Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

De muslimske friskolers økonomiske
grundlag
De muslimske friskolers økonomiske grundlag er,
i lighed med andre frie grundskolers, bestemt af flere
typer indtægter - statstilskud, tilskud til specialeundervisning
og skolernes egendækning, herunder forældrebetaling.
Skolerne opererer ofte med et temmelig skrabet
budget, set i forhold til det samlede friskoleområde
og i forhold til de gennemsnitlige udgifter pr. elev i Folkeskolen.
Den gennemsnitlige forældrebetaling på muslimske
friskoler udgjorde i skoleåret 2004/2005 i gennemsnit
394 kr. pr. elev, (4733 kr. pr. år), hvori er indregnet
søskendereduktion og betaling til skolebøger, lejrskoler
etc. 179 Ligesom i andre frie skoler tilbydes forældrene
progressive reduktioner i forhold til antallet af indskrevne
søskende og således er 5. indskrevne barn for mange
skolers vedkommende gratis. Til sammenligning beløb
den gennemsnitlige forældrebetaling på resten af friskoleområdet
i samme tidsrum sig gennemsnitlig til ca.
579 kr. pr. måned, eller 6948 kr. pr år, inklusiv søskende-reduktioner,
(2004/05). 180 Den gennemsnitlige indtægt
fra forældrebetaling for en elev på en muslimsk
friskole er altså i gennemsnit ca. 2230 kr. mindre pr. år
i forhold til den gennemsnitlige indtægt pr. elev på det
øvrige friskoleområde. Heraf fremgår det tydeligt, at de
muslimske friskoler generelt eksisterer på et mere spinkelt
økonomisk grundlag end de øvrige friskoler. 181 Der
er ikke fra officielt hold angivet bund eller loft for forældrebetalingens
størrelse, men den er naturligvis afbalanceret
i forhold til de potentielle forældrenes indtægter.
Da indvandrere og efterkommere efter indvandrere
fra 3.verdenslande er den gruppe danske borgere, der
har den laveste gennemsnitsindkomst, er skolernes lave
179 Tager man udgangspunkt i faktiske tal, for første (og dermed dyreste
barn) ser tallene sådan ud: forældrebetaling pr. barn pr. år på muslimske
skoler ligger ml. 4000 og 6000 kr., mens prisen pr. barn pr. år
på alle andre frie skoler er mellem 8500 og 27.000, Friskolestatistik
2005, Dansk Friskoleforening, og yderligere statistik udarbejdet af
Dansk Friskoleforening, Ole Mikkelsen.
180 Årsberetning, Dansk Friskoleforening 2005: Friskolestatistik 2005: 26
181 Friskolerne er f.eks. forpligtet til at afholde en del af specialundervisningen
for egne midler, Årsberetning, Dansk Friskoleforening 2005:
Friskolestatistik 2005: 31
KØBENHAVNS UNIVERSITET
forældrebetaling (skolepenge) en naturlig følge heraf.
Skolernes økonomiske formåen er yderligere en følge af
skolernes forholdsvis unge alder, der betyder, at der stadig
skal investeres i grundlæggende undervisningsmaterialer
og at bygninger og andet materiel endnu ikke
er tilstrækkelig opdateret og ej heller afskrevet og som
sådan overbelaster det fortsat skolens budget.
Fra Fordelingssekretariatet oplyses det, at ca. 60 % af
eleverne på de muslimske friskoler, (svarende til 1882
elever) fik tildelt hel eller delvis friplads i skoleåret
2004/5, på i gennemsnit ca. 1004 kr. pr. år pr. ansøgende
elev. Til sammenligning skal nævnes, at det gennemsnitlige
tilskud til friplads for den øvrige gruppe af frie
grundskoleelever, (9887 elever, svarende til godt 10 % i
skoleåret 2004/5) var ca. 1918 kr. pr. år pr. elev. 182 Selv
om fripladstilskuddet bliver udbetalt til elevernes forældre,
må det formodes, at tilskuddet indirekte har indflydelse
på de muslimske friskolers økonomiske grundlag,
idet en del af de tilskudsmodtagende forældre ikke
ville have råd til at vælge en fri grundskole, hvis ikke de
fik en del af betalingen refunderet af staten. Det kan på
den anden side forekomme umiddelbart uforklarligt,
at den muslimske friskoleelev i gennemsnit modtager
et langt lavere tilskud pr. år i fripladstilskud end andre
friskoleelever, til trods for at det må formodes, at netop
disse børns forældre gennemgående hører til de mindst
bemidlede i Danmark. Fordelingssekretariatet forklarer,
at dette forhold skyldes, at tilskuddet udregnes på baggrund
af forældrebetalingens størrelse, og således udløser
en skoles forholdsvis høje forældrebetaling et større
statstilskud. Følgen er, at de muslimske elever får en
fattig friskole, fordi hovedparten af forældrene er fattige,
hvilket har indvirkning på det beløb, skolen kan
forlange som forældredækning og derfor på det beløb,
der kan rejses af skolen som egendækning. Fattige forældre
får med andre ord fattige friskoler, hvis de udgør
en majoritet af skolens forældre. Fattige forældre, der
derimod har deres børn indskrevet på dyre private skoler,
hvor hovedparten af forældrene ikke er berettiget
182 Kilde: Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
51