Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

ning, som den antages at (være i fare for at) blive udlagt af f.eks. Tvind skoler, Scientology skoler og af kristne og muslimske friskoler har således ført til, at der siden 2000 er indført ikke mindre end 22 ændringer, alle i form af stramninger, i Friskoleloven både i forhold til rammer og indhold. På det ideologiske område er det blevet præciseret, at skolerne skal undervise i frihed og folkestyre og i kønnenes ligestilling, hvilket vel at mærke ikke er en betoning, som ekspliciteres i Folkeskoleloven, men som på den anden side er didaktisk fortolket og metodisk konkretiseret i Fælles Mål, som er bindende for Folkeskolen. På det økonomisk-administrative område har stramningerne betydet, at det i loven nu pointeres, at hver enkelt friskole skal fungere som en selvstændig enhed, således at skolernes bestyrelser, tilsyn og økonomi kun må være knyttet til den pågældende skole. På det indholdsmæssige område har stramningerne drejet sig om krav om at eksplicitere undervisningens delmål og slutmål for de enkelte fagområder, og om at der stilles mere entydige krav til skolernes evaluering af dansk, matematik og engelsk. Det stigende pres på friskolerne fra de øjeblikkelige regeringspartiers side med den hensigt at styrke evalueringskulturen for således at kunne måle elevernes faktiske færdigheder i stadig flere fag, udgør et paradoks. Det forekommer fornuftigt, at friskolerne er blevet pålagt at styrke deres evalueringskultur og udarbejde planer for delmål og slutmål, - kun derigennem kan de dokumentere, at de faktisk lever op til Friskolelovens krav. Men planer er i værste fald kun udtryk for ønsketænkning og de fortæller ikke nødvendigvis meget om, hvad der sker i den daglige undervisning. Dette er især af afgørende betydning for de fag, som ikke er eksamensfag. Det er nemlig ikke svært at lægge planer, men det kan være svært at gennemføre dem, hvis pengene er små og der skal prioriteres, hvis skolens forældre har andre prioriteter end hvad friskoleloven lægger op til med hensyn til indhold og metode i undervisningen, eller hvis skolens bestyrelse ikke blot tager faglige, men også sociale, religiøse eller politiske hensyn, når de ansætter personale, for at sikre, at personalet nyder til- KØBENHAVNS UNIVERSITET lid blandt forældrene. I sådanne tilfælde kan de musiskkreative fag, modersmålsundervisningen og religionsundervisningen være områder, der får tildelt en anden betydning og dermed gennemløber et andet forløb end det, der er lagt op til i undervisningsplanerne. Det er ikke usandsynligt, at et skærpet ønske om at kvalitetssikre tilsynet med friskolen i forhold til hele Friskolelovens mål vil blive modtaget af friskolelærere, - forældre og ledelse som et endnu et angreb på den frie skoles frihed. Dertil kan repliceres, at også den frie skole agerer i nye globale nye kontekster, med nye brugere og nye syn på børn som selvstændige væsner med egne rettigheder. Det er netop disse grupper af forældre og børn, hvis rettigheder skal forsvares, når det kræves, at staten sikrer, at alle børn i den danske grundskole, ligegyldig hvilken skoleform, de er elever i, stilles lige med hensyn til kvalifikationer, også på medborgerskabsområdet. Uden disse kvalifikationer vil en del af disse elever være udelukket fra at kunne forstå sig selv som borgere i det danske samfund og dermed også fra at kunne påtage sig et ansvar for dets videre demokratiske udvikling. Men hvordan kan det sikres at skolerne stiller eleverne lige, når det ikke ligger fast, hvad de skal kunne? UVM må sikre, at der etableres et dialogbaseret tilsyn med skolerne, som kan give anledning til at skolerne selv, på baggrund af diskussioner med forældrene, erstatter de løse formuleringer i det nye forslag til vejledning af tilsynet med egne didaktiske mål for undervisningen i frihed og folkestyre. Dermed kan den usikre retstilstand, som de frie skoler er efterladt i, undgås. Tilbage står stadig spørgsmålene: Hvorfor anser staten det for vigtigt kun at evaluere den faglige del af friskolernes formål? Hvad betyder statens manglende dialog og konsulentbistand i forhold til frihed og folkestyre for de muslimske skoler? Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 45
KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om muslimske friskoler i Danmark Indvandring, skolegang og identitet Til trods for et stop for immigration fra 3. verdens lande, etableret på baggrund af den såkaldte oliekrise i 1973, fik immigranter fortrinsvis fra Jugoslavien, Tyrkiet, Mellemøsten, Nordafrika og Pakistan, som på dette tidspunkt var i Danmark for at arbejde, ret til at bringe deres nærmeste familiemedlemmer til landet. Hvor disse mandlige immigranter hidtil havde betragtet deres ophold i landet som midlertidigt, betød sammenføringen med ægtefæller, børn, forældre og søskende, at familierne langsomt etablerede tættere kontakter til danske samfund gennem deres tilknytning til arbejdsmarkedet, brug af sundhedssystemet, og børnenes skolegang. Den øgede interaktion med det danske samfunds institutioner førte til, at de indvandrede følte behov for at etablere (egne) institutioner, med den hensigt at vedligeholde kontakten til deres moderlande via sprog, kultur og religion. 156 En øget tilstrømning af politiske og humanitære flygtninge fra Nordafrika, Mellemøsten og Asien fra starten af 1980’erne og frem styrkede yderligere behovet for lokale hjemstavnsinstitutioner af forskellig karakter. 157 Selv om disse flygtninge havde intentioner om at flytte tilbage til hjemlandet, når moderlandenes sikkerhedsmæssige situation tillod det, måtte mange langsomt indstille sig på, at deres fremtidige tilværelse, i hvert fald for en tid, lå i Danmark. Derfor består gruppen af muslimske indvandrere i dagens Danmark af 2 hovedgrupper: Den ene er efterkommere i 2. og 3. generation efter arbejdsimmigranter fra Tyrkiet, Pakistan, og lande i Nordafrika. De fleste er født og opvokset i Danmark, eller er familiesammenførte ægtefæller, søskende og bedsteforældre fra de oprindelige immigranters hjemland. Den anden hovedgruppe består af politiske og humanitære flygtninge; iranere, palæstinensere, 156 Simonsen 1990 157 Fenger-Grøn & Grøndal 2004: 151 ff. 46 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark libanesere, jordanere, irakere, somaliere, afghanere og befolkningsgrupper fra Balkan, som fortrinsvis er kommet til Danmark fra 1983 og frem til 2004. Også denne gruppe har fået familiesammenførte landsmænd til landet. I dag omfatter den danske befolkning således en gruppe på ca. 191.000-207.000 personer, 158 som enten selv er indvandrede, som er sammenførte familiemedlemmer til indvandrere, som er børn eller børnebørn af indvandrere fra områder, hvor majoritetsreligionen er islam eller som er etniske danskere, der er konverteret til islam. De muslimske skolers elever har derfor meget forskellige baggrunde. Arbejdsimmigranternes børnebørn er født og opvokset i landet, hvorimod ca. halvdelen af børn af tilkomne flygtninge er født i hjemlandet, eller i flygtningelejre under forældrenes flugt herfra. En mindre del er født i Danmark af forældre, som har alene har national tilknytning til Danmark. Betydningen af etnisk tilhørsforhold Selv om hovedparten af både arbejdsimmigranter og politiske flygtninge har deres børn i den danske folkeskole, benytter en stigende del af disse forældre sig af muligheden for at vælge en privat skole. 159 Således udgør frie grundskolers andel af de ikke-vestlige tosprogede elever 6.604 eller 8 % af Danmarks 54.583 ikkevestlige tosprogede elever. 160 I 2004 vurderede religionsforsker Tim Jensen at set på landsplan gik ca. 10-12 % af alle tosprogede elever i muslimsk friskole. 161 Ser man udelukkende på tallene for Københavns kommune, hvor 15 af disse skoler ligger, så går ca. 2.600, eller ca. 26 % af kommunens ca. 12.500 tosprogede børn med ikke-vestlig baggrund i muslimsk friskole i skoleåret 2005/6. At oprette en fri, statstilskudsberettiget skole fordrer viden om dansk friskoletradition, og et vist kendskab til 158 Bæk Simonsen 1999: 18, Kühle 2006: 39-41, Jacobsen 2007, 156 159 Antallet af elever i de muslimske friskoler er steget fra ca. 2800 elever i 2002 til ca. 3500 elever i 2006, UVM/UNIC statistik. Samtidig antyder et stigende antal børn på skolernes venteliste skolernes popularitet, jf. min rundspørge via e-mail til alle de muslimske friskoler, september 2006, UVM/UNIC statistik 160 Mulvad 2006: 4-6 161 Jensen 2004: 84
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?