Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

elevernes faglige niveau. Flere forskere har understreget, at når der skelnes mellem de resultater, som elever med indvandrerbaggrund og elever fra majoritetssamfundet opnår i skolen, bør disse kobles med de differentieringsprocesser, og inklusions- og eksklusionsmekanismer, som sker både i den skole, eleverne kommer fra og den, de kommer til: Hvis skolens personale tillægger eleverne essentielle kvalifikationer, knyttet til deres religion eller kultur, - muslim, somalier, araber, skabes der samtidig et dominansforhold mellem lærere, elever og forældre, hvor skolens personale etablerer et ”normalt vi”, som har forstand på de ”kulturelle de”. Praktikker, afledt af dette diskriminerende magtforhold, ses af flere forskere, som afgørende for, hvilke resultater børn med indvandrerbaggrund opnår i skolen, 192 ligesom diskriminationsprocesser i det øvrige samfund, som f.eks. boligens geografiske placering, har en dokumenteret spill-over effekt på elevernes potentiale for at opnå anerkendte positioner i skolen. 193 Usaglig kritik Den offentlige debat har også udtrykt kritik af skolernes undervisning i tilfælde, hvor der ikke fandtes lovgrundlag for kritikken. Det er blevet påpeget, at skolerne benytter sig af udemokratiske undervisningsformer, men lærernes metodefrihed implicerer, at så længe de anvendte metoder sikrer elevernes alsidige og personlige udvikling, åndeligt, intellektuelt, musisk, fysisk og socialt, kan disse ikke yderligere lovfastsættes. 194 De stramninger, som anføres i Friskoleloven af 2003, kan ses som et forsøg på at forholde sig til denne problematik, idet det her eksplicit understreges, at skolen i hele sit virke skal medvirke til at eleverne opdrages til agere i en demokratisk virkelighed, som den danske. Også brugen af undervisningsmidler, bl.a. i seksualundervisningen, har været kritiseret fra offentlighedens side og det er blevet fremført, at skolerne viderebringer 192 Gitz-Johansen 2006. 151 ff., Gilliam 2006: 167 ff. 193 Castles 2000: 75-7 194 De er dog til en vis grad beskrevet i Fælles Mål, der er bindende for Folkeskolen. KØBENHAVNS UNIVERSITET og praktiserer et syn på kvinder som uligeværdige. Det er ligeledes blevet påpeget, at de muslimske skoleelever ikke i skolebøger eller i andre undervisningsmidler bliver præsenteret for den seksualitetsopfattelse, som er dominerende i den større danske kontekst, og således antages det at deres egne opfattelser ikke bliver udfordret. Efterfølgende er Friskoleloven i 2003 blevet skærpet, for at imødegå formidling af synspunkter og praktikker, der gør kønsulighed gældende. Dette fører videre til en anden ofte fremført kritik af undervisningen i de muslimske skoler, nemlig at der her, efter den brede offentligheds mening, synes at være et bortvalg af visse eksplicitte fag eller emneområder, som bør være en del af den obligatoriske fagkreds. Kritikken har især fokuseret på skolernes manglende prioritering af de kreative fag og har været relateret til skolernes mangel på faglokaler. At en vurdering fra ministerielt hold af kvaliteten af skolernes lokaleforhold på den anden side ikke menes at skulle indgå i vurderingen af, hvorvidt den enkelte skole er i stand til at leve op til lovens krav, fremgår af det faktum, at de tilsynsførende ikke specifikt opfordres til at tage lokaleforhold med ind deres vurdering af, hvorvidt de frie skoler er i stand til at leve op til deres forpligtigelser. Et yderligere kritikpunkt af de muslimske skoler, som har været fremført med stor heftighed i den offentlige debat lyder, at eleverne er udsat for en totalitær undervisning, der ensretter dem både hvad angår påklædning, praksis og holdninger. En sådan en ensretning forudsætter en stram central styring af de enkelte skoler, som på den anden side ikke svarer til det ofte fremførte billede af de muslimske skoler, som værende præget af rod i administration, i ledelse og i økonomi, - forhold, der har betydning for i hvor høj grad, der er konsensus mellem de lærere, der underviser, hvorvidt der formidles en fælles ideologi, og for hvilke undervisningsmaterialer, der er til rådighed. Denne kritik har betydet, at det nu i Friskoleloven pointeres, at bestyrelsen har det fulde ledelsesansvar, ligesom der stilles snævrere krav til bestyrelsens medlemmer. De skal tale og skrive dansk, når de agerer i skoleregi. Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 57
KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimske skoler fremstilles ofte som én samlet og ens blok både i den offentlige debat og af skolede fagfolk. Den fremførte kritik dokumenterer således et manglende kendskab til skolernes forskellighed i forhold til formålsparagraffer, elevgrundlag, dagligdag og undervisningsmæssige resultater, men også til det lovmæssige grundlag, og de ministerielle tiltag, der regulerer friskoleområdet, og som gør, at UVM ikke har hjemmel til påtale af visse kritiserede forhold. 195 Dette gælder karakteren af lærernes uddannelse og skolernes frie valg af undervisningsmidler. Mens det i Friskoleloven pointeres, at de sidste skal være af en vis faglig og pædagogisk kvalitet, stilles der, som sagt, ikke de samme krav til lærernes baggrund. Lærere i friskoler kan have en hvilken som helst (eller ingen) uddannelsesmæssig baggrund, ligesom det ikke fra Friskolelovens side kræves, at en vis andel af en friskoles ledelse og/ eller lærere er pædagogisk uddannede eller på anden måde har kendskab til dansk dannelsestradition. Fra kritik til skærpelse af friskoleloven Foranlediget af den offentlige debats kritikpunkter har UVM siden 1992 skærpet sit tilsyn med de muslimske skoler. Dette er sket i tilfælde, hvor skolernes praksis ikke skønnedes at være i overensstemmelse med friskolelovens krav eller i tilfælde, hvor UVM havde formening om, at skolen havde forbindelse til religiøse antidemokratiske organisationer i udlandet og hvor dette gav anledning til bekymring for misbrug af statsmidler, således at disse blev formidlet hen i kasser, som ikke kom skolen og elevernes undervisning til gode. 196 UVM har foranstaltet yderligere tilsyn med ikke mindre end 12 af de 30 muslimske skoler, som har eksiste- 195 ”Sidst, men ikke mindst piner det mig, at Undervisningsministeriet tilsyneladende intet gør ved den skov af muslimske friskoler, som åbenlyst ikke formår at integrere børnene eller gøre dem i stand til at navigere rundt i det danske folkestyre. …” uddrag af indlæg i Vejle Amts Folkeblad, af Martin Henriksen, uddannelsespolitisk ordfører DF, juli 2006 196 http://www.folketinget.dk/Samling/19981/udvbilag/UDU/Almdel_ bilag37.htm 58 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark ret i perioden 1978 til 2006/7. 197 6 skolers undervisning er efterfølgende blevet vurderet at stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. 5 skoler er blevet frataget deres offentlige tilskud 198 som følge af dokumenteret kritik af skolernes pædagogik. 4 skoler er i samme periode nedlagt på grund af interne kampe om det pædagogiske grundlag og om lederskab. 199 1 skole, nemlig Manarul Huda, blev i 1998 frataget sit statstilskud og dømt til at tilbagebetale 1 million kroner tilbage til staten, fordi den ikke havde overholdt lovens krav om at være en uafhængig uddannelsesinstitution. Størstedelen af pengene var givet til skolens fritidsordning og resten havde skolen brugt til finansiering af A.I.C.P.’s 200 libanesiske lederes besøg i Danmark og til bøger fordelt udenfor skolen. Ligeledes blev Al-Irchad skolen pålagt at betale 28.000 kr. tilbage, mens Al-Huda skolen blev frikendt. Det kan konkluderes, at mens der synes at være substans i den omfattende negative kritik, som 6 ud af 30 skoler over en periode af 30 år er blevet mødt med, synes omfanget af denne kritik på den anden side ikke at harmonere med omfanget af de anklager, som de muslimske skoler en block har oplevet i den offentlige debat. Forholdsvis få skolers ulovmedholdige praksis har betydet, at hele det muslimske skoleområde ikke blot i den offentlige debat, men også politisk og blandt få fagfolk med stort gennemslagskraft, er blevet isce- 197 Til sammenligning har 3 ikke-muslimske skoler været underlagt yderligere tilsyn i samme tidsrum, nemlig Øresunds Internationale Skole og Kildeskolen i Næstved, som begge er knyttet til Scientology kirken og Samuelskolen, knyttet til den kristne institution Faderhuset, som efterfølgende blev lukket i sommeren 2006. Derudover har UVM frataget 7 skoler deres statstilskud, fordi de ikke overholdt lovgivningens krav om at være frie og uafhængige af Tvind. Nogle af dem er stadig frie grundskoler, de modtager blot ikke statstilskud i henhold til Lov om friskoler og private grundskoler, personlig kommunikation med fuldmægtig i Undervisningsministeriet Hanne Traberg, feb. 2007. 198 Frie grundskoler med hovedsagelig tosprogede elever, der har været under yderligere tilsyn i henhold til § 9 i Lov om friskoler og private grundskoler m.v. oversigt udarbejdet af fuldmægtig i Undervisningsministeriet Hanne Traberg, dec. 2006, se appendiks 2 199 Dette gælder: Fatih Sultan Mehmet-, Grøndal-, Safwa- og Samid skolerne. Sidstnævnte blev i 1996 omdøbt til Al Quds skolen, som stadig eksisterer. 200 Association of Islamic Charitable Projects
Page 1 and 2:
i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4:
Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?