Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kritikken af den<br />
muslimske friskole<br />
De muslimske indvandreres etablering af frie private<br />
grundskoler har ført mange reaktioner med sig: En øget<br />
debat om den konfessionelle skole, om skolernes eventuelle<br />
rolle i etableringen af såkaldte parallelsamfund<br />
i <strong>Danmark</strong>, en øget statslig kontrol med hele friskoleområdet,<br />
<strong>og</strong> øget kontrol med religiøse skoler i særdeleshed,<br />
UVM’s fratagelse af tilskud med efterfølgende<br />
nedlæggelse af flere skoler til følge, <strong>og</strong> endelig til stramninger<br />
af Friskoleloven.<br />
Positionerne i debatten om den konfessionelle skole<br />
har været præget af modsatrettede argumenter: På den<br />
ene side bliver de konfessionelle skoler fremstillet som<br />
en trussel mod individets <strong>og</strong> i særdeleshed barnets ret til<br />
frit at vælge deres egen livsanskuelse. Her ses folkeskolen<br />
ofte som en garanti for barnets tro <strong>og</strong> tankefrihed.<br />
Den antages, at den offentlige skole hviler på et sekulært<br />
grundlag, hvor der er respekt for forskellige livssyn,<br />
<strong>og</strong>så religiøse. Dette er d<strong>og</strong> et synspunkt, der ikke finder<br />
opslutning fra bl.a. jødiske, ateistiske, katolske <strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så muslimske forældre, som påpeger, at deres erfaring<br />
er, at folkeskolens daglige liv, fag <strong>og</strong> læseplaner tager<br />
udgangspunkt i den evangelisk-lutherske kristendom. 187<br />
En anden position anerkender, at ethvert dansk barn i<br />
praksis er underlagt sine forældre i de fleste henseender<br />
<strong>og</strong> at det som sådan er illusorisk at tale om, at barnet<br />
skulle kunne have en tro eller overbevisning, der ikke er<br />
i overensstemmelse med deres forældres. Derfor hævdes<br />
det fra en del af friskolens forkæmpere, at friskolen netop<br />
er en garanti for forældrenes frihedsret til at opdrage<br />
deres børn i overensstemmelse med deres religion. Her<br />
tales altså om at den religiøse friskole garanterer forældre<br />
deres ret til at opdrage deres børn i overensstemmelse<br />
med en bestemt religion. En tredje position hævder,<br />
at friskolen udgør den eneste reelle mulighed for, at for-<br />
187 Se f.eks. Fischel 1999: 53 ff.<br />
KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />
ældrene kan opdrage deres børn uden religion, fordi de<br />
netop ser Folkeskolen som religiøst funderet.<br />
Mens de muslimske skolernes forældre <strong>og</strong> personale<br />
sjældent høres deltage i debatten om de muslimske<br />
skolers resultater, deres betydning for religionsfriheden<br />
eller for deres børns integration i det øvrige danske<br />
samfund, har de igennem årene været mødt med<br />
en del kritik fra andre dele af offentligheden. Kritikken<br />
stammede formodentlig i første omgang fra etniske<br />
danskere, som havde arbejdet som lærere i de muslimske<br />
skoler. Her mødte de undervisningskulturer, som de<br />
ikke kunne genkende fra deres egen skoletid, <strong>og</strong> som de<br />
ikke mente leverede basal <strong>og</strong> lødig viden eller benyttede<br />
metoder, som var acceptable i et dansk skolesystem.<br />
Deres kritik af de muslimske skoler vandt efterfølgende<br />
gehør i medierne. I den offentlige debat hævdes det<br />
stadigt i brede vendinger, at de muslimske skoler ikke<br />
tager et fagligt <strong>og</strong> socialt ansvar, <strong>og</strong> at de er en hæmsko<br />
for integrationen. Det hævdes, at Folkeskolen er det<br />
bedste sted at integrere børn af flygtninge <strong>og</strong> indvandrere,<br />
idet det forudsættes, at her går man, i modsætning<br />
til, hvad der anses at være tilfældet på de muslimske<br />
skoler, ind for ytringsfrihed <strong>og</strong> ligestilling mellem<br />
kønnene. At køen til de muslimske skoler vokser ses<br />
som en farlig udvikling i integrationsmæssig henseende,<br />
<strong>og</strong> antages at skyldes, at de muslimske forældre er ubekendte<br />
med Folkeskolen <strong>og</strong> at de derfor lader sig lede af<br />
fordomme, uvidenhed <strong>og</strong> af frygt. Det antages, at kun<br />
i folkeskolen kan man lære det danske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> vide,<br />
hvordan man skal begå sig i det danske samfund. 188<br />
Skolernes niveau <strong>og</strong> metoder sættes ydermere i forbindelse<br />
med den religiøse <strong>og</strong> politiske radikalisering, som<br />
finder sted på koranskoler i Mellemøsten <strong>og</strong> Vestasien,<br />
<strong>og</strong> således bliver der ofte i medierne trukket en lige linie<br />
mellem disse religiøse institutioner <strong>og</strong> danske friskoler<br />
for muslimer. Den bredere offentlige kritik af de muslimske<br />
skoler bliver oftest fremført uden henvisning<br />
188 Se f.eks. Dagbladet Køge/Ringsted 06.07.06, 1.sektion: 4, Kristelig<br />
Dagblad 06.07.06: 3, Information 06.07.06: 6/7, B.T. 09.07.07:<br />
36, Vejle Amts Folkeblad 17.07.06 <strong>og</strong> 27.07.06, Berlingske Tidende<br />
22.07.06, 2.sektion: 12 & 13,<br />
<strong>Magt</strong>, <strong>Medborgerskab</strong> <strong>og</strong> <strong>Muslimske</strong> <strong>Friskoler</strong> i <strong>Danmark</strong><br />
55