Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
Man kan derfor anføre, at fastholdelsen af idealet om<br />
individets frihed til konstruere sin egen identitet implicerer,<br />
at det fælles kollektive gode (nationalstaten) må<br />
spille en stadig vigtigere rolle, idet hensynet til individets<br />
personlige loyalitetsforhold (familie, venskaber,<br />
patron-klientforhold, eller religiøse relationer) er i fare<br />
for at stå i vejen for nationalfølelsen. 55 I dette frihedsvisionens<br />
perspektiv vil de kulturelle forhold, som er<br />
forskellige fra majoritetens, ofte tolkes som udtryk for<br />
ufrihed, - etnicitet, religion, kønsopfattelser eller andre<br />
kulturelle udtryk bliver forhindringer, som opdragelse<br />
må overvinde <strong>og</strong> fjerne. 56 Castels understreger, at globaliseringen<br />
således vil fremme både en formel <strong>og</strong> en de<br />
facto eksklusion. Mens en formel eksklusion vil ramme<br />
alle immigranter på samme måde, vil en de facto eksklusion<br />
placere særlige grupper, ofte karakteriseret af<br />
racetilhørsforhold eller etnicitet, i en position, hvor de<br />
har ret til at stemme, men hvor social, økonomisk eller<br />
kulturel eksklusion fratager dem muligheder for at deltage<br />
i den samfundsmæssige beslutningstagning. 57<br />
Statens manglende erkendelse af, at den repræsenterer<br />
en majoritet af befolkningen <strong>og</strong> derfor <strong>og</strong>så er udtryk<br />
for magtdominans, afstedkommer, at staten deltager i<br />
konstruktionen af den fundamentalt anden. Når f.eks.<br />
ligestilling mellem kønnene bliver ophøjet til at være en<br />
europæisk eller ligefrem en dansk værdi, (som det f.eks.<br />
sker i Friskoleloven), konstruerer staten i sit forsvar for<br />
dette ideal det specifikt danske. Islam anses ofte i dette<br />
perspektiv som repræsenterende helt anderledes værdier,<br />
som antages at være specificeret i et helt fast <strong>og</strong> fremmed<br />
lovsystem, (Shari’a). Religionen bliver iscenesat<br />
som en ideol<strong>og</strong>i, der propaganderes af fjendtlige institutioner<br />
eller individer indenfor de nationale linier. Når<br />
nationalstat <strong>og</strong> religion konstrueres på denne måde,<br />
dukker der automatisk et billede op af den anden, den<br />
anderledes, den fremmede, som værende illoyal.<br />
55 Baumann 2004: 11-12, Larsen 2005: 244-6<br />
56 Runfors 2006: 147- 158<br />
57 Castels 2000: 11<br />
20<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
Ligestilling som grundlag for<br />
medborgerskab<br />
Det presserende forsvar for den nationale enhed aktualiserer<br />
derfor efterspørgslen efter løsninger til, hvordan<br />
den nationale fællesskabsfølelse sikres, samtidig med at<br />
det defineres, hvilke positioner borgere med minoritets-etnicitet<br />
<strong>og</strong>/eller -religiøsitet kan indtage. Hvordan<br />
skabes et værdifællesskab mellem folk, der er kulturelt<br />
forskellige? Diskussionen har aftegnet flere positioner,<br />
dels de, der i forskellig grad tillader kulturelle forskelle<br />
<strong>og</strong> samtidig anerkender, at dette implicerer, at de dominerende<br />
værdier kan modsiges, <strong>og</strong> dels de, der søger at<br />
etablere et så totalt fælles værdigrundlag som muligt,<br />
for på denne måde at kunne udelukke eventuelle konflikter.<br />
Valget mellem disse strategier til at opretholdelse<br />
af det nationale fællesskab udgør et dilemma for de<br />
fleste europæiske stater: Fælles EU <strong>og</strong> FN deklarationer<br />
fastslår alles lige værd, samtidig med at der foregår en<br />
kategorisering af befolkningernes medlemmer på strukturelt<br />
<strong>og</strong> institutionelt niveau, der markerer forskelle<br />
<strong>og</strong> undergraver den ligestilling mellem borgerne, der er<br />
idealet <strong>og</strong> som anses som en forudsætning for at sikre<br />
lige ansvarsfølelse for nationen. 58<br />
Jürgen Habermas forholder sig til dette dilemma,<br />
når han pointerer, at det samfundsmæssige mål for en<br />
demokratisk stat i det moderne samfund må være at<br />
sikre frihed til forskellighed, samtidig med, at der konstrueres<br />
en fælles national identitet, der ikke er forbundet<br />
til æt <strong>og</strong> blodets bånd som en essentiel egenskab.<br />
Hvis de subjektive rettigheder skal realiseres politisk,<br />
skal borgerne både deltage i fastsættelsen af lovene <strong>og</strong><br />
erfare at være underlagt disse love. På den anden side,<br />
hvis demokratisk deltagelse skal vinde opslutning, kan<br />
den ikke basere sig på, at alle borgere nødvendigvis<br />
skal udgøre en enhed, som har fælles værdier. Især har<br />
Habermas gjort sig tanker om betydningen af retten til<br />
religiøs identitet med den hensigt at sikre folkets fortsatte<br />
interesse for den nationale identitet. Han pointerer,<br />
at en sekulær stat i gængs forstand (som jo netop<br />
58 Castels 2000: 22