Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

det implicit understreges, at kulturel kompetence skal bibringes alle elever, uanset, om der er etniske minoriteter repræsenteret i skolen eller ej. 75 Mens dette aspekt af den almendannende opdragelse retter sig mod at etablere individets forståelse for sin egen og andres bagage, retter et andet aspekt af den almene dannelse sig mod at udvikle elevernes evne og vilje til at være aktive deltagere i de mange nære og mere omfattende fællesskaber, hvori magt udøves og fordeles. Jacobsen præsenterer i sin undersøgelse af demokratisk læring i folkeskolen de krav, som hvert af idealerne, frihed, fællesskab og lighed, stiller til den demokratiske læring, som skal foregå i folkeskolen. 76 Den liberale tradition lader opfattelsen af individet, som potentielt er uenig med alle andre, være det centrale element i uddannelsen. Udgangspunktet er, at ethvert individ er i stand til at varetage sine egne interesser, og skolen må nødvendigvis sikre eleverne deres personlige frihed og de rettigheder, der kan garantere deres individuelle autonomi. Skolens politiske beslutningsprocesser skal afbillede dette forhold og således er valghandlinger, der afspejler divergerende meninger, en central politisk manøvre, som skal sikres og mestres i skolens dagligliv. At være kritisk indebærer ikke blot at være ”konfliktvillig”, men også at være ”konflikt-opsøgende”. Derfor bliver elevens evne til at tænke, føle og positionere sig individuelt, dets evne til at formulere og ytre sine uenigheder og muligheder for at gøre det i skolen af overordentlig stor betydning for, at eleven kan tilvejebringes demokratiske erfaringer. Den liberale position prioriterer således den kritiske selvstændighed, - det at eleven i princippet både har evner og muligheder for at vælge fællesskabet fra og til ved at deltage i afstemninger, der relaterer sig til skolens hverdag. Den republikanske demokratiforståelse derimod, tager afsæt i individernes sociale og politiske fællesskaber, som opnås gennem tilvejebringelse af konsensus om visse værdier. Republikanerne taler ikke om frihed 75 Folkeskoleloven af 2006: kap. 1, § 1, http://147.29.40.90/_GETDO- CM_/ACCN/A20060119529-REGL, Gertz 2006: 28 76 Jacobsen 2004: 31-5 KØBENHAVNS UNIVERSITET fra, men frihed eller krav til elevernes deltagelse i både forhandlings- og beslutningsprocesser, der relaterer sig til skolen dagligdag, fordi det forudsættes at selve fællesskabets grundlag skabes ad denne vej. Herved bliver valghandlingens betydning minimeret, - i stedet bliver den politiske hverdag, i stort og småt, afgørende for at eleverne lærer at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende blandt andet om hvilke handlemuligheder, der bør anses som legitime i skolen. Denne tilgang forudsætter derfor en udvidelse af begrebet deltagelse, idet eleverne skal bibringes evner og viden for at kunne gennemskue politiske dagsordner og disse kan kun udvikles gennem et fortsat og udvidet politisk engagement i skolens hverdag. Skolens vigtigste opgaver bliver i denne optik på den ene side ikke at stille sig i vejen for og således hindre at eleven får sådanne erfaringer, på den anden side at sikre, at disse individuelle erfaringer ikke fratager andre elever de samme muligheder. Den nationale fællesskabs beredskab har i denne optik snarere form af en etablering af en national kultur, som defineres af hvilke diskursive konventioner, der anses som legitime til fremme af et personligt eller en interessegruppes synspunkt, snarere end om, hvilket synspunkt eller hvilke værdier, der kan skaffes flertal for. Ideen er, at et socialt fællesskab kun kan opstå, når relationerne mellem eleverne er karakteriseret af fravær af magtudøvelse. Deltagelse implicerer, at eleven erhverver sig personlige kompetencer i og udenfor skolen, som han/hun forventes at benytte i, såvel som udenfor skolen. Disse civile kompetencer refererer således til det sæt af forventninger, attituder og metoder, som efter fællesskabets (klassens, skolens, statens) mening skal strukturere elever/læreres og elevernes indbyrdes relationer. 77 Med fare for at præsentere en kanon for demokratisk læring, som tilmed kan virke instrumentel, kan det alligevel være hensigtsmæssigt at eksemplificere, hvilke personlige kompetencer, der i denne optik anses at fremme elevernes aktive medborgerskab: Eleven skal bl.a. kunne føle empati, - kunne sætte sig ind i den 77 http://pub.uvm.dk/2006/faellesmaal/om_faelles_maal_04_person_ udvik.html Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 25
KØBENHAVNS UNIVERSITET andens synspunkt, - kunne kontrollere sig selv, - kunne løse konflikter på fredelig vis, - kunne anerkende alle former for ligeværdighed, - kunne tage personlig stilling og være i stand til at reflektere over sin egen og andres positioner, - kunne udtrykke kritik ved hjælp af fælles anerkendte argumenter, - være i stand til at forholde sig til et givent mindretals argument, - på den anden side have forståelse for flertallets magtposition og dermed acceptere demokratiets spilleregler, - kunne forhandle på socialt acceptable måder, - kunne samarbejde, - kunne formulere sit standpunkt i større forsamlinger og være nytænkende og løsningsorienteret. 78 Selv med forskellige afsæt, fastslås det, at skolens hensigt er at byde på konkrete demokratiske erfaringer, således at eleverne oplever demokratiet i skolens praksis, til trods for at skolens struktur kan udgøre en hindring for denne praksis. I og med at skolen som institution er væsensforskellig fra det øvrige samfund, nemlig et lærested eller pædagogisk projekt og ikke en demokratisk institution i sig selv, kan skolen ikke tilvejebringe eleverne demokratisk erfaring som borgere, men snarere som elever. 79 Eleverne kan derfor kun erfare at være lige stillet med den gruppe af jævnbyrdige, som de tilhører, - de andre elever, men ikke med lærerne. 80 Kritik af dannelsestænkningen Skoleverdenens tiltag for at skabe et fælles grundlag har aktualiseret den diskussion, som netop friskoletraditionen er rundet af, nemlig om, hvor grænserne skal drages mellem statens, forældrenes og børnenes indbyrdes interessefællesskab. I hvor høj grad skal staten præge undervisningssystemet for at sikre borgernes aktive medborgerskab, - hvor bliver forældrenes frihed af, hvis staten i sin iver for at indpode en bestemt viden og særlige kompetencer og praktikker underminerer forældreretten, og hvad bliver der af barnets selvbestemmelsesret, hvis staten igennem læseplaner låser sig fast på, at frihed og folkestyre har et bestemt udtryk og på, at sko- 78 Gleerup 2004: 37 79 Jacobsen 2004: 15 80 Jacobsen 2004: 31 26 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark len kun kan nå til dette fast definerede mål ad fast definerede veje. 81 Samfundet kræver, at eleverne deltager og eleverne har krav på at blive hørt, men hvis de kun må ytre sig på bestemte måder, som de ikke selv har umiddelbar indflydelse på, undergraver samfundets ønske om at etablere fælles normer barnets ret til frit at definere og udtrykke sig. Kritikerne af den demokratiske dannelses-tænkning taler således om en fare for demokratisme, forstået som en form for tvang, der indtræder, når demokratiet som begreb og praksis ikke længere er til diskussion. Når elevernes opdragelse i at håndtere demokratiet i stadig stigende grad bliver knyttet til elevernes erhvervelse af særlige personlige kompetencer, som de som udgangspunkt anses at mangle, og når disse kompetencer i samme stigende grad bliver knyttet til elevernes evne og lyst til at formidle deres synspunkter i sproglig form, vil der uvægerligt ske en udgrænsning af de elever, der ikke magter eller ikke finder det passende at ytre sig i skolen f.eks. om deres position i konflikter eller om deres følelser. Når der således stilles krav om at erhverve sig bestemte kompetencer og tilmed udtrykke disse på bestemte måder, er demokratiuddannelse i sin konsekvens samtidig problemskabende, idet udmøntningen af et snævert defineret dannelsesideal for medborgerskab medfører, at elevernes personlighed bliver genstand for evaluering. Det er således udtryk for udemokratiske tilstande, hvis der ikke føres en vedvarende debat i og udenfor skolen om de former for praksis, som anses at være en forudsætning for den konstituering af eleverne som medborgere, som er både fri- og folkeskoles overordnede formål. Eksklusion fra fællesskabet Skolens praksisformer, som er et normativt udtryk for de magtrelationer, der er gældende her, udelukker elever fra at erhverve sig demokratiske erfaringer, når den sætter skolen i opposition til hjemmet. Dette sker, når hjemmet konstrueres som ”den fremmede”, der antages at anse andre værdier, anden viden, andre kompeten- 81 Korsgaard 2004: 8
Page 1 and 2: i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4: Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6: KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8: KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59 and 60: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 61 and 62: KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som f
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 85 and 86:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 3
Page 87 and 88:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90:
KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 91 and 92:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 5
Page 93 and 94:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?