Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
ges der ifølge kritikere op til et passivt medborgerskab.<br />
Det hævdes, med rette, at der ikke kan dokumenteres<br />
en entydig relation mellem borgerens følelse af at høre<br />
til <strong>og</strong> deres aktive engagement i samfundsmæssige sammenhænge.<br />
45<br />
Fælles pligter<br />
I modsætning til socialisterne har kommunitaristerne<br />
derfor ikke tiltro til, at velfærdstatens sikring af borgernes<br />
rettigheder vil garantere deres engagement som<br />
medborgere. Passivitetens praksisl<strong>og</strong>ik ”tvinger” borgerne<br />
til at se på staten som en institution, hvis eneste<br />
berettigelse er at tilvejebringe økonomisk sikkerhed<br />
<strong>og</strong> sociale ydelser. Kommunitaristerne kritiserer staten<br />
som institution, ikke fordi de ønsker den afskaffet, men<br />
fordi de er bekymrede for den magtfulde stat. Staten<br />
anses kun at skulle varetage de overordnede strategier<br />
for sundhedspolitik, kriminalitetsbekæmpelse <strong>og</strong> selvfølgelig<br />
det nationale forsvar. Ved at understrege individets<br />
rettigheder til en produktions- <strong>og</strong> nydelsesorienteret<br />
l<strong>og</strong>ik bringes de nationale interesser for fællesskab<br />
ud af fokus. Sociale rettigheder anses således i sin yderste<br />
konsekvens som undergravende for fællesskabet. 46<br />
På den anden side anerkender kommunitaristerne, at<br />
det frie marked skaber visse sociale problemer <strong>og</strong> dem<br />
søger de at afhjælpe ved at styrke det lokale fællesskab.<br />
Denne position kan ses som en udvikling af Herders<br />
kritik af Rousseaus politiske pagt eller kontrakt. Herder<br />
fastholdt, at hvert spr<strong>og</strong> altid vil have et særligt indhold<br />
<strong>og</strong> betydning <strong>og</strong> knytte an til en fælles underliggende<br />
kultur, som etablerer den ”samfundsmæssig sammenhængskraft”.<br />
Mens Rousseau talte om folket som de,<br />
der som medlemmer af samme republik eller nation<br />
er forbundet af fælles rettigheder <strong>og</strong> pligter, er grundlaget<br />
for samhørighed hos Herder snarere den etniske<br />
gruppe, defineret af en fælles kultur <strong>og</strong> en egen historie.<br />
47 Social ulighed skal håndteres gennem etableringen<br />
af lokale demokratiske fællesskaber, idet det antages,<br />
45 Kymlicka & Norman 1994: 355<br />
46 Kymlicka & Norman 1994: 356<br />
47 Korsgaard 2003: 235<br />
18<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
at det er her de demokratiske praktikker læres. Kommunitaristerne<br />
ser således det moderne lokale samfund<br />
være klemt mellem marked <strong>og</strong> stat. De hævder, at når<br />
borgerne deltager i frivillige organisationer, vil de lære<br />
at indgå i et gensidigt forpligtende fællesskab. Det er<br />
netop frivilligheden, der anses at afværge, at deltagerne<br />
føler, at de skal leve op til ansvar, der er defineret af<br />
andre, f.eks. af staten, som ikke nødvendigvis eksisterer<br />
som folkeligt fællesskab i dem selv, men som en institution<br />
udenfor dem selv. 48<br />
Gennem deltagelse i disse samfundsmæssige sammenhænge<br />
antager kommunitaristerne, at befolkningen vil<br />
lære at føle ansvar <strong>og</strong> tolerance for medborgeren. 49 De<br />
plæderer derfor for en ekstrem form for politisk aktivisme,<br />
idet det antages, at værdien af politisk liv står<br />
over andre former for livskvaliteter. 50 Borgerlige rettigheder<br />
må derfor følges op af aktiv udøvelse af borgerlige<br />
pligter; det være sig pligten til at være økonomisk<br />
selvberoende eller pligten til at deltage i politiske processer,<br />
- pligter, der indebærer, at borgeren må acceptere<br />
at beherske visse dyder, <strong>og</strong> at erhverve sig former<br />
for viden, færdigheder <strong>og</strong> kompetencer, der kan sætte<br />
ham/hende i stand til at indfri disse pligter. Folkeligt<br />
fællesskab er således afgrænset af to yderpositioner, -<br />
enten af individuelle <strong>og</strong> formelle rettigheder, garanteret<br />
af staten, der stiller alle borgere lige for loven, eller af<br />
den personlige oplevelse af at tilhøre en særlig historisk<br />
betinget, spr<strong>og</strong>lig kultur, - et fællesskab, hvor samhørighed<br />
er betinget af medlemmernes aktive socialisering<br />
ind i fællesskabet.<br />
Fælles kultur<br />
Den moderne danske nationalstat lægger sig langt<br />
hen ad vejen op ad det kommunaristiske ideal, når den<br />
forsøger at forene staten <strong>og</strong> den dominerende etniske<br />
gruppe ved at etablere en vi-følelse, der giver majoriteten<br />
af borgerne en oplevelse af at høre til én nation,<br />
der på fælles territorium etablerer én fælles kultur. I den<br />
48 Walzer 1992: 104, citeret i Kymlicka & Norman 1994: 363<br />
49 Castels 2000: 38<br />
50 Kymlicka & Norman 1994: 362
Change language