Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
hold til at løse denne opgave. Friskoleloven forudsætter
jo, at skolens forældre har kendskab til folkeskolens
målsætning og niveau og at de er bekendte med, hvilke
praktiske konsekvenser de stillede krav kan forventes at
have for den daglige undervisning.
Selv om de muslimske forældres situation på den ene
side må antages at være langt mere flydende og foranderlig
end deres forfædres i deres oprindelige hjemlande
og deres opfattelse af skolens mål, indhold og metoder
derfor ikke kan anses at være statiske, er der på den
anden side altid en vis inerti i synet på skolen, takket
være det nedskrevne curriculum og den socialisering,
som lærere og forældre selv har været igennem i deres
unge år. 136 Jeg formoder derfor, at en stor del af forældrene
er fremmede for det danske dannelsesideal 137 i
Simmelsk forstand, 138 idet de ikke nødvendigvis har de
kvalifikationer og relationer, der bevirker, at de har så
indgående et kendskab til Friskolelovens hensigt og til
Folkeskolen, som bekendtgørelsen om tilsyn forudsætter.
De vil sandsynligvis ikke oprøres over en autoritær
modersmålsundervisning, som metodisk er baseret på
en envejskommunikation fra lærer til elev, eller en religionsundervisning,
der bygger på traditioner, der er
dominerende i de lande de eller deres forældre kommer
fra. Dette til trods for at en sådan undervisning ikke er
fremmende for uddannelse til frihed og folkestyre og
måske heller ikke for ligestilling mellem kønnene. 139
Det kan derfor være uhensigtsmæssigt, at der er fag,
som f.eks. modersmålsundervisning og religion, hvor
undervisningens indhold ikke nødvendigvis skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen og
hvor undervisningen derfor heller ikke nødvendigvis er
i overensstemmelse med Fælles Mål.
Ovenstående problematisering af forældrenes position
som ansvarlige for skolens faglige niveau rummer
136 Daun 2007: 6, Bourdieu 2000: 147
137 Citeret fra Kleist: Simmel skelner mellem flere former for fremmedhed:
1) som et fænomen, hvor personer ikke er en fuldstændig del af
en veldefineret gruppe, men hvor de indtager en ambivalent position i
kraft af de relationer og de egenskaber, de har 2) en fremmedhed, hvor
mennesker betragtes som type, og hvor personlige kvalifikationer, og
dermed individualisme og personlighed går tabt. Kleist 2006: 124
138 Schnack 2003: 2
139 Wardenburg 2003: 327
40
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
naturligvis faren for at essensialisere de muslimske friskoleforældres
erfaringer og holdninger til skolen. Det
skal understreges, at gruppen af muslimske friskoleforældre,
i lighed med alle andre forældre, til enhver tid er
i stand til at erhverve de nødvendige kvalifikationer, der
skal til for at varetage et forsvarligt tilsyn, hvis de bliver
inddraget i diskussioner af det dannelsesideal, som er
grundlæggende for dansk skoletradition. Honneth siger
omkring retlig anerkendelse, at den ikke bare fordrer et
kendskab til det fælles, anerkendte kodeks for, hvad der
er gældende, men at det er lige så afgørende, at enhver,
der underkaster sig loven, også er i stand til at deltage i
formuleringen af den, for at kunne anse sig selv som et
moralsk ansvarligt menneske. 140 Ved ikke at sikre sig, at
de involverede forældre har kendskab til og er i stand
til i praksis at formulere en konstruktiv kritik af skolens
undervisning, fratager staten friskolens forældre muligheden
for at agere som og erkende sig som selv medborgere
i en dansk kontekst.
Tilhører børnene forældrene, eller er de
deres egne?
Den frie skoleform overlader et stort ansvar til forældrene.
Argumentet for denne praksis er fra lovens og
dermed UVMs side, at forældrene netop i deres fravalg
af den offentlige skole, har påtaget sig det fulde ansvar
for deres børns uddannelse. Man kan anføre, at selv i et
meget liberalt samfund udgør elevernes uddannelsesniveau
ikke blot en personlig og familiemæssig, men også
en samfundsmæssig resurse, som landets fremtidige
udvikling er afhængig af. Set på baggrund af udviklingen
af den danske grundskole, som nødvendiggøres af
en kompliceret og globaliseret verden, kan man tvivle
på, om danske forældre har kvalifikationerne til alene
at forvalte dette ansvar. Dette spørgsmål må selvfølgelig
også vurderes i forhold til de muslimske friskolers
forældre. Når danske børn ikke er tilstrækkeligt uddannet,
når de forlader grundskolen, bliver det i sidste
ende også et nationalt problem. Mens Folkeskolen som
140 Honneth 1995: 110-113