Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Betydningen af religiøs praksis En del af de muslimske friskoler retter sig kun implicit mod muslimske elever, idet de, som nævnt, i første omgang blev etableret på baggrund af forældrenes etniske tilhørsforhold til Mellemøsten, Asien eller Nordafrika. 171 Disse skoler relaterer sig ikke i den overordnede målsætning til et religiøst grundlag, men karakteren af skolens elevgrundlag betyder alligevel, at skolens religionsundervisning uvægerligt tager udgangspunkt i islam, ligesom skolens dagligdag og højtider er præget af dette religiøse tilhørsforhold. Andre skoler har derimod det religiøse grundlag eksplicit formuleret i formålsparagraffen: Det pointeres, at skolen hviler på et islamisk grundlag eller at den henvender sig til børn af muslimske forældre. I dag kan den muslimske friskole således opdeles i tre typer: De, der primært relaterer sig til en særlig etnisk gruppe, de, der primært relaterer sig til det arabiske sprog, men ikke i særlig grad til en etnisk arabisk gruppe, og de, der primært relaterer sig til islam, enten i bred forstand, til sunni- eller shi’a-islam, eller til en særlig fortolkningstradition inden for disse hovedtraditioner. I virkelighedens verden vil disse kategorier dog oftest overlappe. Fortolkninger af islam er derfor observerbare i alle skolernes daglige liv, om de er udtalte i skolernes formålsparagraffer eller ej. De mange forskellige etniske grupperinger, der finder vej til hver enkelt skole, tyder på, at bevarelse af de etniske og kulturelle aspekter ikke er det væsentligste motiv for forældrenes skolevalg. Den ene eller begge forældrenes geografiske baggrunde gør, at alle forældre er fortrolige med islamisk grundlæggende teologi og praksis, også selv om de ikke tilhører samme gren (sunni/shi’a,) eller samme tradition, og selv om ikke alle forældre ser sig selv som praktiserende muslimer. Skolernes fortolkning af islam er således under indflydelse af mange faktorer: De religiøse traditioner, som er kendetegnende for det land, som forældrene i øvrigt relaterer sig til, den etniske gruppe, de ønsker at tilhøre, de islamiske 171 Jensen 1987, Olesen 1987 KØBENHAVNS UNIVERSITET traditioner og den dominerende diskurs om disse, som dominerer i Danmark, og de religiøse traditioner, som dominerer på den skole, man har valgt. Den stigende diversitet med hensyn til forældrenes etniske, sociale og religiøse baggrunde må formodes at efterlade sig forskelle i de islamfortolkninger, som forældrene møder skolen med. Den muslimske friskole fremstår derfor nu snarere samlingspunkt for forældre med mere eller mindre udtalt indvandrerbaggrund, 172 der hylder en fælles religiøs tradition indenfor islam, - mens denne tradition naturligvis stadig bliver fortolket på forskellig vis af skolernes personale, af forældrene i deres krav til skolernes undervisning og dagligdag og af eleverne. 173 Dette sker, også selv om enkelte skolers fortolkning af islam stadig kan være præget af, at forældrene fortrinsvis tilhører en snævrere kreds, som støtter den religiøse tradition, der dominerer den geografiske lokalitet, som de eller deres forældre oprindeligt forlod. 174 Man kan konkludere, at den muslimske friskole er under indflydelse af forældrenes livsvilkår, livsstil og af de islamiske fortolkningstraditioner, de dels bringer med sig og dels møder i den europæiske kontekst. 175 Det kan derfor forventes, at skolerne i fremtiden i stigende grad vil udvikle sig som forum for diskussioner om fortolkninger og praktiske udlægninger af islam. De muslimske skoler bliver således på den ene side anset af brugerne som vigtige institutioner, der er forudsætningen for at de vil være i stand til at bevare deres etniske, sproglige og religiøse karakteristika, 176 på den anden side er disse skoler traditionsudviklende institutioner, 172 Der er f.eks. ingen muslimske skoler, som primært henvender sig til muslimer med etnisk dansk baggrund, - som f.eks. ahmadiyya muslimer, der har været etableret som gruppering i Danmark sandsynligvis siden midten i 1960’erne, eventuelt tidligere: Kühle 2006: 99 ff. 173 Dette er f.eks. gældende for 5 skoler, hvis forældre mere eller mindre eksplicit er tilknyttet en islamisk gruppering, Al-Ahbash fra Libanon: Manarul Huda, Al-Irchad, Al-Huda, Al-Salahiyah skolen og Den Moderne Kulturelle skole. Mange af disse skolers forældre har en baggrund som palæstinensiske flygtninge i Libanon, hvor de har stiftet bekendtskab med den middelklassebaserede sufi-inspirerede gruppering: Kühle 2006: 96-98, Hamzeh & Dekmejian 1996: 219-225 174 Som f.eks. Al-Kownain, som fortrinsvis retter sig mod somaliske elever. 175 Berglund 2004: 45, Wardenburg 2003: 327 176 Berglund 2004: 30 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 49
KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de tilbyder et grundlag, hvorfra de indvandrede og deres efterkommere kan agere i den danske kontekst. Det er ofte blevet anført i den offentlige debat, at religiøse, konfessionsbaserede skoler udgør en trussel mod det sekulariserede samfund. Mine interviews med muslimske friskoleforældre viser, at mange af disse ser faren komme for det modsatte hjørne, nemlig fra det sekulariserede samfund selv. De ser det sekulariserede værdigrundlag som en normativ position på linie med andre samfundsidealer og tilslutningen til den muslimske friskole kan blandt andet ses som en reaktion herpå. De ønsker, dog i forskellig grad, at islam i den ene eller anden form, skal gennemsyre ikke bare privatlivet, men hele livet og således også deres børns skole. 177 Den frie grundskole danner således ramme om nye og bredere fællesskaber, hvor der foregår forhandling om skolernes daglige religiøse struktur, ritualer og tilbagevendende ceremonier, og hvor skolernes konfessionelt baserede undervisning i islam og arabisk, deres modersmålsundervisning i arabisk, somalisk, tyrkisk eller urdu og forældrenes immigranterfaring således indgår som konstituerende for denne kategori af friskoler på forskellig vis og i forskellig grad. Derved skabes en særlig type af friskoler, som fungerer som fællesskaber, der er mere omfattende end den enkelte etniske gruppe, men mindre end hele det danske samfund. Den multietniske sammensætning af skolernes elevgrundlag åbner yderligere op for, at etnisk danske forældre, der er konverteret til islam, kan demonstrere deres religiøse tilhørsforhold via deres valg af en sådan friskole. Indvandrere og flygtninge, der er muslimer, kan derimod bruge deres friskolevalg som en demonstration af deres tilhørsforhold til det danske samfund og deres religiøse ståsted, i højere grad end de kan bruge skolevalget til at vedligeholde deres oprindelige etniske identitet. Således er islam, trods mange forskellige fremtrædelsesformer, samlende for alle disse skoler, deraf betegnelsen ”muslimske friskoler”. Ordet ”muslimsk” indikerer, at brugerne netop opfatter sig som muslimer, uden at skolen nødvendigvis 177 Samme argumenter høres i den svenske kontekst: Berglund 2007: 13 50 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark henviser til islam i sit formål. Muslimske friskoler er altså en samlende betegnelse for de friskoler, som primært har til formål at tilvejebringe et miljø for muslimske elever, som gør det muligt for dem at vedligeholde deres religiøse identitet, samtidig med at de får mulighed for at erhverve sig en skoleuddannelse, som står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. 178 Koranskoler De muslimske friskoler bliver undertiden og helt fejlagtigt betegnet koranskoler. Denne betegnelse bør i stedet anvendes for skoler, der i tilknytning til en religiøs institution tilbyder børn og voksne muslimer fritidsundervisning, hvor der udelukkende fokuseres på islamiske tekster, ritualer og moral. En del af de muslimske friskoler har knyttet koranskoler til sig, således at eleverne efter skoletid bliver på skolen, hvorefter en anerkendt religiøs autoritet, f.eks. en forælder, et medlem af skolens bestyrelse, eller skolens underviser i islam står for koranskolens undervisning i friskolens lokaler. Undervisningen finder typisk sted fra mandag til torsdag, i nogle tilfælde også i weekenden, i perioder på op til tre timer om dagen. Den tilbydes alle skolens aldersgrupper og den er frivillig, gratis eller meget billig, hvilket ifølge forældrene er en årsag til dens popularitet. Den erstatter således ofte andre, meget dyrere pasningstilbud, som forældrene er afhængige af, når de enten skal på arbejde eller passe deres obligatoriske sprogkurser. Selv om undervisningen ikke officielt er en del af skolens pensum, er det tydeligt, at de fleste elever ikke skelner mellem friskole og koranskole. Ud over at undervisningen foregår på samme institution, kan det skyldes, at der kan være personsammenfald mellem den lærer, som underviser dem i religion i skoletiden og underviser dem i islam i fritiden. Desuden kan der være et overlap i brugen af de bøger, der anvendes i undervisningen. 178 For yderligere indkredsning af denne kategori af private skoler, se: Jensen 2004: 83, Korsgaard 2003: 232, Berglund 2004: 39, Gustafsson 2007: 190
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?