Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

ikke oplever tage pålægget om at være hele folkets skole
alvorligt.
Kritikken kan dels ses på baggrund af de erfaringer,
som en stor del (ca. halvdelen i flg. mine observationer)
af forældrene har haft med Folkeskolen og dels som en
følge af de indtryk, de har fået af Folkeskolen gennem
mediernes omtale. 238 Man må huske, at udbud af folkeskoler
er relateret til forældrenes bopælsområde, forstået
således at forældre kun har mulighed for at vælge
en folkeskole uden for deres bopælsdistrikt, hvis den
pågældende skole angiver at have plads til eleven. En
del forældre med indvandrerbaggrund, som ikke ønsker
deres børn på, hvad de betegner som ”ghettoskoler”, og
som derfor ikke er tilfredse med kommunernes lokale
tilbud, har den erfaring, at de ikke har mulighed for
at vælge en resursestærk skole, der har en bevidst strategi
i forhold til (muslimske) børn af forældre med
indvandrerbaggrund. 239 Man kan se disse forældres
utilfredshed med folkeskolen afspejlet i en stor del af
de muslimske friskolers formålsparagraffer, hvor det
udtrykkeligt understreges, at friskolen skal være en bedre
skole, - og hvor det præciseres, at der hermed menes
en skole, - som bevidst har til hensigt at forene forskellige
grene af samfundet, - som skaber et fællesskab mellem
folk med forskellige etniske baggrunde, som retter
sig mod alle nationaliteter, og som derfor har en bevidst
integrationspolitik.
Globaliseringen udgør nye muligheder og nye betingelser,
som Danmark og danskerne er blevet underlagt.
Den muslimske friskole er således, i tråd med resten
af verden, påvirket af forældrenes erfaringer: De gennemlever
en diasporatilværelse i en porøs globaliseret
verden, præget af kapitalisme og nationalstatens opløsningstendenser,
hvor ønsket om at styrke en demokratisk
styreform er udbredt. I de muslimske indvandreres
tilfælde har globaliseringen skabt et nyt rum for konstruktionen
af overlappende identiteter, som uddannet,
som demokrat og som muslim. Dette sker, når friskolen
238 For en uddybning af motiverne for de muslimske forældres skolevalg,
se 2. arbejdspapir
239 Megafon 2005: 34
KØBENHAVNS UNIVERSITET
som institution tilbyder en ny arena, hvori fortolkninger
af islam kan komme til forhandling mellem mange
parter, der fra hver deres magtposition har indflydelse
på, hvordan religionen kommer til at fremtræde som
en dansk religiøs praksis. Det er tydeligt, at de muslimske
friskoler i deres formålsparagraffer ønsker at understrege
deres loyalitet til det danske samfund og den Friskolelov,
som styrer deres virke. Set i lyset af den kritik,
som skolernes forældre således indirekte retter både
mod deres egne skoleerfaringer og mod det offentlige
skolesystem i Danmark, er der al mulig grund til videre
at undersøge, hvorvidt de muslimske skoler tilfredsstiller
kravene fra muslimske forældre. Det vil 2. arbejdspapir
forsøge at afklare
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
67