Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
tilrettelægges en undervisning, som er i overensstemmelse
med et islamisk livssyn. Men vurderer man statens og
i særdeleshed UVM’s relationer til den muslimske skole
på baggrund af Friskolelovens almene bestemmelser og
faktiske udlægning kan man med god ret hævde, at staten
negligerer netop de muslimske borgere, der ønsker en
kvalitetssikret, moderne skole, der samtidig er i overensstemmelse
med deres tro.
Det er ikke usandsynligt, at UVM har følt berøringsangst
i kritikken af de muslimske skoler på grund af
karakteren og mængden af den offentlige kritik, som har
været fremført af denne skoleform og at dette har hindret
ministeriets embedsmænd i at ytre en gedigen, dialogbaseret
og fremadrettet kritik. Men det er stadig en statslig
opgave at tilvejebringe hele befolkningen lige muligheder
for at erhverve en tidssvarende grunduddannelse, hvad
enten den leveres af folke- eller friskolen. De muslimske
friskoleforældre ser netop friskolen som en mulighed for
at overkomme, hvad de opfatter som mangel på sådanne
gode uddannelsesmuligheder for deres børn. Ved ikke
at have vilje til at identificere de strukturer, der gør, at de
muslimske friskoleforældre og elever ikke står lige med de
øvrige danske forældre og elever, skaltes der med både forældres
og elevers medborgerskabserfaringer. Dette er f.eks.
tilfældet, når staten ikke ønsker at rette op på skolernes
generelt ringe økonomiske situation, når skolerne ikke
gives tilstrækkelig administrativ og pædagogisk bistand,
og når det ikke sikres, at de muslimske friskoleforældres
har alle muligheder for at vurdere undervisningens kvalitet
i forhold til frihed og folkestyre. Når staten således
ikke tager så tilstrækkelige forholdsregler, at det sikres, at
elever i de muslimske friskoler får en så god undervisning,
at den kan give dem en reel position som borgere i det
danske samfund, giver staten udtryk for, at den ikke anerkender
denne muslimske befolkning med indvandrer eller
flygtningebaggrund som borgere i Danmark. 241
Emnet for dette arbejdspapir har nødvendiggjort, at
jeg har måttet afklare de vigtigste positioner, hvorfra
begrebet medborgerskab er blevet defineret. Den efter-
241 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: 2007: 26-7
70
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
følgende analyse har haft til hensigt at afklare, hvordan
majoritetssamfundet via statens lovmæssige tiltag,
økonomiske dispositioner og administrativ praksis af
de muslimske friskoler, bevidst eller ubevidst, fortolker
begrebet medborgerskab og som sådan efterlader begrebet
som en levende erfaring i skolernes elever. Når staten
yder de muslimske forældre den borgerlige frihedsrettighed,
som et friskolevalg er et udtryk for, 242 men
samtidig ikke sikrer sig, at de muslimske forældre er i
stand til at indfri deres pligter, er vi tilbage ved John
Lockes liberale 1600-tals fortolkning af medborgerskab,
hvor individuelle rettigheder ikke er bundet op på en
sikring af, at borgerne er i stand til at indfri deres pligter
for fællesskabet. Når jeg hævder, at statens ulighedsskabende
praksis ikke fremmer de muslimske forældre
og elevers oplevelse af at være respekterede medborgere
i det danske samfund, læner jeg mig op ad en anden og
særlig normativ fortolkning af medborgerskabsbegrebet,
der henter sin inspiration fra Habermas og Honneth.
Hvis samfundet skal bevare sin berømte sammenhængskraft,
må det danske majoritetssamfund tildele gruppen
af muslimske borgere anerkendelse for deres intentioner
om at etablere skoler, hvis formål er at kvalificere eleverne
til at indgå i det danske samfund som en resurse.
Det kan bl.a. ske ved, at staten bidrager til at kvalificere
den muslimske friskole, når nu det er den skoleform
flere og flere muslimske forældre rent faktisk foretrækker.
I stedet for at behandle de muslimske friskoler på
lige fod med andre frie skoler, bør tiltag, der sikrer, at
alle frie skoler har lige gode muligheder for at varetage
deres opgave, nemlig at uddanne til frihed og folkestyre,
prioriteres. Ansvar for det fælles skabes ganske rigtigt
gennem elevernes personlige erfaring af at blive taget
alvorligt.
Dette arbejdspapir har påvist, at friskoletraditionen er
under forandring, fordi den har givet rum til islam. De
efterfølgende arbejdspapirer har til hensigt at påvise, at
islam i lige så høj grad er under stadig forandring, netop
ved at have fået adgang til dette rum.
242 Korsgaard 2004