Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
andens synspunkt, - kunne kontrollere sig selv, - kunne<br />
løse konflikter på fredelig vis, - kunne anerkende alle<br />
former for ligeværdighed, - kunne tage personlig stilling<br />
<strong>og</strong> være i stand til at reflektere over sin egen <strong>og</strong> andres<br />
positioner, - kunne udtrykke kritik ved hjælp af fælles<br />
anerkendte argumenter, - være i stand til at forholde sig<br />
til et givent mindretals argument, - på den anden side<br />
have forståelse for flertallets magtposition <strong>og</strong> dermed<br />
acceptere demokratiets spilleregler, - kunne forhandle<br />
på socialt acceptable måder, - kunne samarbejde, - kunne<br />
formulere sit standpunkt i større forsamlinger <strong>og</strong><br />
være nytænkende <strong>og</strong> løsningsorienteret. 78<br />
Selv med forskellige afsæt, fastslås det, at skolens hensigt<br />
er at byde på konkrete demokratiske erfaringer,<br />
således at eleverne oplever demokratiet i skolens praksis,<br />
til trods for at skolens struktur kan udgøre en hindring<br />
for denne praksis. I <strong>og</strong> med at skolen som institution er<br />
væsensforskellig fra det øvrige samfund, nemlig et lærested<br />
eller pædag<strong>og</strong>isk projekt <strong>og</strong> ikke en demokratisk<br />
institution i sig selv, kan skolen ikke tilvejebringe eleverne<br />
demokratisk erfaring som borgere, men snarere<br />
som elever. 79 Eleverne kan derfor kun erfare at være lige<br />
stillet med den gruppe af jævnbyrdige, som de tilhører,<br />
- de andre elever, men ikke med lærerne. 80<br />
Kritik af dannelsestænkningen<br />
Skoleverdenens tiltag for at skabe et fælles grundlag<br />
har aktualiseret den diskussion, som netop friskoletraditionen<br />
er rundet af, nemlig om, hvor grænserne skal<br />
drages mellem statens, forældrenes <strong>og</strong> børnenes indbyrdes<br />
interessefællesskab. I hvor høj grad skal staten præge<br />
undervisningssystemet for at sikre borgernes aktive<br />
medborgerskab, - hvor bliver forældrenes frihed af, hvis<br />
staten i sin iver for at indpode en bestemt viden <strong>og</strong> særlige<br />
kompetencer <strong>og</strong> praktikker underminerer forældreretten,<br />
<strong>og</strong> hvad bliver der af barnets selvbestemmelsesret,<br />
hvis staten igennem læseplaner låser sig fast på, at<br />
frihed <strong>og</strong> folkestyre har et bestemt udtryk <strong>og</strong> på, at sko-<br />
78 Gleerup 2004: 37<br />
79 Jacobsen 2004: 15<br />
80 Jacobsen 2004: 31<br />
26<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
len kun kan nå til dette fast definerede mål ad fast definerede<br />
veje. 81 Samfundet kræver, at eleverne deltager <strong>og</strong><br />
eleverne har krav på at blive hørt, men hvis de kun må<br />
ytre sig på bestemte måder, som de ikke selv har umiddelbar<br />
indflydelse på, undergraver samfundets ønske<br />
om at etablere fælles normer barnets ret til frit at definere<br />
<strong>og</strong> udtrykke sig. Kritikerne af den demokratiske<br />
dannelses-tænkning taler således om en fare for demokratisme,<br />
forstået som en form for tvang, der indtræder,<br />
når demokratiet som begreb <strong>og</strong> praksis ikke længere er<br />
til diskussion. Når elevernes opdragelse i at håndtere<br />
demokratiet i stadig stigende grad bliver knyttet til elevernes<br />
erhvervelse af særlige personlige kompetencer,<br />
som de som udgangspunkt anses at mangle, <strong>og</strong> når disse<br />
kompetencer i samme stigende grad bliver knyttet til<br />
elevernes evne <strong>og</strong> lyst til at formidle deres synspunkter i<br />
spr<strong>og</strong>lig form, vil der uvægerligt ske en udgrænsning af<br />
de elever, der ikke magter eller ikke finder det passende<br />
at ytre sig i skolen f.eks. om deres position i konflikter<br />
eller om deres følelser. Når der således stilles krav om at<br />
erhverve sig bestemte kompetencer <strong>og</strong> tilmed udtrykke<br />
disse på bestemte måder, er demokratiuddannelse i sin<br />
konsekvens samtidig problemskabende, idet udmøntningen<br />
af et snævert defineret dannelsesideal for medborgerskab<br />
medfører, at elevernes personlighed bliver<br />
genstand for evaluering. Det er således udtryk for udemokratiske<br />
tilstande, hvis der ikke føres en vedvarende<br />
debat i <strong>og</strong> udenfor skolen om de former for praksis,<br />
som anses at være en forudsætning for den konstituering<br />
af eleverne som medborgere, som er både fri- <strong>og</strong><br />
folkeskoles overordnede formål.<br />
Eksklusion fra fællesskabet<br />
Skolens praksisformer, som er et normativt udtryk for<br />
de magtrelationer, der er gældende her, udelukker elever<br />
fra at erhverve sig demokratiske erfaringer, når den<br />
sætter skolen i opposition til hjemmet. Dette sker, når<br />
hjemmet konstrueres som ”den fremmede”, der antages<br />
at anse andre værdier, anden viden, andre kompeten-<br />
81 Korsgaard 2004: 8