Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
til at modtage tilskud til skolepenge, får tildelt et reelt
langt højere tilskud, som indirekte bruges til at finansiere
en bedre skole. Man kan indvende, at statens tilskud
til nedbringelse af forældrebetalingen ikke kan
kategoriseres som et ekstra tilskud til skolens udgifter,
idet tilskuddet jo ikke kan overstige de reelle udgifter,
som forældrene har til skolepenge. Konsekvensen af
den førte tilskudspraksis betyder ikke desto mindre, at
så længe staten ikke har lovhjemmel til at forlange, at
skolerne opererer med et minimumsbudget, (som enten
kan dækkes af staten eller af skolerne selv) er de muslimske
friskoler, på linie med andre private grundskoler
med et lige så fattigt et forældreklientel, indirekte udsat
for økonomisk diskrimination, idet skolerne ikke stilles
lige med andre typer af grundskoler til at indfri deres
forpligtelser.
De muslimske skolers begrænsede muligheder for
at tiltrække tilstrækkelige indtægter tvinger naturligvis
deres bestyrelser til at prioritere på en lang række
områder, som har indflydelse på, hvilke uddannede
eller uuddannede lærerkræfter, der bliver ansat, hvilke
undervisningsmaterialer der stilles til rådighed, hvilke
faglokaler, der forbliver uindrettede, hvilke aktiviteter
skolen kan inddrage eleverne i, - alt i alt forhold, der
har betydning for undervisningens karakter og kvalitet.
Dette er f.eks. en af forklaringerne på, at de kreative/
musiske fag med de dyre faglokaler, disse fag ofte fordrer,
synes underprioriterede. Skolerne finansierer desuden
både den religiøse undervisning og modersmålsundervisningen
ud af skolens samlede budget, til trods
for, at disse fag ikke er en del af Folkeskolens obligatoriske
fagkreds. Undlod de denne prioritering ville de
sandsynligvis ikke være i stand til at tiltrække så mange
kunder, som det er tilfældet. Selv om der ikke kan sættes
direkte lighedstegn mellem en skoles økonomiske
situation og dens kvalitet, er det åbenlyst at når skolerne
er i en svag økonomisk situation, så er det den
væsentligste årsag til, at de ikke kan leve op til de faglige
krav, som loven stiller.
Et frit skolevalg er garantien for, at alle landets borgere
stilles ligeværdigt med hensyn til at vælge en sko-
52
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
legang for deres børn, som er i overensstemmelse med
deres religiøse og politiske overbevisning. Således er den
danske friskolelov garant for at den Europæiske Menneskerettighedskonvention
kan overholdes i Danmark. 183
Man kan dog indvende, at staten ikke fuldt ud lever op
til konventionens bestemmelser, så længe den frie skole
ikke er fuldt finansieret af staten, som det f.eks. er tilfældet
i Sverige. 184
Til de muslimske friskolers øvrige indtægter skal
medregnes, at nogle skoler modtager gaver fra udenlandske
velgørere, Ngo’er og religiøse grupper i Danmark
og i udlandet. 185 Dette er fuldt lovligt, så længe
giverne af disse tilskud ikke undergraver friskolelovens
krav til undervisningens indhold.
De muslimske skolers fysiske rum
Alle muslimske skoler er placeret i større byer som
Odense, Århus og for de allerflestes vedkommende,
København. Den fysiske placering i byen er dels
bestemt af skolernes økonomi, men det er også væsentligt,
at skolerne ligger i nærheden af de eventuelle brugeres
boligkvarterer eller i forbindelse med offentlige
transportmuligheder. Skolernes fordelagtige placering
indgår således som et parameter, der afgør en skoles
odds i den konkurrence om potentielle elever, som skolerne
indbyrdes deltager i. De større danske byers ældre
og til dels forladte industrikvarterer har derfor virket
som en magnet for disse skoler, hvilket især kan noteres
i Københavns Nordvestkvarter, som huser ikke mindre
end 8 skoler og i Københavns kommune i det hele
taget, hvor 15 af de 22 muslimske friskoler er placerede.
Det er kommunernes tekniske forvaltninger, der skal
godkende bygningerne til undervisningsformål. Både i
skolernes udvendige og indvendige indretning kan bygningernes
fortid som fabrikker, biblioteker og kontorer
183 Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til
uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at
sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse
med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning. 1. tillægsprotokol
til den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1952), http://
www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/protekoller/p1/tillaeg1art2/
184 Berglund 2004: 35
185 Der kan kun refereres til centralt placerede informanter, da sådanne
indtægter ikke fremgår af de pågældende skolers regnskaber.