Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

henviser til et sekulært ideal som normativt værdigrundlag) ikke vil kunne muliggøre sameksistens mellem moderne og traditionelle livsformer og han advarer mod farerne for en konfrontation og polarisering i de europæiske samfund, som vil opstå, fordi samfundet står overfor en særlig rationalistisk strømning, der gør krav på at kunne finde svar på alle spørgsmål. Det må indses, mener Habermas, at religiøse borgere også har ideer at bidrage med og et verdenssyn, der er kompatibelt med rationalitet. En legitim stat, hvor regeringsmagten er ubunden og upartisk og ikke doktrinær, er repræsentativ for de borgere, der vil efterleve deres tro i det offentlige rum. Han fastholder derfor værdien af en suveræn retsstat, der kan indbefatte religiøs aktivitet som en fuldt accepteret del af den offentlige sfære, idet han dog understreger, at dette vil nødvendiggøre en koordination af individuelle og kollektive moralværdier, garanteret af loven. Et moderne medborgerskab kan derfor kun konstitueres på baggrund af statens anerkendelse af borgernes subjektive rettigheder. De moderne samfund bør så at sige fokusere på, at borgerne i sidste ende er lige stillet, i højere grad end at alle borgere ligner hinanden. I yderste konsekvens vil der således være tilfælde, hvor grupper må stilles ulige for loven for i realiteten at have lige muligheder. Som borger skal man blot være i stand til, have lyst til og føle det hensigtsmæssigt at tage både de samfundsmæssige pligter og ansvar på sig. En særdeles væsentlig pligt er at deltage i den offentlige debat. Der bør, mener Habermas, stræbes mod en national identitet, der rækker tværs hen over etnisk, religiøs og politisk mangfoldighed, - et medborgerskab, der bygger på inklusion af alle borgere, som accepterer et fælles kommunikativt grundlag. Habermas pointerer i denne forbindelse, at de troende må opfylde visse forpligtelser for at kunne sameksistere med sekulære borgere. De må praktisere ”metodisk pluralisme”, hvormed menes, at de må tillade andre overbevisninger fuld ret til at udtrykke sig og de må udvise respekt for andres trosforestillinger KØBENHAVNS UNIVERSITET og overbevisninger. 59 Han pointerer således, at det er vigtigt, at borgerne anerkender, at der ikke er rationelle og irrationelle argumenter, men snarere at mennesker opererer med forskellige rationaler, når de argumenterer, og det må alle borgere acceptere. I deres argumenter for en bestemt sag må de søge at tilvejebringe forståelse for deres eget rationale i en dialog med de, der er uenige. Habermas introducerer derfor et niveau mellem staten og familien, nemlig den samtale, som bør foregå i samfundet, i det offentlige rum. Den herredømmefri samtale, der hviler på rationelle argumenter som demokratisk strategi, er central for etableringen af medborgerskab og denne kan kun føres i en retsstat, som alene hviler på et fælles retsgrundlag, hvor reglerne for samtalen specificeres. 60 Fra anden side er dette synspunkt blevet kritiseret for i bedste fald at være overmåde naivt, idet det bliver anført, at Habermas kun kommer til at skabe rum for samtale indenfor det elitære segment af befolkningen, der netop har magt til at definere, hvad der er rationelle argumenter. I antagelsen af, at der eksisterer fælles grundværdier, vil Habermas’ stræben efter den fælles samtale kun resultere i social og kulturel dominans med en negativ effekt til følge for de minoriteter, der i forvejen er marginaliserede. Fra denne position er det således anført, at det er afgørende, at der skabes alternative offentlige sfærer, som kan udgøre flere samtalerum. I disse fora kan der udspilles større tolerance f.eks. for de kulturelle og religiøse udtrykt, der afviger fra majoritetskulturen og disse samtalerum er således en betingelse for samfundsmæssig kulturel og social lighed og inklusion. 61 Fælles politiske kompetencer Habermas peger altså på, at en given national befolknings erhvervelse af politiske kompetencer er en betingelse for, at de kan agere kritisk, konstruktivt og ligeværdigt i samfundsmæssige sammenhænge. Også Korsgaard påpeger, at Europas og Danmarks nye situa- 59 Habermas 2005, Larsen 2005: kap. VI ff., Rawls 1997: 769 60 Larsen 2005: 193 ff., 233 61 Fraser, citeret i Francia 2007: 27 ff., Gerle 2007: 64 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 21
KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stiller spørgsmål ved, hvorvidt det kulturelle og det politiske skal vedblive at være knyttet sammen, eller om den globale situation fordrer, at man må adskille det kulturelle og det politiske. Han henviser til Hal Koch, som var inde på dette problem i relation til situationen i efterkrigstidens Danmark. Hal Koch påpegede, at kulturen ikke var bærende for den demokratiske stat og at det var det politiske, bundet sammen af demokratisk praksis/livsform og viden om grundlæggende principper, der derimod var afgørende for befolkningens aktive opslutning om den nationale enhed. 62 Kymlicka refererer ligeledes medlemmer af den liberale fløj for at understrege, at nationalstatens borgere er forpligtet på at erhverve sig særlige borgerdyder, uden hvilke de ikke vil være i stand til at tager borgerskabet på sig og opretholde et nationalt fællesskab. 63 Især de politiske borgerdyder er centrale for læring i medborgerskab. Her henviser han til evnen og villigheden til at stille spørgsmål til autoriteter, viljen til at deltage i den offentlige debat, evnen og viljen til at lytte til modparten og sætte sig ind i andres synspunkter, og evnen til at abstrahere fra egne synspunkter og lade modparten komme til orde. Anerkendelse og erfaring af ligeværd Karakteren af borgernes nationale identitet afgøres altså i dette perspektiv af det følelsesmæssige forhold, der etableres mellem det enkelte individ og samfundet som helhed, når det betragtes og betragter sig selv som ligeværdig og anerkendt samtalepartner. Medborgerskab bliver afhængigt af, at staten tilvejebringer individet reelle erfaringer af at høre til, ved at skabe lige ret til og ikke mindst lige muligheder for demokratisk dannelse. Det er således grundlæggende følelser af ligeværdighed, det er etablering af fælles viden, og det er personlige færdigheder og kompetencer, som anses at skabe loyalitet i forhold til det omgivende samfund. Dannelsen skal sikre, at alle individer bibringes den viden, færdigheder og de kompetencer, der gør at de bliver i stand til at 62 Koch, citeret fra Korsgaard 2004: 26-7 63 De liberale dydsforkæmpere er f.eks. Gutman, Macedo, og Galston, citeret fra Kymlicka & Norman 1994: 365-6 22 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark vælge at tilslutte sig eller afvise det dominerende nationale fællesskab. 64 Først når mennesker således erfarer, at de har frihed til at tilslutte sig eller afvise et nationalt tilhørsforhold, bliver de loyale medborgere. Eftersom europæiske indvandrere fra 3. verden generelt er i en situation præget af marginalisering, lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og økonomisk ulighed, er det altså kun viden, evner, færdigheder, og kompetencer, der kan forventes at kunne bringe dem ud af denne situation. Lige adgang til demokratisk dannelse og uddannelse er således afgørende for udjævning af sociale, økonomiske og juridiske uligheder mellem borgerne og dermed for at alle borgere føler, at de hører til i nationalstaten. 65 I den danske kontekst har debatten om det multikulturelle samfund været præget af forestillinger om, at mennesket har essentielle kulturelle identiteter, som påvirker deres mentalitet og handlemønstre. Kulturel og religiøs identitet er ofte blevet fremstillet som et sæt af uforanderlige egenskaber, der anses som uafhængige af de sociale og økonomiske strukturer, som f.eks. immigranter har mødt i de nye omgivelser. En udbredt forståelse for de indvandredes kulturelle bagage har forstærket forestillinger om ”de andre”, som fremmede og essentielt anderledes, i en grad, hvor de indvandredes ønske om og vilje til at tilpasse sig nye forhold synes at være blevet udelukket. Lige rettigheder til at være anderledes er således ikke blevet fulgt op af lige muligheder, f.eks. for at udøve sin religion, få en adgangsgivende uddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet. Konsekvensen har været, at de, der anses som kulturelt anderledes, ikke blevet inddraget i diskussionen om det nationale projekt, på linie med andre borgere. Alligevel har etniske minoriteters demokratiske rettigheder (til dannelse og uddannelse) ikke været et stridspunkt i den danske debat. Snarere har reaktionen på den multikulturelle situation affødt et stigende ønske om helt at se bort fra, at de indvandrede netop oprindelig kom 64 Castles 2000: viii, Habermas 2005: 6, Rawls 1997: 769, ”Ideally, citizens are to think of themselves as if they were legislators and ask themselves what states, supported by what reasons satisfying the principle of reciprocity, they would think is most reasonable to enact. 65 Hermann 2007
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?