Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Staten og den muslimske friskole Et første formål med dette arbejdspapir er at skabe et fælles udgangspunkt for at diskutere medborgerskab som normativt begreb. Hvorfor er dette begreb blevet et nyt buzzword, - hvilke definitioner af demokrati opereres der med i de verserende diskussioner om medborgerskab og hvilke implikationer får det for, hvordan medborgerskab ønskes operationaliseret i skolen? Hvilke menneskelige værdier er udgangspunktet, og hvilken krav stiller disse til befolkningens viden, holdninger og kompetencer, - hvilke menneskelige erfaringer anses som hensigtsmæssige og hvilke handlinger forventes de at afføde, set i en dansk, europæisk og globaliseret kontekst? Et andet formål er at kvalificere læsernes generelle viden om den danske friskole som historisk og stadig vital institution og undersøge, hvordan den muslimske friskole relaterer sig til denne friskoletradition. Hvilke love og bekendtgørelser regulerer friskolen og hvordan strukturerer statens økonomiske, administrative og pædagogiske relationer til friskolerne de muslimske friskoler dagligdag? En tredje hensigt er at fokusere på de uklarheder, der ligger i den ramme, som Friskoleloven udgør, især i relation til de gældende og sandsynligvis fremtidige retningslinier for tilsynet med de frie skoler. Disse uklarheder sætter de frie skoler i en sårbar, nogle vil sige ligefrem retsløs, situation, idet det ikke gøres klart, hvilke instanser, der reelt fører tilsyn med de frie skoler, og ud fra hvilke kriterier, dette tilsyn føres. I bemærkningerne til Friskoleloven opereres der med forudsætninger for, at tilsynet med den frie skole kan fungere tilfredsstillende, der ikke længere kan antages at være relevante i en stadig mere globaliseret kontekst. Danmark i defensiven? Siden Hal Koch i eftertidskrigstidens Danmark tog medborgerskabsbegrebet op til diskussion, er dette kun KØBENHAVNS UNIVERSITET blevet sporadisk berørt i den offentlige debat. Indtil for forholdsvis nylig var de fleste danskere tilsyneladende enige om, at det at være borger var en ”naturlig position”, som indebar rettigheder og pligter i forhold til fællesskabet. Rettighederne bestod i at kunne stemme til offentlige valg, at have mulighed for at indtage politiske positioner, at være stillet lige i forhold til loven og at være berettiget til at modtage ydelser fra fællesskabet, i form af service eller økonomisk støtte. Pligterne bestod i en villighed til at underlægge sig loven, til at betale skat, og til at forsvare landets grænser mod udefrakommende magter. 29 Indenfor det sidste årti er begrebet medborgerskab dukket op af glemslen og igen blevet et argument, der rask henvises til af politikere, lærere, forældre o.s.v. i debatten om bevarelse af det samfundsmæssige fællesskab. Hvorfor? Det kan skyldes, at Danmark, i lighed med andre europæiske lande, antages at befinde sig i en ny og udsat position, som er bestemt af den internationale, såvel som af den nationale politiske og sociale udvikling, præget af nye transnationale politiske konstellationer, globalisering af økonomien og af migration. Denne udvikling har resulteret i et samfund, som opfattes af mange af landets borgere som truet af atomisering og splittelse og derfor diskuteres det, hvorvidt landets ”sammenhængskraft” er i fare, og i givet fald, fra hvilken kant faren truer. 30 Tiden synes således at have passeret Durkheim’s ide om nationen, der agerede som en isoleret enhed, i traditionelle samfund holdt sammen af solidaritet, i moderne samfund af udpræget arbejdsdeling. Durkheim’s udgangspunkt var, at det menneskelige samfunds ”sammenhængskraft” var afhængig af, at en social kontrakt skabte en fælles samfundsmæssig forståelse af verden, en kontrakt, der med Durkheim’s ord hvilede på en logisk og moralsk konformisme, - en kollektiv bevidsthed. 31 I modsætning hertil peger Højrup nu på, at den moderne nationalstat snarere synes 29 Castels 2000: 1 30 Se f.eks. den politiske debat hos Jespersen & Pittelkow 2006, eller den videnskabelige tilgang til diskussionen hos Böss 2006 31 Citeret fra Bourdieu 2000: 172 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 15
KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksistere som en enhed i relation til andre nationalstater, idet ingen stater i dag eksisterer isoleret fra den øvrige verden. 32 Med udbredelsen af den globale økonomi, informationsteknologier, fri bevægelse af kapital og arbejdskraft og varer over nationale grænser, etableringen af overnationale institutioner og de lovmæssige normer, der regulerer de økonomiske og politiske relationer mellem disses medlemslande og ikke mindst med den stigende vægtlægning på demokratiske konstitutioner og menneskerettigheder som universale normer, er det nutidige forhold mellem nationalstater præget af konkurrence og ønske om dominans og dermed af indbyrdes latent eller åben konflikt. Fred bliver i dette perspektiv anskuet som en pause i konflikten, hvor nationalstaten forbereder sig på nye tiltag, der kan sikre dens fortsatte eksistens. 33 Den midlertidige fred anskues i dette perspektiv også som den periode, hvor der etableres en gensidig anerkendelse af modstanderen: Hegel forklarer, at den borgerlige selvbevidsthed på det personlige, såvel som på det statslige plan opstår på baggrund af de historiske konflikter, som den vestlige verden har gennemløbet: Korstoge, kolonialisme og slaveri skabte således grobunden for en strukturel og institutionel iscenesættelse af den anden og de andre: Borgerne kan ikke forstå sig selv uden at anerkende, at der også eksisterer et ”de”, - andre mennesker og andre lande. 34 På det nationale plan betyder dette, at anerkendelse af andre nationalstater implicerer anerkendelsen af nationens egen evne til at forsvare sig selv: En nationalstat, der ikke evner dette, vil ikke vedblive at være en politisk enhed. 35 Med henvisning til Hegel ser Højrup således staten som en aktør, der reagerer på andre staters udspil i det sociale forhold, som udspiller sig mellem dem. 36 Truslen fra globalisering, europæisering og indvandring anses at foranledige, at befolkningen, i form af 32 Højrup 2002: 328-9 33 Højrup 2002: 330 34 Honneth 1995: kap. 3: On the Social Theory in Hegel’s Jena Realphilosophie 35 Højrup 2002: 328 36 Højrup 2002: 329, 530 16 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark staten, vender sig mod sine resurser inden for grænsen, og forsøger at styrke sit forsvar ved f.eks. at styrke den gældende organisering af samfundet. Styrkelsen af det civile demokratiske samfund ses som en forsvarsmulighed, idet staten herigennem kan sprede ansvaret ved at inddrage flere agenter, nemlig flertallet af borgere i almindelighed. Samtidig må staten forholde sig til det faktum, at den internt huser forskellige globalt orienterede interesser, grupper og kræfter, som vil trække staten i en retning af opløsning. 37 Veje til etablering af et nationalt fællesskab Hvad betyder det at være borger i et land som det danske, hvis sammenhængen mellem lokalsamfund, stat og nation er i opløsning, hvilket f.eks. synes at ske, når beslutninger, der angår borgernes dagligdag bliver taget uden for de nationale grænser? Hvad er statens rolle i etableringen af et fællesskab mellem borgerne og hvordan skal forholdet mellem stat og borger være for at nationalstaten kan fungere tilfredsstillende i den globale æra? Borgerne synes i stigende grad at blive involveret i den globale kontekst, objektivt set, - samtidig knytter de sig i samme stigende grad subjektivt set til det lokale, socialt, kulturelt og politisk. Der tegner sig billedet af flere mulige strategier til vedligeholdelse af et nationalt fællesskab: Etablering af fælles rettigheder, accept af fælles pligter, etablering af fælles kultur, lighed mellem borgerne, indbyrdes anerkendelse trods forskellighed, etablering af fælles viden eller af fælles politiske kompetencer. Disse strategier kan adskilles analytisk, mens der i praksis nærmere vil være tale om en prioritering; ingen positioner fastholder rettigheder uden pligter, eller omvendt, mens der er stor uenighed om, hvorvidt rettigheder skal garanteres før pligterne kan indfries eller om borgerne først skal leve op til pligter, før de er berettiget til at nyde deres borgerrettigheder. Der synes dog at være enighed om, at tilhørsforhold til et givent politisk fællesskab både er afhængigt af en juridisk fastsættelse af borgernes rettig- 37 Haas 2001: 48, Højrup 2002: 345
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68:
KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72:
KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?