Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

og helt overlod det til forældrene at definere undervisningens
kvalitet.
Langt de fleste private skoler grundlagt i det 19.
århundrede var inspireret af friskolebevægelsen, men
snart blev der oprettet nye private skoler uden for denne
bevægelse. Deres formål var, i modsætning til friskolens
grundskoleforløb, at tilbyde bøndernes børn
en uddannelse, der hvilede på boglig faglighed og eksamen
med den hensigt at styrke dem politisk og økonomisk.
104 I starten af det 20.århundrede blev den private
skoleform suppleret af endnu en privat skoleuddannelse,
der lå i forlængelse af kommuneskolernes obligatoriske
7 års skolegang. Denne blev oprettet i byerne, i
modsætning til friskolen, som var et udpræget land og
provinsfænomen. Her modtog borgerskabets børn en
form for undervisning, der kunne kvalificere dem til en
videregående uddannelse. Selv efter vedtagelsen af Folkeskoleloven
af 1958, som betød oprettelse af treårige
realklasser, der skulle fungere som forberedelse til mellemlange
og videregående uddannelser, fortsatte denne
type privatskoler med at eksistere.
Med urbaniseringen i 1960’erne og frem og den deraf
affødte centralisering af skolevæsnet begyndte endnu
en ny type af privatskole at etablere sig, efter at der var
sket en afmatning i antallet af friskoler i perioden forinden.
Mange forældre på landet fandt de nye centralskoler
for store og også blandt byboere øgedes ønsket
om at etablere små skoler. Dette gav anledning til Lilleskolebevægelsen,
idet forældre, der var optaget af pædagogiske
tanker, som plæderede for en opdragelse, hvor
kreative og musiske fag stod i centrum for skoleuddannelsen,
ikke fandt at disse tanker fandt rum i den
offentlige skole. De nye private skoler var også optaget
af at etablere et nært samarbejde mellem lærere og forældre,
således at eleverne fik mulighed for at udvikle sig
individuelt i overensstemmelse både med egne evner og
forældrenes værdier.
I samme periode begyndte også kristne forældre at
formulere ønsker om at deres børn fik en undervis-
104 Lindhardt 1959: 74
KØBENHAVNS UNIVERSITET
ning og opdragelse i skolen, som hvilede på forældrenes
eget livssyn. De første deciderede kristne friskoler
blev etablerede med baggrund i Indre Mission og i
Luthersk Mission. Denne udvikling bevirkede snart, at
også adventister, katolikker, baptister og jøder oprettede
egne skoler, hvor elevernes hverdag, skolernes årsplan
og skoleårets forløb var præget af synspunkter og begivenheder,
der refererede til religiøse forestillinger. 105
Ydermere blomstrede også antallet af grundtvigkoldske
skoler op, da denne skoleform fik en renæssance
i 1970’erne på baggrund af en udbredt utilfredshed
med Folkeskolen, hvor der var sket en stigende professionalisering
af mål og midler, som i mange forældres
øjne udviskede Folkeskolens værdigrundlag. Således
afveg Folkeskolen fra den grundtvig-koldske skole, idet
den i højere grad og eksplicit koncentrerede sig om at
definere skolens menneskesyn end om at konkretisere
de veje ad hvilke skolens mål skulle nås.
Endelig etablerede ”Tvindimperiet” en del grundskoler,
oftest som kostskoler, som havde det eksperimenterende,
opdagende og socialt samfundsengagerede (og
– forandrende) menneske som ideal. I praksis kom skolerne
oftest til at tiltrække elever med sociale og indlæringsmæssige
problemer, som folkeskolen ikke mestrede
at finde plads til.
Mange forældre besluttede sig således fra 1970’erne
og frem for selv at tage ansvaret for deres børns skolegang
og fandt rum til dette dels i de frie skoler og dels
i de private grundskoler. Alle er de frie grundskoler
og alle er de underlagt ”Loven om friskoler og private
grundskoler”. Med årene har denne udvikling bevirket,
at hovedparten af danske private skoler er organiseret
enten i Dansk Friskoleforening 106 eller i Frie Grundskolers
Fællesråd, som er en paraply-forening for bl.a.
Danmarks Privatskoleforening, der har 119 medlemsskoler
og 41.000 elever, Foreningen af Kristne friskoler,
der organiserer 36 skoler med i alt 6.700 elever, Lille-
105 Bang 1989: 71
106 En forening oprettet i 1886 ”For styrke og fremme af fællesskabet
mellem de danske friskoler. Foreningen værner om hjemmenes ret og
indflydelse i skolespørgsmål.”: www.friskoler.dk
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
31