Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

grad det lykkes nationalstaten at etablere billeder af sig selv, f.eks. den demokratiske stat, velfærdsstaten, den kristne stat, der er accepterede af majoriteten af befolkningen, legitimerer staten sig som suveræn og antager at denne erkendelse hos borgerne vil aktivere dem til at deltage i forsvaret af staten. Selv i en tidsalder, hvor Danmark, som de fleste andre europæiske nationalstater, i langt overvejende grad er underlagt EU-, snarere end national, lovgivning, forsøger nationalstatens elite, gennem symbolpolitisk brug af kultur, religion og historie, at understrege nationens karakter eller personlighed. Således søges den nationale ”sammenhængskraft” etableret gennem henvisninger til Grundloven, det fælles sprog, det fælles uddannelsessystem, en accepteret kategorisering af, hvem der er landets beboere, og gennem etableringen af nationale medier, museer, ferier og fridage, flaget, kongehuset, o.s.v.. Også gennem statens mytologi, deriblandt fortællingen om nationens kamp for den demokratiske styreform søges der skabt et fællesskab. Korsgaards demokrati-kanon starter f.eks. med Saxo, der som den første, kæder en styreform sammen med nødvendigheden af at have suverænitet over et bestemt geografisk område. Korsgaard argumenterer for, at denne fortælling om forholdet mellem styreform og suverænitet illustrerer forudsætningen for, at man kan udvikle demokrati og dermed en demokratisk identitet. 51 Globaliseringens diasporabefolkninger synes at udfordre denne påstand. Antagelsen er, at når borgeren gennem indlevelse i og læring af denne kultur har tilegnet sig dens moralske og politiske værdier og praktikker, vil han/hun være i stand til at agere selvstændigt og kunne forholde sig kritisk til samfundet på en konstruktiv måde. Gennem borgernes kulturelle erfaringer søges således etableret et nationalt, horisontalt fællesskab mellem borgerne, selv om disse ikke nødvendigvis kender hinanden og ikke nødvendigvis er reelt ligestillede, socialt eller økonomisk. Staten deltager aktivt i indlejringen af disse nationale forestil- 51 http://www.ffd.dk/aktuelt/kanon-for-demokratiet KØBENHAVNS UNIVERSITET linger ved at gøre dem til vaner og rutiner i borgernes bevidsthed. I den grad det lykkes staten at sætte en fælles borgerlig kultur i scene som en national forestilling, optræder den som en naturlig kategori, som ikke vækker mistanke om forførelse hos borgeren. 52 Den maskerede krav til individet er, at det må lære at mestre nationalstatens dominerende kulturelle kanon for at kunne agere som borger, - det er det, der i denne optik bliver afgørende for, i hvilken grad der kan etableres et tilhørsforhold, idet det i sidste ende antages, at der kun kan skabes lighed mellem borgere, der ideelt set tænker og agerer ens. 53 Dette er årsagen til at krav om demokrati og tolerance på globalt niveau synes at være fulgt op af restriktioner i forhold til statsborgerskab på det nationale plan, - alle krav, hvis resultat er eksklusion af grupper, hvis kønslige, etniske eller religiøse profil ikke matcher de krav, der stilles til tilhørsforholdet på lokalt niveau. Minoriteter er således en følge af etableringen af nationalstaten. I jo højere grad, der værnes om den traditionelle nationalstat, jo mere vil denne stat være præget af skel og minoritetskulturer. Medborgerskab i en multikulturel kontekst De nye økonomiske og politiske vilkår har efterladt danske og andre europæiske borgere med nye og individualiserede, multikulturelle og multireligiøse identiteter, som således synes at udfordre medborgerskabet og de følelser, der anses at være knyttet til en defineret politisk, kulturel og geografisk enhed. Det er derfor ikke overraskende, at i en periode, hvor den internationale og den intra-nationale udvikling går i en retning af midlertidige tids - og årsagsafhængige fællesskaber, snarere end langvarige værdifællesskaber, bliver diskussioner og deciderede tiltag, der kan styrke borgerens aktive identifikation med og dermed ansvar for den nationale stat, yderligere presserende. Den nationale kultur synes at være klemt mellem det globale og det lokale. 54 52 Bourdieus begreb ”common miscognition” dækker denne oplevelse, Bourdieu 2000: 192 53 Haas 2001: 51, Krag 2007: 23 54 Castels 2000: 6-8, 18 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 19
KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan derfor anføre, at fastholdelsen af idealet om individets frihed til konstruere sin egen identitet implicerer, at det fælles kollektive gode (nationalstaten) må spille en stadig vigtigere rolle, idet hensynet til individets personlige loyalitetsforhold (familie, venskaber, patron-klientforhold, eller religiøse relationer) er i fare for at stå i vejen for nationalfølelsen. 55 I dette frihedsvisionens perspektiv vil de kulturelle forhold, som er forskellige fra majoritetens, ofte tolkes som udtryk for ufrihed, - etnicitet, religion, kønsopfattelser eller andre kulturelle udtryk bliver forhindringer, som opdragelse må overvinde og fjerne. 56 Castels understreger, at globaliseringen således vil fremme både en formel og en de facto eksklusion. Mens en formel eksklusion vil ramme alle immigranter på samme måde, vil en de facto eksklusion placere særlige grupper, ofte karakteriseret af racetilhørsforhold eller etnicitet, i en position, hvor de har ret til at stemme, men hvor social, økonomisk eller kulturel eksklusion fratager dem muligheder for at deltage i den samfundsmæssige beslutningstagning. 57 Statens manglende erkendelse af, at den repræsenterer en majoritet af befolkningen og derfor også er udtryk for magtdominans, afstedkommer, at staten deltager i konstruktionen af den fundamentalt anden. Når f.eks. ligestilling mellem kønnene bliver ophøjet til at være en europæisk eller ligefrem en dansk værdi, (som det f.eks. sker i Friskoleloven), konstruerer staten i sit forsvar for dette ideal det specifikt danske. Islam anses ofte i dette perspektiv som repræsenterende helt anderledes værdier, som antages at være specificeret i et helt fast og fremmed lovsystem, (Shari’a). Religionen bliver iscenesat som en ideologi, der propaganderes af fjendtlige institutioner eller individer indenfor de nationale linier. Når nationalstat og religion konstrueres på denne måde, dukker der automatisk et billede op af den anden, den anderledes, den fremmede, som værende illoyal. 55 Baumann 2004: 11-12, Larsen 2005: 244-6 56 Runfors 2006: 147- 158 57 Castels 2000: 11 20 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark Ligestilling som grundlag for medborgerskab Det presserende forsvar for den nationale enhed aktualiserer derfor efterspørgslen efter løsninger til, hvordan den nationale fællesskabsfølelse sikres, samtidig med at det defineres, hvilke positioner borgere med minoritets-etnicitet og/eller -religiøsitet kan indtage. Hvordan skabes et værdifællesskab mellem folk, der er kulturelt forskellige? Diskussionen har aftegnet flere positioner, dels de, der i forskellig grad tillader kulturelle forskelle og samtidig anerkender, at dette implicerer, at de dominerende værdier kan modsiges, og dels de, der søger at etablere et så totalt fælles værdigrundlag som muligt, for på denne måde at kunne udelukke eventuelle konflikter. Valget mellem disse strategier til at opretholdelse af det nationale fællesskab udgør et dilemma for de fleste europæiske stater: Fælles EU og FN deklarationer fastslår alles lige værd, samtidig med at der foregår en kategorisering af befolkningernes medlemmer på strukturelt og institutionelt niveau, der markerer forskelle og undergraver den ligestilling mellem borgerne, der er idealet og som anses som en forudsætning for at sikre lige ansvarsfølelse for nationen. 58 Jürgen Habermas forholder sig til dette dilemma, når han pointerer, at det samfundsmæssige mål for en demokratisk stat i det moderne samfund må være at sikre frihed til forskellighed, samtidig med, at der konstrueres en fælles national identitet, der ikke er forbundet til æt og blodets bånd som en essentiel egenskab. Hvis de subjektive rettigheder skal realiseres politisk, skal borgerne både deltage i fastsættelsen af lovene og erfare at være underlagt disse love. På den anden side, hvis demokratisk deltagelse skal vinde opslutning, kan den ikke basere sig på, at alle borgere nødvendigvis skal udgøre en enhed, som har fælles værdier. Især har Habermas gjort sig tanker om betydningen af retten til religiøs identitet med den hensigt at sikre folkets fortsatte interesse for den nationale identitet. Han pointerer, at en sekulær stat i gængs forstand (som jo netop 58 Castels 2000: 22
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72:
KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?