Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

KØBENHAVNS UNIVERSITET
stemmelse og styrke elevernes forståelse for pligter i et
samfund med frihed og folkestyre. 237 Alle er hensigter,
som de skoler, der modtager statsstøtte jo ifølge Friskoleloven
er forpligtede til at leve op til, og derfor kan
man måske undre sig over, at disse erklæringer optræder
i skolernes formål. Andre skoler udtrykker åbenheden
overfor det danske samfund ved at tilkendegive,
at det er en vigtig opgave for skolen, at lære eleverne at
etablere et positivt forhold til det danske samfund. En
del skoler gør opmærksom på, at de vil lægge vægt på at
fremme elevernes integration i det danske samfund, ved
at gøre eleverne opmærksomme på de fælles værdier,
der er mellem forældrenes kulturelle baggrund og dansk
kultur: Eleverne skal lære at kommunikere på dansk og
de skal lære at kunne handle i sociale situationer.
Flere skoler pointerer, at de har som mål at sammenføje
udviklingen af krop, følelser og intellekt. Langt de
fleste skoler, som eksplicit referer til islam, tager i deres
formålsparagraf afstand fra ”ekstremistiske” fortolkninger,
uden at det dog er nærmere præciseret, hvad der
menes hermed. Det understreges, hvor vigtigt det er, at
lærerne bestræber sig på at forene ”moderat” muslimsk
tradition med nutidens krav, hvorfor det er skolernes
krav til lærerne, at de skal undervise på dansk, - igen
er en eksplicit reference til Friskoleloven, som jo netop
forlanger at undervisningen i alle fag, - også religion,
foregår på dansk. Et par af skolerne understreger, at de
vil bestræbe sig på at konsultere eksterne samarbejdspartnere,
ligesom skolerne forpligter lærerne til at deltage
i efteruddannelse. Det må antages, at disse skoler
herved søger at imødegå en ofte udtalt kritik af de muslimske
skoler, nemlig at de benytter sig af uuddannet
personale eller af lærere, der ikke er tilstrækkelig fagligt
klædt på til at sikre en tidssvarende undervisning.
Ca. en fjerdedel af skolerne nævner, at boglig indlæring
og avancerede teknologiske hjælpemidler er højt prioriteret,
men ellers berøres det rent faglige indhold kun
237 Disse specifikke henvisninger til Friskoleloven og til de overordnede
paragraffer heri, (Friskoleloven 2006, kapitel 1, § 1, stk. 1 & 2) ses
ikke anført af andre end de muslimske friskolers formålsparagraffer.
66
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
indirekte i skolernes formålsparagraffer, måske fordi det
antages at faglighed er skolens ”naturlige” formål.
De allerfleste skoler understreger derimod eksplicit,
at de har til hensigt at lægge op til et tæt samarbejde
mellem skolens lærere og forældrene. Ca. en tredjedel
af skolerne understreger, at de har rod i muslimsk
tradition, uden at det dog ekspliciteres, hvordan dette
udmønter sig undervisningen eller i skolens dagligdag.
Andre skoler udtrykker det religiøse tilhørsforhold
i en passus, der siger at eleverne skal lære at være gode
muslimer, eller at eleverne skal have kendskab til islam.
Kun tre skoler kundgør, at de har til hensigt at arbejde i
overensstemmelse med forældrenes kulturelle baggrund.
Jeg mener, at skolernes formålsparagraffer også
udtrykker en kritik af det lærer-elev forhold, som forældrene
mener er gældende i Folkeskolen. Dette dokumenteres
yderligere i mine interviews med skolernes
forældre. Skolen skal skabe et venligt og bestemt skolemiljø,
hvor både opdragelse og undervisning er i centrum.
Det pointeres i paragrafferne, at forholdet mellem
lærere og elever skal være godt (!) og at hverdagen
skal være præget af gensidig respekt og af arbejdsglæde
og disciplin. For mange skolers vedkommende angives
formålet som at tilvejebringe en skole, hvor lærerne
har respekt for andre kulturer og for mennesker, der er
tosprogede, og hvor undervisningen er tværkulturel. En
skole nævner eksplicit, at her på denne skole må lærerne
ikke ydmyge eleverne!
Mange skoler understreger således vigtigheden af
lærernes omsorg for eleverne og af at eleverne føler glæde
og tryghed i skolen. Skolen skal give eleverne selvtillid
og derfor nævnes det også eksplicit i de allerfleste
skolers formål, at eleverne har ret til at bevare sprog,
kultur og religion, og at de har ret til at vedblive at være
tosprogede. En skole understreger udtrykkeligt i formålsparagraffen,
at alle skolens elever har ret til modersmålsundervisning.
Når en skole i formålsparagraffen
beder læserne at huske på, at eleverne ikke kun er forældrenes
egne, men hele landets fremtid, kan denne passus
også læses som forældrenes opsang til det omgivende
samfund, hvis offentlige skolesystem disse forældre