Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

imidlertid stadig spores. Skolegårdene er ofte små og
grå, selv om skolerne i nogle tilfælde har peppet dem op
med legeredskaber, planter, o.s.v. og udformningen af
gangarealer, trapper, klasseværelser og faglokaler lægger
en del begrænsninger på skolens dagligdag, både hvad
angår elevernes undervisning og fritid. Kun i begrænset
omfang er der indrettet faglokaler f.eks. til fysik, billedkunst,
idræt eller hjemkundskab, ligesom undervisningslokalernes
udstyr er af svingende kvalitet. Men,
som konsekvens af den indbyrdes øgede konkurrence
mellem skolerne og som følge af pres fra forældre og
lærere, kan det dog noteres, at skolerne investerer stadig
mere og oftere i tidssvarende faglokaler, møblement,
skolebøger og andre undervisningsmidler. Skolernes
popularitet har resulteret i, at 2 skoler (Selamskolen i
Århus og Al Huda i København) for nylig er flyttet hen
i helt nye skolebygninger, bygget til formålet.
De muslimske skolers fagudbud
Ved en gennemgang af alle de muslimske friskolers
hjemmesider kan det konstateres, at skolerne på forskellig
vis håndterer Friskolelovens krav om at levere
en undervisning, der står mål med Folkeskolens. Alle
skoler udbyder naturligvis dansk, engelsk og matematik,
men allerede indenfor sprogfagene er der variation,
idet de fleste skoler satser på tysk, som andet fremmedsprog,
mens en mindre del af skolerne udbyder fransk.
De fleste skoler udbyder arabisk, som jo, fordi det også
er et sprog, der er knyttet til elevernes religiøse praksis,
henvender sig til en bredere kreds af elever end til elever
med arabisk baggrund. Skolernes øvrige udbud af
modersmålsundervisning indikerer, hvilken etnisk kernegruppe
den enkelte skole oprindeligt henvendte sig
til. I den henseende udbydes arabisk, tyrkisk, urdu eller
somalisk. Mange skoler tilbyder to, og i nogle tilfælde
tre sprog som modersmålsundervisning.
De teknisk-fysiske fag er højt prioriteret på alle skoler
og således har både fag som natur/teknik, fysik/kemi og
edb/it en fremtrædende plads i så godt som alle læseplaner,
ligesom de fleste skoler også underviser i biologi og
geografi. Alle skoler prioriterer faget historie som selv-
KØBENHAVNS UNIVERSITET
stændigt fag, men når det kommer til udbud af de øvrige
samfundsfaglige fag, er skolerne mere forskellige. De
skoler, som har undervisning på 7-9 klassetrin, udbyder
samfundsfag som selvstændigt fag, mens kun få af
de skoler, der kun har klassetrin til 7. klasse har orientering
som selvstændigt fag. En enkelt skole har et fag,
der hedder kulturkendskab, - en nyskabelse, der måske
kunne kalde på efterligning, set på baggrund af, at netop
kendskab til kultur er blevet opprioriteret i den nys
vedtagne Folkeskolelov af 2006?
Mens alle skoler har idræt, formning og sang/musik
på skemaerne, er de øvrige kreative fag temmelig lavt
prioriterede. Kun ca. en tredjedel af skolerne tilbyder
fag som husgerning, håndgerning og sløjd. Til gengæld
er der stor variation, når det gælder fag, der behandler
religion, etik og moral. Alle skoler har en eller anden
form for religionsundervisning, hvis forskellige betegnelser
indikerer, hvor skolerne lægger deres vægt i
undervisningen. Flere skoler har valgt at tage et temmelig
bredt udgangspunkt og kalder faget religionskundskab,
- et skridt man ikke har taget i Folkeskolen, hvor
faget stadig hedder kristendomskundskab. En enkelt
skole tilbyder både kristendomskundskab og koranlæsning
og endnu en skole har været kreativ, idet den har
faget ”livsoplysning”, men intet decideret religionsfag.
Flertallet af skolernes betegner imidlertid religionsundervisningen
”islam” og undervisningen, som omfatter
koranrecitation, morallære og indføring i de vigtigste af
islams ritualer og ceremonier, er konfessionel.
I denne oversigt over de muslimske friskolers fag er
det endvidere vigtigt at nævne, at kun 2 skoler ud af 22
har et skemalagt fag, der mere eksplicit skal tilgodese
de sociale aspekter af elevernes skolegang, nemlig faget
”klassens tid, - eller time”, som det oftest er benævnt i
folkeskoleregi. Dette behøver dog ikke at betyde, at de
sociale kompetencer kun udvikles her, idet akutte problemer
lige så vel kan tages op, når de opstår, ligegyldigt
hvilken lektion, der er på skemaet. Det er i denne sammenhæng
interessant at en skole har taget højde for at
skemalægge det sociale aspekt i relation til den position,
som de muslimske elever ofte antages at befinde sig i, i
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
53