Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
forhold til det øvrige samfund, idet denne skole har et
fag, der hedder ”integration”. Skolerne underviser derudover,
på linie med Folkeskolen, i en række fag, der
ikke er skemalagt. Således har alle skoler en eller anden
form for seksualundervisning på de ældre klassetrin, det
være sig i religiøst regi og/eller varetaget af sundhedsplejersken,
ligesom færdselsundervisning indgår som et
emne, skemalagt i afgrænsede perioder med undervisning
varetaget af en betjent fra ordenspolitiet.
De muslimske skolers indbyrdes konkurrence
Skolernes stigende antal over år indikerer, at skolerne
befinder sig i en tiltagende konkurrencesituation. Konkurrencen
afspejler sig i skolernes forskellige profilering,
- deres lærervalg, beliggenhed og udstyr, størrelsen
af forældrebetaling, kvaliteten og karakteren af deres
administration og daglige praksis, men ikke primært
i skolernes formålsparagraffer eller i fagfordeling, som
er nogenlunde samstemmende. Gennem disse tiltag og
valg konstruerer skolerne deres omdømme og forsøger
at tiltrække elever og lærere. Der er en udbredt tendens
til stor rotation mellem skolerne af elever og af lærere.
Det er således ikke ualmindeligt, at forældre, som
ikke er tilfredse med deres børns skolegang i én muslimsk
friskole, er forholdsvis hurtige til at flytte deres
børn til en anden muslimsk skole, som i københavnsområdet
ofte ligger lige rundt om hjørnet. Denne praksis
kan have forholdsvis store økonomiske konsekvenser
for den enkelte skole, da forældrene ofte har flere børn i
samme skole. Konkurrencesituationen ser ud til at have
mindst to implikationer for skolens brugere: På den
ene side tvinger den skolernes ledelse til at være lydhøre
overfor forældrenes krav til undervisning og opdragelse.
På den anden side har skolernes elever ofte flere skoleskift
bag sig, når lydhørheden ikke har båret frugt.
Elevtal og fremtidsudsigter
I foråret 2007 var der som nævnt 22 muslimske friskoler.
4 af skolerne er stiftet i 1980’erne, 12 er stiftet
i 1990’erne, mens 6 er stiftet i det nye årtusinde. Et
svagt, men stødt stigende elevtal på alle skoler og yder-
54
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
mere et stigende elevtal på skolernes ventelister i foråret
2007 tyder på, at der tilmeldes stadig flere børn til
hver skole, men at disse ikke altid optages, enten fordi
skolerne ikke har tilstrækkelig kapacitet eller fordi skolen
ønsker at bevare den lille intime og eksklusive skole.
De fleste skolers elevtal ligger tæt på frie grundskolers
gennemsnit af 110 elever, 186 men der er også en enkelt
skole, hvor det samlede antal elever er tæt på 400 elever.
Af de 22 skoler har de 12 ét spor fra 0-9 klasse, mens 7
har ét spor fra 0-7. klasse. Af de sidste 3 skoler har de 2
skoler elever fra 0-5 klassetrin, mens 1 skole har elever
i 3-9 klasse. Fordelingen indikerer, at den overvejende
del af det samlede elevgruppe på muslimske friskoler er
under 13 år. Dette er en væsentlig årsag til, at der kun
eksisterer sparsomme oplysninger om, hvordan elever
fra muslimske friskoler klarer sig i det videre uddannelsesforløb.
Skolernes struktur er som oftest bygget op omkring
faste klasser med en gennemgående klasselærer hjemhørende
i et stamklasseværelse. Den tænkte struktur forstyrres
dog ofte af lærernes sygefravær og af meget hyppige
lærerskift, når lærere forlader skolen til fordel for
andre muslimske friskoler eller bliver fyret. For at råde
bod på den uro, som disse forhold forårsager, er det
ikke ualmindeligt, at selv klasselærere flyttes fra én klasse
til en anden midt i skoleåret eller mellem to skoleår.
Selv om skolerne i ovenstående introduktion karakteriseres
ved de ligheder, der forener dem, er skolerne
i virkelighedens verden en flosset og vibrerende delmængde
af det danske skolesystem i den forstand, at
skolerne samtidig er og indbyrdes føler sig meget forskellige.
Mens de ligner hinanden i nogle forhold, især
hvad angår den strukturelle organisering, er skolernes
praksis samtidig forskellig på andre områder og til forskellige
tider, afhængig af hvilke opgaver, skolen møder,
og hvem, der på et givent tidspunkt inddrages i løsningen
af disse opgaver.
186 Det gennemsnitlige elevtal for alle frie grundskoler er i 2006 174 elever
pr. skole, kilde: http://www.uvm.dk/statistik/Farrefolkeskoler.
htm?menuid=5505