Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

nesat som værende en skoleform, hvor undervisningen generelt ikke står mål med, hvad der kræves i Folkeskolen. I betragtning af den overvældende kritiske holdning, som de muslimske skoler i særdeleshed bliver mødt med i den offentlige diskurs, og set i sammenhæng med at disse skoler er temmelig lukkede for offentligheden, og at det således må formodes, at kun få kritikere har tilstrækkelig belæg for deres vurdering af de muslimske skolers undervisning og administration, er der god grund til at antage, at i særdeleshed de muslimske skoler befinder sig en temmelig retsløs tilstand. Et udokumenteret rygte fra en utilfreds forælder, en forsmået lærer, en kritisk journalist eller en skoleinspektør på en konkurrerende folkeskole, som tager udgangspunkt i egen skolebaggrund og måler deres sporadiske indtryk af de muslimske skoler med egocentriske eller eurocentriske, men ikke nødvendigvis faglige kriterier for, hvad en dansk skole bør være, kan give anledning til, at ministeriet iværksætter en omfattende undersøgelse, som det målrettede og yderligere tilsyn må siges at være. Friskolelovens tilsynsbestemmelser åbner således op for, at usaglig og udokumenteret kritik af den muslimske friskole kan få afgørende betydning for skolernes fremtidige muligheder. På den anden side har fremførelse af sådanne former for kritik i offentligheden gjort UVM berøringsangst i deres tilsyn med de frie skoler: Konstruktiv vejledning er blevet erstattet med ligegyldighed som i de tilfælde, hvor det yderligere tilsyn har strakt sig over flere år, 201 alternativt med kontrol og trusler om lukning. På denne måde har UVM’s håndtering af friskolelovens tilsynsbestemmelser også hindret 201 I forslag til ny tilsynsmanual gøres det gældende, at det yderligere tilsyn ikke må være så langvarigt, at perioden, hvor der evt. ydes utilstrækkelig undervisning, bliver så lang, at det går ud over elevernes grundlæggende undervisning. Trods dette forbehold, som jo i sidste ende beror på UVM’s skøn, så har Al-Kownain friskole været under yderligere tilsyn over en periode fra marts 2005- til december 2006, - et yderligere tilsyn, som er afsluttet i juni 2007 med den vurdering at skolens undervisning ikke stod mål med friskolelovens krav. Perioden er blevet anvendt til forsøg på at kvalificere undervisningen, men er også brugt til at opponere mod de vurderinger, der er blevet foretaget fra Undervisningsministeriets side. Den langsommelige procedure har betydet, at de 180 elever i en 2-årig periode ikke har fået en tilstrækkelig kvalificeret undervisning. KØBENHAVNS UNIVERSITET et oprigtigt kritisk blik på de muslimske friskoler, hvor hensigten alene burde have været at forbedre skolernes kvalitet. Yderligere årsager til den skarpe kritik Sammenholder man den ene side på den fremførte, velargumenterede og dokumenterede kritik med, på den anden side, omfanget og karakteren af den debat, som skolerne i samme tidsrum har været omgærdet med, kan proportionen mellem dokumenteret ”mismanagement” og debat synes umiddelbar uforståelig. Det ulige forhold synes imidlertid at være forårsaget af flere forhold, nemlig majoritetssamfundets ”traditionelle” syn på religiøse grupperinger, dets syn på islam og muslimer og dets syn på indvandrere fra 3. verden, i særdeleshed fra Mellemøsten og Nordafrika. Disse holdninger er blevet yderligere radikaliseret i kraft af den måde, hvorpå danske medier beskriver emner, der har relation til muslimer og islam. Medierne synes at have tiltaget sig en egen magtposition, hvor fællesskabet mellem etnisk danske læsere søges skabt ved at promovere forestillinger om, at danskerne er en homogen kristen gruppe. Herigennem bliver muslimen (med eller uden etnisk dansk baggrund) iscenesat som den fundamentalt anderledes anden. 202 Majoritet og religion Majoritetssamfundets syn på religiøse minoriteter kan eventuelt ses som forårsaget af den bredt inkluderende eller favnende karakter, som den danske folkekirke har formået at etablere. Kirkens identitet som ”tålsom” 203 er blevet til efter de kampe mellem radikale grundtvigianske og missionske vækkelsesbevægelser, som fandt sted i sidste halvdel af det 19. århundrede. Kun yderfløjene af disse vækkelsesbevægelser, det være sig de ”traditionelle” med storhedstid i slutningen af 1900-tallet, såvel som de nyere spirituelle kirker af genfødte kristne er organi- 202 Hervik 2002: 329, Johansen & Riis, 1994: 125, 127 203 ”Den tålsomme folkekirke rummer både ret - og falsktroende, men fællesskabet er kun af økonomisk-administrativt, og parterne har hver deres bekendelse, salmebog og liturgi.”, Lindhardt 1959: 113 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark 59
KØBENHAVNS UNIVERSITET seret som frikirker og som sådan eksisterer de som selvberoende grupperinger udenfor folkekirkens og dermed udenfor statens regi. 204 Den inkluderende folkekirke er på den anden side selv favnet af staten og derfor genstand for en vis politisk og økonomisk kontrol. Dette har forårsaget, at de relativt få religiøse bevægelser, der til stadighed har befundet sig udenfor statens regi, er set på med en vis skepsis, netop fordi de forekommer ”ukontrollable” i enhver henseende. Majoritetsdanskernes skepsis til disse religiøse institutioner udenfor statskirken synes at kunne genfindes i deres forhold til de religiøse skoler, der i modsætning til Folkeskolen til en vis grad er selvberoende og som i kraft af Friskolelovens vagt formulerede tilsynsbestemmelser også til en vis grad også synes at stå udenfor samfundsmæssig kontrol. I romanen ”Fiskerne” fra 1928 gav kommunisten Hans Kirk et billede af de vakte, genfødte kristne som religiøst indadvendte grupperinger, for hvem tekstlæsning, kirkegang og moralske diskurser, udgjorde det samfundsmæssige engagement. Den negative beskrivelse af disse vækkelsesbevægelser, af Kirk karakteriseret som udtryk for rendyrket fanatisme og en totalitær tankegang, synes i mange etniske danskere bevidsthed at udgøre et protypisk religiøst engagement. 205 Majoritetssamfundets syn på de religiøse institutioner er ikke blevet væsentligt forstyrret siden Kirks tid af deres faktiske erfaringer med de kristne frikirker, menigheder og øvrige religiøse bevægelser, som eksisterer udenfor det folkekirkelige regi. Disse har i efterkrigstidens Danmark eksisteret isolerede i forholdsvis små geografisk afsondrede samfund, hvor de har etableret religiøse institutioner med egne kirker/synagoger/moskeer, skoler og sociale institutioner. De seneste 3-4 årtier har derfor givet majoritetsdanskeren forholdsvis få muligheder for at stifte bekendtskab med de i religiøst henseende ”fremmede” menigheder og institutioner. 206 204 Lindhardt 1959 205 Salomonsen 1971:16, citeret i Lüchau 2004:12, Kirk 1928 206 I ”Konflikten om de nye danskere” konkluderes det at ”en del tyder på, at velviljen [til de etniske minoriteter] ville være noget større og ”Islamofobien” mindre udtalt, hvis flere danskere havde arbejdskolleger med en muslimsk trosopfattelse”, Frølund Thomsen 2006: 231 60 Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark Etniske danskeres syn på religion kan endvidere være affødt af deres syn på folkekirkens position i forholdet til velfærdsstaten. Mens religiøsitet og kristne grupperinger f.eks. i en svensk kontekst forbindes med den pietistiske inspirerede afholdsbevægelse og med et socialistisk inspireret engagement i forbedringen af svenskernes sociale levevilkår op igennem det 20. århundrede, 207 synes der ikke at være en udbredt forståelse for forbindelsen mellem religiøst, socialt og politisk engagement i Danmark. 208 Den danske velfærdsstat forbindes ikke med den barmhjertige samaritaners omsorg for næsten, - tværtimod er det den socialdemokratiske ideologi (og dermed den selvberoende, religiøst uafhængige velfærdsstat), der er blevet identificeret med forbedringen af danskernes levevilkår i denne periode. Dette til trods for, at der lige fra vedtagelsen af K.K. Steinckes socialreformer i 1932 har eksisteret et samarbejde mellem kirkelige institutioner og staten om den sociale forsorg. 209 Først for nylig, med den liberale regering af 2001, er det sociale engagement blevet geniscenesat som et rosværdigt kristent omsorgsprojekt. Aversion mod islam og muslimer? I en nylig rapport fra EUMC (European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia) er der henvist til en del hændelser i den danske kontekst, 210 som vurderes at have et vist islamofobisk præg, 211 spændende fra anonyme breve, truende og nedværdigende tilråb, til vandalisering af muslimers ejendom og gravsteder. Truslerne hidrørte både fra privatpersoner, fra politikere og fra personer i andre offentlige erhverv. Selv om hændelsernes antal og alvor langt overgås af, hvad der er noteret at foregå i andre europæiske lande med større muslimske befolkninger, må disse aktiviteter anses at være 207 Gerle 2007: 61, Enquist, P.O., 2001 208 Bogen ”Velfærdsstat og kirke”, er netop et forsøg på at etablere danskernes forståelse af, at disse to institutioner hænger uløseligt sammen, Schjørring & Bak 2005: 9 209 Malmgart 2005: 53 ff. 210 I alt var 54 formodede islamofobiske hændelser for 2005 rapporteret til EUMC af Politiets efterretningstjeneste og Dokumentations og rådgivningscentret for racediskrimination: EUMC 2006: 67-8 211 For en nærmere definition af begrebet, se http://www.runnymedetrust. org/publications/pdfs/islamophobia.pdf (06.03.07)
Page 1 and 2:
i nstitut for tvæ rkulturelle o g
Page 3 and 4:
Udgiver Satsningsområdet ”Religi
Page 5 and 6:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Kritikken a
Page 7 and 8:
KØBENHAVNS UNIVERSITET Resume af 1
Page 9 and 10: KØBENHAVNS UNIVERSITET foruden dan
Page 11 and 12: KØBENHAVNS UNIVERSITET Undersøgel
Page 13 and 14: KØBENHAVNS UNIVERSITET og sprogbru
Page 15 and 16: KØBENHAVNS UNIVERSITET verede. Tv
Page 17 and 18: KØBENHAVNS UNIVERSITET at eksister
Page 19 and 20: KØBENHAVNS UNIVERSITET ges der if
Page 21 and 22: KØBENHAVNS UNIVERSITET Man kan der
Page 23 and 24: KØBENHAVNS UNIVERSITET tion stille
Page 25 and 26: KØBENHAVNS UNIVERSITET Medborgersk
Page 27 and 28: KØBENHAVNS UNIVERSITET andens syns
Page 29 and 30: KØBENHAVNS UNIVERSITET spilleregle
Page 31 and 32: KØBENHAVNS UNIVERSITET bevidste, d
Page 33 and 34: KØBENHAVNS UNIVERSITET skolerne, s
Page 35 and 36: KØBENHAVNS UNIVERSITET • Skolele
Page 37 and 38: KØBENHAVNS UNIVERSITET er igennem
Page 39 and 40: KØBENHAVNS UNIVERSITET konsulentbi
Page 41 and 42: KØBENHAVNS UNIVERSITET hold til at
Page 43 and 44: KØBENHAVNS UNIVERSITET f.eks. i de
Page 45 and 46: KØBENHAVNS UNIVERSITET at frie sko
Page 47 and 48: KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakta om mu
Page 49 and 50: KØBENHAVNS UNIVERSITET somaliske b
Page 51 and 52: KØBENHAVNS UNIVERSITET idet de til
Page 53 and 54: KØBENHAVNS UNIVERSITET til at modt
Page 55 and 56: KØBENHAVNS UNIVERSITET forhold til
Page 57 and 58: KØBENHAVNS UNIVERSITET til UVMs do
Page 59: KØBENHAVNS UNIVERSITET De muslimsk
Page 63 and 64: KØBENHAVNS UNIVERSITET ner hos til
Page 65 and 66: KØBENHAVNS UNIVERSITET hvor majori
Page 67 and 68: KØBENHAVNS UNIVERSITET stemmelse o
Page 69 and 70: KØBENHAVNS UNIVERSITET Konklusion
Page 71 and 72: KØBENHAVNS UNIVERSITET tilrettelæ
Page 73 and 74: KØBENHAVNS UNIVERSITET 72 • gør
Page 75 and 76: KØBENHAVNS UNIVERSITET Appendiks 1
Page 77 and 78: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: foræld
Page 79 and 80: KØBENHAVNS UNIVERSITET Elevtal 200
Page 81 and 82: KØBENHAVNS UNIVERSITET Samid skole
Page 83 and 84: KØBENHAVNS UNIVERSITET Af: Forenin
Page 87 and 88: KØBENHAVNS UNIVERSITET 86 Magt, Me
Page 89 and 90: KØBENHAVNS UNIVERSITET 88 Magt, Me
Page 93 and 94: KØBENHAVNS UNIVERSITET Daun, Holge
Page 95 and 96: KØBENHAVNS UNIVERSITET Jacobsen, M
Page 97 and 98: KØBENHAVNS UNIVERSITET Parker-Jenk
Page 99: KØBENHAVNS UNIVERSITET Love, beken
show all

Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?