at afdække karakteren af de relationer, som majoritetssamfundet og i særdeleshed staten etablerer til de muslimske friskoler, idet det er gennem disse, at brugernes personlige erfaringer af medborgerskab anses at blive konstitueret. Staten anses imidlertid ikke at udgøre en fuldt ud reguleret institution, der handler entydigt. Som Kristjansdottir har påvist, opererer statens uddannelsessystem snarere på mange niveauer og involverer filosoffer, politikere, embedsmænd og praktikere, hvis fortolkninger af skolens formål og bekendtgørelser ikke nødvendigvis trækker i samme retning. 20 Statens udøvelse af sin magt til at definere medborgerskab skal derfor snarere studeres som summen af de faktiske relationer, som etableres mellem aktører i det offentlige rum og de muslimske skoler. Imellem disse parter foregår der et spil mellem kræfter, der disponerer skolernes handlingsmuligheder. Denne tilgang til studiet af muslimske friskoler og medborgerskab efterlader således også skolernes forældre, personale og elever med magt til at definere begrebet medborgerskab, når det lykkes dem at konstituere muslimske friskoler, hvor der f.eks. hersker andre religiøse normer, end hvad der er gældende i flertallet af frie skoler og i folkeskolen. Man kan sige, at hvor staten udøver sin magt til at definere begrebet medborgerskab gennem sin lovgivning og 19 Hermann 2007, 30-55 20 Kristjansdottir 2007 KØBENHAVNS UNIVERSITET sin administration af friskoleloven, så udøver skolernes elever, forældre og personale deres magt til at definere samme begreb gennem deres udlægning af friskoleloven i hverdagens skolepraksis. Skolens brugere har magt, netop fordi de har frihed. For at forstå relationerne mellem de samfundsmæssige rammer, uddannelsesinstitutionerne og de muslimske elevers ”medborgerhabitus” er der foretaget en sammenlignende analyse af tre private skoler for muslimer i Danmark, hvor hver skole anses som et relationelt felt i Bourdieu’s forstand, det vil sige en arena for magtkampe udspillet mellem (og indbyrdes i gruppen af) skolens forældre, personale, elever, stat og kommuners politikere og embedsmænd om indflydelse på elevernes identiteter og kompetencer, som af alle de implicerede parter anses som værdifuld kapital i økonomisk, kulturel, religiøs eller social forstand. 21 Ved at anlægge et syn på læring inspireret af Bourdieu’s praksiologiske tilgang, 22 analyserer og vurderer studiet den praksis, der ses i skolerne, hvor eleverne skaber, forhandler og udfordrer de identitetsmodeller, de bliver præsenteret for. Demokratiske erkendelsesprocesser etableres ikke kun ved at debattere et sæt af abstrakte moralske værdier eller et bestemt dogmatisk grundlag, men gennem elevernes deltagelse i den enkelte skoles daglige praksis. 23 Skolens hverdag organiseres af den kontekst, hvori undervisningen foregår, de daglige ritualer, 24 , de undervisningsmetoder, og de emner, der undervises i. 25 Eleverne anses her som selvstændige agenter: Der ikke kun tale om internalisering og socialisering, men om, at eleverne konstituerer deres identitet som elever igennem deres følelsesmæssige forhold til de mennesker, de møder i skolen. 26 En meget central fase af undersøgelsen fokuserer på de relationer mellem lærere og elever og indbyrdes mellem eleverne, der etableres f.eks. via klædedragt, gestik, 21 Bourdieu 1992: 97, 1991: 17 ff., 2000: 170. 22 Bourdieu 2000, kap. 4 23 Jacobsen, Bo et al. 2004: kap.1 24 McLaren: 1986, Gebauer et al.: 2001 25 Strauss & Quinn, 1997: 6 26 Holland & Lave: 2001: 31, Bourdieu 1990: 140 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 11
KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbrug. Herigennem opnår eleverne en ubevidst, kropslig erkendelse af, at visse former for viden og færdigheder er vigtige at erhverve sig for at blive accepteret som en god elev, en god pige eller dreng, en god dansker, en god pakistaner, (somalier, marokkaner, palæstinenser, tyrker) og en god muslim. Metode Undersøgelsens resultater er tilvejebragt på baggrund af antropologisk feltarbejde i 3 friskoler, som enten eksplicit i skolens formålsparagraf eller implicit via karakteren af skolens elveoptag relaterer sig til børn af muslimske forældre. De undersøgte skoler er udvalgt således, at de så vidt muligt er forskellige, hvad angår deres multi- eller mono-etniske komposition af elever, længden og karakteren af forældrenes ophold i Danmark og skolens alder. Den først undersøgte skole kan således karakteriseres som mono-etnisk, i den forstand, at skolen fortrinsvis retter sig mod en elevgruppe, hvis forældre tilhører én bestemt etnisk gruppe, nemlig den somaliske, selv om skolen også har et mindre antal elever, der tilhører andre etniske grupper. Denne skolens monoetniske karakter implicerer at skolens organisering og hverdag præges af de sociale institutioner, hvortil somaliere i Danmark er tilknyttet, og som dels organiserer denne etniske gruppe og til dels også det religiøse, sociale og politiske liv i den øvrige somaliske diaspora på det afrikanske og europæiske kontinent. For det andet betyder skolens entydige etniske karakter, at der kun er få forskellige islamiske traditioner repræsenteret på skolen. De somaliske forældre er i overvejende grad kommet til Danmark som politiske flygtninge, og de tilhører en af de sidst ankomne grupper af politiske flygtninge i Danmark. Skolen er ny, etableret efter år 2000, - forældrene er selv forholdsvis nye i den danske kontekst og forældregruppen fremstår forholdsvis homogen, hvad angår etnicitet og social og økonomisk status i oprindelseslandet og i Danmark. Den anden undersøgte skole er multi-national i den forstand, at forældrene er politiske flygtninge, efterkommere eller familiesammenførte fra lande i Mellem- 12 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark østen og Nordafrika, der er præget af diverse verserende politiske konflikter. Disse forældre har en fælles arabisk baggrund og taler dermed grundlæggende samme sprog. De fleste har haft ophold i Danmark i en længere årrække, mange siden midten af 1980’erne. Skolen er etableret på baggrund af en tidligere skolelukning, hvilket betyder, at selv om skolen er forholdsvis ung, så hviler den på forældrenes, personalets og ledelsens erfaringer med friskoledrift siden midten af 1990’erne. Skolen kan også betegnes som multi-islamisk, måske endda multi-religiøs i den forstand, at forældre, lærere og skolens ledelse er bærere af forskellige religiøse traditioner; kristendom, jødedom og sunni - og shi’a islam, ligesom mange forskellige undergrupper/sekter indenfor islam er repræsenterede. En del af skolens forældre og lærere er etniske danskere, der er konverteret til islam. Mens de første skoler i undersøgelsen fortrinsvis benyttes af forældre, som er kommet til Danmark som politiske eller humanitære flygtninge, er den tredje skole etableret af en gruppe forældre, som i midten af 1980’erne rejste fra Tyrkiet til Danmark som arbejdsimmigranter. I dag er skolen både multi-etnisk, multinational og multi-islamisk, idet den ikke kun relaterer sig til forældre og elever med tyrkisk baggrund og disses sproglige og kulturelle fællesskab og islamiske traditioner, men også til forældre og elever med somalisk, irakisk, libanesisk og palæstinensisk baggrund. Tilmed findes der også på denne skole en del etnisk danske konvertitter blandt gruppen af lærere og forældre. Ved at lade undersøgelsen tage udgangspunkt i tre så forskellige muslimske friskoler, både med hensyn til skolernes forskellige etniske sammensætning, religiøse traditioner, forældrenes indvandrerbaggrund og skolernes alder, håber jeg at kunne sandsynliggøre, at disse aspekter har indflydelse på, hvilke udviklinger, der ses inden for det muslimske friskoleområde. Et fokus på skolernes meget forskellige baggrund og udvikling vil illustrere, hvordan skolernes grundlag og klientel, professionalisme og kompetencer, og dermed skolernes fokus og resultater kan forventes at ændre sig over tid, efterhånden som de muslimske friskoler på den ene
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64:
KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66:
KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68:
KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72:
KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?