Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

udtryk for, at der hersker en vis skepsis i forhold til islam og muslimer i den danske befolkning. Hervik konkluderer på baggrund af en undersøgelse foretaget i sommeren 2001 (og dermed før 11.09.01) at den måde, hvorpå islam og muslimer bliver omtalt i danske medier tyder på, at majoritets-danskerne er midt i en kollektiv og tilsyneladende problematisk erkendelsesproces af, at det etniske, det danske og det muslimske er sammenfaldende kategorier af den danske befolkning. Herviks undersøgelse viser indirekte, at denne danskernes erkendelsesproces er udtryk for en antagelse af, at der bør være overensstemmelse mellem kulturelt tilhørsforhold, religiøs identitet, og nationalt tilhørsforhold. Muslimer synes således at udgøre en trussel mod den danske nationalstat i kraft af deres relationer til andre grupper udenfor den danske kontekst, det være sig til hjemby, familier eller religiøse institutioner i Mellemøsten, Nordafrika og Asien. Undersøgelsen efterlader et billede af, at den danske befolkning i stigende grad er opdelt i et ”dem” og ”os”, og at medierne er absolut aktive i at tilvejebringe og cementere denne polariserede majoritets-tilgang til minoritetsgruppen af muslimer. ”Enten er man for eller også er man imod indvandrere, efterkommere, muslimer, etniske minoriteter, nydanskere og deres udseende og handlemåder”. 212 Dermed sættes der indirekte spørgsmålstegn ved de loyalitetsfølelser i forhold til den danske nation, staten og det fælles lovgrundlag, der eksisterer indenfor Danmarks grænser blandt den delmængde af danske borgere, som er muslimer. Der bliver med andre ord sået tvivl om, hvorvidt denne porøse gruppe af muslimske indvandrere og efterkommere af indvandrere fra Mellemøsten og Nordafrika, vil optræde som medborgere eller modborgere i den danske kontekst. Etniske danskernes syn på islam og muslimer er analyseret af Jørgen Bæk Simonsen, som påviser, at dette ikke har været statisk op gennem de sidste mange århundreder. Han beskriver, hvordan den seneste årtiers udprægede negative syn på islam og muslimer er for- 212 Hervik 2002: 328-9 KØBENHAVNS UNIVERSITET bundet med en række ydre omstændigheder og storpolitiske hændelser og konflikter. Disse konflikter efterlod en del flygtninge i Danmark, - de efterlod et magttomrum efter Sovjetunionens fald og de lod mange muslimske befolkninger tilbage med et negativt syn på den vestlige verden. 213 Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den på alle samfundets områder omsiggribende globalisering, den stadig mere politiske karakter af det danske medlemskab af den europæiske union og den europæiske liberaliseringsbølge, der synes at have efterladt dele af den danske befolkning i en tilstand af identitetskrise. Hvem skaber parallelsamfund? Tilstanden af usikkerhed koblet med politisk populisme, har således befordret udsagn i offentligheden om, at det danske samfund mangler ”sammenhængskraft” og påstande om, at netop islam og muslimerne udgør den primære trussel i denne henseende. 214 Herviks observationer tyder på, at der i den offentlige diskurs foregår en såkaldt intersektion mellem billeder af etniske danskere og muslimer, og som både muslimer og ikke-muslimers benytter sig af. Begrebet intersektion betegner et sammenhængende system af forskellige undertrykkelsessystemer, som indbyrdes konstruerer hinanden. 215 Således spiller forskellige former for stigmatisering sammen, når agerende i visse situationer vælger at betone én, andre gange en anden del af deres egen eller andres identitet, afhængig af den kontekst, de befinder sig i. Når man f.eks. som etnisk dansker ikke ønsker at fremstå som racist, og samtidig har til hensigt at tage afstand fra den del af befolkningen, som har en mellemøstlig baggrund, anvender man indvandrertekniske kategorier, 216 - er man blandt kristne, anvendes religiøse argumenter. 217 Heraf opstår et net af associationer mellem hierarkisk ordnede ideologiske konstruktio- 213 Simonsen 2004: 177 ff. 214 Pittelkow i Morgenavisen Jyllandsposten 14.02.07, Böss 2006: 438 215 Collins 1998: 63 216 Som f.eks. 1., 2., eller 3. generations indvandrere 217 Staunæs 2003: 102, Bauman 1991: 1, Diken 1998: 126, Kleist 2006: 121-123 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 61
KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos tilhørerne og der skabes over tid en slags ubevidst associationskæde mellem flere identiteter. Negativt ladede begreber som muslim, fundamentalist, undertrykt, indvandrer, arbejdsløs, uuddannet, religiøs, fattig, social svindler, såvel som positive begreber: Etnisk (som en modsætning til dansk), stolt, ambitiøs, moralsk habil og religiøs, bringes i spil i den anvendte diskurs. Komplekse identiteter, som hverken kan begribes af de, der italesætter de andre, eller af dem, der italesætter sig selv, reduceres herved til et entydigt kulturelt, etnisk og i stadig højere grad religiøst tilhørsforhold. Denne udvikling cementerer et essentialistisk og statisk syn på muslimer, på islam og på etniske danskere. Kategorierne anvendes af både muslimer og ikkemuslimer, idet en hel gruppes identitet italesættes og generaliseres på baggrund af enkeltpersoners handlinger. De andre antages således, hvad enten de befinder sig i Mellemøsten, USA eller Danmark, at have en kollektiv negativ adfærd, som er religiøst præget. 218 Majoritets-danskerne antager, at muslimer som gruppe på den ene side er ude af stand til, og på den anden side burde afholde sig fra, at tænke og handle i forhold til selvstændigt formulerede normer, men kun i forhold til religiøse krav og dogmer. På samme vis, udtaler elever på muslimske friskoler, som er født og opvokset i Danmark, at de er muslimske libanesere eller somaliere og at deres hjemland er Libanon, Somalia eller Nørrebro, men ikke Danmark. De ser de på sig selv med majoritetssamfundets blik: Etnisk identitet smelter sammen med national og religiøs identitet, og på samme måde som etniske danskere, associerer de mellem indvandrer -, etnisk- og religiøs og sproglig identitet og minoritetsstatus. Et sådant fastfrossent og unuanceret billede, taget uden kontekst af indvandreren og af danskeren, underbygger således en gruppefølelse mellem dem og os. Minoritetsgruppen af muslimer oplever, at majoritetsgruppen af etniske danskere taler om dem som et entydigt kollektiv, hvorpå man kan hæfte negative attributter. Deres adfærd kan ikke ændres, man kan ikke 218 Jespersen & Pittelkow 2006, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: 2007: 12 62 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark leve i fredelig sameksistens med dem, og alligevel anses det for farligt, når de anses at isolere sig i parallelsamfund med parallelle institutioner, som f.eks. de muslimske skoler, hvor ingen etniske danskere tilsyneladende har adgang, og hvor der antages at foregå en indoktrinering, der resulterer i at eleverne udvikles til at blive illoyale samfundsborgere. Majoritetssamfundets angst for, at den muslimske friskole repræsenterer og skaber en parallel kultur, der underminerer flertalssamfundets folkeskole, synes at være skabt på baggrund af endnu antagelse af intersektionistisk karakter: Det antages at friskolernes forældre, lærere og elever repræsenterer de resursesvage minoriteter, der ifølge flere arbejdsmarkedsforskere, har et ønske om at sætte sig uden for samfundet. Der er dog ingen belæg for, at de muslimske friskoleforældre generelt er resursefattige, når ses bort fra deres økonomiske formåen. 219 Bekymringen for parallelle samfund synes yderligere at medføre, at etniske danskeres fokus ikke kun rettes mod hvilke attributter og kompetencer muslimer antages at have, men også mod deres antal i forhold til gruppen af etniske danskere (som herved kommer til at fremstå som kristne). Folkeskolens udbredte integrationsstrategi i forhold til elever med anden etnisk baggrund end dansk tyder på at dette er tilfældet, når man antager, at en overvægt af tosprogede elever på samme skole i sig selv udgør et problem i læringsmæssig og integrationsmæssigt henseende. Dette til trods for, at både de muslimske skolers resultater, som de er dokumenteret af Mulvad og af Jensen og Smith, tyder på, at det ikke er en høj koncentration af tosprogede elever, der er afgørende for elevernes præstationer, men snarere lærernes håndtering af eleverne og forældrenes uddannelses- og især stillingsmæssige baggrund. 220 Majoriteten af etniske danskere opererer således med et kulturelt og religiøst racistisk syn på muslimer, ifølge hvilket sameksistens med denne gruppe mennesker synes umulig. Jo flere attributter, jo sværere er sameksi- 219 Rezaei, Goli & Møballe, 2006 220 Rambøll 2004: 47, Mulvad 2006:10, Jensen & Smith 2007:121-2, 126-7
Page 1 and 2:
i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4:
Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10:
KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?