Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

de administrative og juridiske bestemmelser, som styrer det frie grundskoleområde. Initiativet til oprettelsen af de første friskoler for indvandrere (som var muslimer) skal derfor ses i sammenhæng med den øvrige organisering af arbejdsimmigranter fra mellemøstlige og asiatiske lande, som blev påbegyndt fra starten af 1980’erne og frem, og som gjorde, at viden om det danske samfund og dets muligheder spredtes indenfor en større kreds af immigranter. Skolerne blev i første omgang oprettet på initiativ af forældre, bosiddende i Danmark, som mere eller mindre var løst engageret i religiøse eller etnisk baserede interesseorganisationer. I sit studie af indvandrerorganisationer påpeger Mikkelsen, at organisering af de indvandrede blev styrket af den indbyrdes konkurrence mellem repræsentanter for forskellige politiske grupperinger og islamiske fortolkningstraditioner, som indvandrerne bragte med sig. 162 Det differentierede skoleudbud, som langsomt tog form i denne periode, var derfor udtryk for forskellige islamiske fortolkninger, etniske afskalninger og politiske standpunkter og konflikter, som de tog sig ud i immigrantbefolkningernes hjemlande. 163 Konflikterne fortsatte indenfor de nyetablerede skolers vægge og disse udviklede sig ofte til veritable kampzoner for de fortsatte udgrænsninger, som organisationsmæssigt fandt sted inden for dette miljø. Dette forhold forklarer, hvorfor mange friskoler for indvandrere blev oprettet og nedlagt op igennem dette 162 Mikkelsen 2003: 100 163 Dette er f.eks. gældende for skoler som: Al Aqsa Arabisk Islamisk Skole, Samid, Den Islamisk-Arabiske Privatskole (DIA), Grøndal og Iqbal International School. KØBENHAVNS UNIVERSITET årti. 164 En anden forklaring er, at skolernes initiativtagere på dette tidspunkt ikke havde allieret sig med lokale danske kræfter på området, og de var derfor ofte uden basal viden om dansk skolelovgivning og om regler og betingelserne for administration af offentlige tilskud. Mens det var arbejdsimmigranter, der tog tørnen med at få de første friskoler for indvandreres børn op at stå, er det i dag i lige så høj grad flygtninge og efterkommere efter disse, der opretter nye friskoler. Den første muslimske skole, som havde en længere levetid, Al- Aksa, blev oprettet i 1978 af arbejdsimmigranter, som tilhørte en blandet etnisk og sproglig kulturkreds af tyrkiske, pakistanske og arabiske indvandrere. Skolen blev senere delt i tre forskellige skoler, hvoraf de to er nedlagt. 165 Mens 1980’erne var karakteriseret af opblomstringen af muslimske friskoler, som var organiseret efter politiske og religiøse skel, sås der i løbet af 1980 en øget differentiering af forældrenes skolevalg, således at skolerne i 1990erne fremstod som skoler for særskilte etniske grupper. 166 Årsagen var, at indvandringen af politiske og humanitære flygtninge tog til i denne periode, hvilket betød oprettelsen af skoler for børn af irakiske, palæstinensiske libanesiske eller endnu senere af 164 I 1970’erne blev Al-Aqsa Arabisk Islamisk Skole oprettet (i 1978, frataget statstilskud i 2003) og Samid (oprettet i 1979, nedlagt 2001-2), i 1980’erne blev flg. skoler oprettet: Den islamiske- arabiske Privatskole (DIA) (1981), Jinnah International school (1984), Safwa (1984, nedlagt 1985) Fatih Sultan Mehmet Skolen (Faisal skolen) (1984), frataget statstilskud 1992, Grøndal (oprettet 1985, nedlagt 1986), Iqbal International School, (1986) og Ahi Evren International school, (1988). I 1990erne blev flg. skoler oprettet: Den marokkansk-danske skole (1991), Lykkeskolen (1992), Selam friskole (1993), Al-Hikma (1993), Hay (1993), Ibn-Sina (1996, frataget statstilskud 2002), Manarul Huda Skolen (oprettet 1992, (under navnet Al-Huda, frataget statstilskud 1998 ), Sjællands privatskole (1994), Al-Irchad (1995), Al-Huda (1996), Æraskolen (oprettet 1995, frataget statstilskud i 2002), Al Quds skole, (1996), Al-Salahiyah skolen, (1998), Den Moderne Kulturelle skole (1998), Al-Hilal (1999). Efter år 2000 er flg. skoler oprettet: Freds skolen (2003), Al-Kownain (2001, under UVM’s yderligere tilsyn december 2006, frataget statsligt tilskud pr. 01.11.07), Iqra privatskole (2005) og Ørnevejens friskole (Nord-vest friskole) (2005). Nilen Privat Skole og Salix skole har søgt UVM om tilladelse til oprettelse i 2006/7. Tilladelsen var så vidt vides endnu ikke givet (jan. 2007). 165 Al-Aqsa Arabisk Islamisk Skole, Samid og Den islamiske-arabisk Privatskole 166 Således var Den marokkansk-danske skolefortrinsvis for nordafrikanske elever, Lykkeskolen og Selam friskole for palæstinensiske elever, Al- Hikma for irakiske elever, Ahi Evren International school, Sjællands privatskole og Hay skolen for tyrkiske elever, Al Quds skole for palæstinensiske elever, Iqbal International School og Jinnah International school for pakistanske elever, Shakoor 2006: 303 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 47
KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske befolkningsgrupper, som mente, at de havde forpligtelse til at forberede deres børn på, at de på et tidspunkt skulle vende tilbage til hjemlandet. Det er i denne forbindelse værd at notere, at de iranske flygtninge, som kom til Danmark som følge af den iranske præstestyres forfølgelser, hverken i begyndelsen af 1980’erne eller senere har ønsket at oprette særskilte skoler for deres børn, ligesom de meget sjældent benytter muslimske friskoler, der er oprettet af andre flygtninge, der kom til landet i samme periode. Muslimske friskoler betjener således elever, hvis forældre har mange forskellige etniske baggrunde: Elever, hvis forældre har mellemøstlig baggrund, f.eks. palæstinensere, libanesere, jordanere, syrere, irakere, elever, hvis forældre har nordafrikansk baggrund, f.eks. somaliere, egyptere, algierere, tunesere, marokkanere, elever, hvis forældre har asiatisk baggrund, f.eks. tyrkere, afghanere, pakistanere, iranere, filippinere og elever, hvis forældre har europæisk baggrund, f.eks. danskere og forældre fra eks-Jugoslavien/Balkan. 167 Karakteren af de skoler, der er oprettede i det nye årtusinde tyder på, at det etniske princip er ved at blive forladt i den forstand, at disse skoler i særdeleshed henter deres elevgrundlag blandt børn, hvis forældre som 1. og især 2.og 3. generation af indvandrere snarere har samme islamiske grundlag, det være sig sunni-islam (for de flestes vedkommende) eller shi’isme tilfælles. 168 Konsekvensen af denne udvikling er således, at selv om en del muslimske skoler i deres formål stadig retter sig mod en bestemt etnisk gruppe, viser oplysninger om elevgrundlag og indblik i skolernes dagligdag, at det absolutte flertal af dagens muslimske friskoler er multietniske og multireligiøse, i den forstand, at der på hver skole er indskrevet elever, hvis forældre repræsenterer mange forskellige etniske grupper og ofte flere islamiske traditioner og retninger. 167 Mulvad nævner, at der på nogle af de frie grundskoler er sket et fald i andel af tosprogede elever. Tal fra flere muslimske friskoler tyder på, at dette netop kan skyldes at stadig flere børn med etnisk dansk baggrund bliver elever på de muslimske friskoler. Mulvad 2006: 8 168 Dette gælder f.eks. Iqra privatskole og Nord-vest friskole, som begge har store grupper af shi’a muslimer, fra forskellige mellemøstlige lande. 48 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark Modersmålets betydning Med statens styrkede krav til indvandrere og flygtninge om at erhverve sig sprogkompetence i dansk er det mit indtryk, at forældrene i stigende grad er i stand til at bruge dansk i deres kommunikation med skolen. Almindeligvis er fædrenes sprogkompetencer i dansk tilstrækkelige, mens mange mødre først nu er travlt beskæftiget med sprogkurser. Mange, især ældre elever på muslimske friskoler er flersprogede, i den forstand at de, udover dansk, også taler deres forældres modersmål og forstår en del arabisk. Selv om eleverne således taler deres forældres modersmål i hjemmet, som derfor i forskellig grad også kan betegnes som børnenes modersmål, 169 er hverdagssproget på de muslimske friskoler dansk 170 af mange grunde: Skolerne følger Friskolelovens krav om at undervisningen skal foregå på dansk og eleverne har i børnehaver, fritidsordninger og andre fritidsbeskæftigelser tilegnet sig dansk i en sådan grad, at det er naturligt for dem at bruge dette sprog i deres indbyrdes kommunikation. Dansk er tilmed ofte det eneste talesprog, eleverne har tilfældes. Desuden er ca. halvdelen af lærergruppen på hver enkelt skole af etnisk dansk herkomst, hvilket betyder, at lærernes indbyrdes fælles sprog er dansk. Forældrenes etniske baggrunde betyder på den anden side, at alle muslimske skoler tilbyder undervisning ofte i flere modersmål, fortrinsvis for at tilgodese ”kundegruppen” af forældre. Det er derfor ikke ualmindeligt, at elever fra 1. klasse får undervisning i dansk, arabisk (af både etniske og religiøse årsager) og for andre etniske gruppers vedkommende, også i tyrkisk, somalisk, eller urdu. Betegnelsen tosprogede er således ofte misvisende - rigtig mange elever i de muslimske friskoler er i realiteten tresprogede. 169 Definition af modersmål: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk: Folkeskolelovens § 4 a, stk. 2, se i øvrigt http://us.uvm.dk/grundskole/ boernogungemedsaerligebehov/generelinformationtosprogede_000. htm 170 På de observerede skoler var det ikke tilladt eleverne at kommunikere indbyrdes på tyrkisk/somalisk/iransk/arabisk/urdu uden for modersmålsundervisningen, ligesom lærernes indbyrdes brug af f.eks. arabisk var et ideligt diskussionsemne blandt personalet.
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?