Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
foruden dansk, så er disse skoler i stand til at ”producere”<br />
en langt større andel end landsgennemsnittet af<br />
frie grundskoleelever, som går videre på de gymnasiale<br />
uddannelser eller til andre uddannelser. 11<br />
Mange forskere påpeger dermed indirekte, at fordeling<br />
på flere eller alle skoler af elever med anden etnisk<br />
baggrund end dansk ikke løser denne gruppe elevers<br />
faglige problemer. Alligevel gentages det ofte i den danske<br />
debat, fra politisk hold <strong>og</strong> fra skoleverdenens side,<br />
at koncentrationen af muslimske børn på en <strong>og</strong> samme<br />
skole er et problem i sig selv. 12 Det pointeres, at etnisk<br />
blandede elevgrupper, med en overvægt af specielt<br />
etnisk danske børn, er en forudsætning for at velfærdssamfundet<br />
kan vedblive at eksistere <strong>og</strong> bevare sin sammenhængskraft.<br />
De muslimske forældre, elever <strong>og</strong> personale<br />
udtrykker samstemmende, at de på baggrund af<br />
deres engagement i den muslimske friskole bliver mødt<br />
med mistillid fra det omgivende samfund. De ansatte<br />
beklager de konsekvenser, som denne negative omtale<br />
har for skolernes mulighed for at skabe lydhørhed for<br />
deres resultater, <strong>og</strong> for den mistillid, som forældrene<br />
efterfølgende giver udtryk for, ikke til skolen, men til<br />
det omgivende samfund. Men især beklager de ansatte<br />
den betydning, som kritikken har for elevernes selvopfattelse,<br />
når de oplever at gå i en skole, som de selv er<br />
glade for, men som de erfarer ikke nyder bred anerkendelse<br />
i det omgivende samfund.<br />
11 26 % af alle friskoleelever fortsætter i de gymnasielle ungdomsuddannelser,<br />
mens dette gælder 41 % af eleverne på de muslimske friskoler.<br />
Mulvad konkluderer: ”..der er god grund til meget nøjere at analysere,<br />
hvordan det går deres [de rene tospr<strong>og</strong>ede frie grundskolers] elever på<br />
længere sigt. Det ser ud som om, der på n<strong>og</strong>le af dem kan være fundet<br />
en model for ualmindelig god integration” Mulvad 2006: 10-11.<br />
Alligevel er en af de mest populære strategier til at forbedre de tospr<strong>og</strong>edes<br />
skolemæssige resultater både på kommunalt <strong>og</strong> statsligt plan at<br />
mindske koncentrationen af de tospr<strong>og</strong>ede på de enkelte skoler, enten<br />
ved at udvide de kommunale skoledistrikter for de tospr<strong>og</strong>ede forældre<br />
eller ved at administrativt at indskrive de tospr<strong>og</strong>ede elever i andre<br />
distrikter end i dem, hvor de bor. Sidste nye strategi i Københavns<br />
kommune (foråret 2007) er at tilbyde fripladser til børn med indvandrerbaggrund<br />
på frie skoler, hvor elevmajoriteten udgøres af etnisk<br />
danske børn. Således bliver børn med indvandrerbaggrund mindre<br />
synlige, - men bliver de dygtigere?<br />
12 Olsen 2007<br />
8<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
Tro, religiøs praksis <strong>og</strong> religiøs identitet<br />
At være et religiøst menneske indebærer på den ene<br />
side en tro på eksistensen af en eller flere transcendentale<br />
kræfter <strong>og</strong> på den anden side et personligt ønske<br />
om etablere kontakt til <strong>og</strong> bringe sit liv i harmoni med<br />
disse magter. Dette kan f.eks. ske gennem deltagelse i<br />
bestemte ritualer <strong>og</strong> ved at honorere særlige krav, som<br />
stilles med henvisning til et bestemt moralkodeks eller<br />
ved at besøge særlige steder, f.eks. grave, kirker eller<br />
moskeer, hvor <strong>og</strong>så det religiøse fællesskab skabes <strong>og</strong><br />
plejes, <strong>og</strong> hvor man søger viden, afklaring eller trøst.<br />
Men karakteren af menneskers religiøsitet kan ikke kun<br />
studeres ved at fokusere på denne form for praksis, - de<br />
religiøse menneskers aktiviteter i dagliglivet udenfor de<br />
religiøse institutioner spiller oftest en langt større rolle<br />
for vedligeholdelsen af religiøs identitet.<br />
Når et religiøst menneske handler, realiserer han/hun<br />
sin religion i praksis <strong>og</strong> menneskelige handlinger, <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så talehandlinger, skaber således uvægerlig<br />
en dynamisk fortolkning af enhver religion, idet mennesket<br />
altid vil forholde sig personligt til de rituelle <strong>og</strong><br />
moralske forskrifter i sin praksis. Selv om de religiøse<br />
forskrifter er fælles for en given menighed, er handling<br />
altså til dels et udtryk for en individuel fortolkning af<br />
de religiøse forskrifter. Religion opstår således på baggrund<br />
af bevidst eller ubevidst menneskelig handling. 13<br />
Det religiøse menneskes intention om at honorere<br />
religionens etiske, juridiske <strong>og</strong> politiske krav efterlader<br />
sig spor i det offentlige rum. Sporene kan afspejle sig<br />
i den religiøses syn på verdslige <strong>og</strong> personlige spørgsmål,<br />
som f.eks. politik, ægteskab eller arv. Ligeledes kan<br />
den religiøse vælge at iføre sig særlige, identificerbare<br />
beklædningsgenstande, - foretrække bestemte fødevarer,<br />
- benytte sig af en bestemt diskurs eller ønske at opdrage<br />
sine børn på en bestemt måde.<br />
Religiøs praksis kan på den anden side ikke direkte<br />
relateres til den kultur, tradition eller det samfund, den<br />
troende er en del af, idet ethvert menneske, troende<br />
eller ej, ikke kun gør, hvad det får besked på, men sna-<br />
13 Riesebroth 2003: 99-100 ff.
Change language