Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i ... - Ny i Danmark

Betydningen af religiøs praksis
En del af de muslimske friskoler retter sig kun implicit
mod muslimske elever, idet de, som nævnt, i første
omgang blev etableret på baggrund af forældrenes etniske
tilhørsforhold til Mellemøsten, Asien eller Nordafrika.
171 Disse skoler relaterer sig ikke i den overordnede
målsætning til et religiøst grundlag, men karakteren af
skolens elevgrundlag betyder alligevel, at skolens religionsundervisning
uvægerligt tager udgangspunkt i islam,
ligesom skolens dagligdag og højtider er præget af dette
religiøse tilhørsforhold. Andre skoler har derimod
det religiøse grundlag eksplicit formuleret i formålsparagraffen:
Det pointeres, at skolen hviler på et islamisk
grundlag eller at den henvender sig til børn af muslimske
forældre.
I dag kan den muslimske friskole således opdeles
i tre typer: De, der primært relaterer sig til en særlig
etnisk gruppe, de, der primært relaterer sig til det arabiske
sprog, men ikke i særlig grad til en etnisk arabisk
gruppe, og de, der primært relaterer sig til islam, enten
i bred forstand, til sunni- eller shi’a-islam, eller til en
særlig fortolkningstradition inden for disse hovedtraditioner.
I virkelighedens verden vil disse kategorier dog
oftest overlappe. Fortolkninger af islam er derfor observerbare
i alle skolernes daglige liv, om de er udtalte i
skolernes formålsparagraffer eller ej.
De mange forskellige etniske grupperinger, der finder
vej til hver enkelt skole, tyder på, at bevarelse af de etniske
og kulturelle aspekter ikke er det væsentligste motiv
for forældrenes skolevalg. Den ene eller begge forældrenes
geografiske baggrunde gør, at alle forældre er fortrolige
med islamisk grundlæggende teologi og praksis,
også selv om de ikke tilhører samme gren (sunni/shi’a,)
eller samme tradition, og selv om ikke alle forældre ser
sig selv som praktiserende muslimer. Skolernes fortolkning
af islam er således under indflydelse af mange faktorer:
De religiøse traditioner, som er kendetegnende
for det land, som forældrene i øvrigt relaterer sig til,
den etniske gruppe, de ønsker at tilhøre, de islamiske
171 Jensen 1987, Olesen 1987
KØBENHAVNS UNIVERSITET
traditioner og den dominerende diskurs om disse, som
dominerer i Danmark, og de religiøse traditioner, som
dominerer på den skole, man har valgt. Den stigende
diversitet med hensyn til forældrenes etniske, sociale og
religiøse baggrunde må formodes at efterlade sig forskelle
i de islamfortolkninger, som forældrene møder
skolen med. Den muslimske friskole fremstår derfor nu
snarere samlingspunkt for forældre med mere eller mindre
udtalt indvandrerbaggrund, 172 der hylder en fælles
religiøs tradition indenfor islam, - mens denne tradition
naturligvis stadig bliver fortolket på forskellig vis af skolernes
personale, af forældrene i deres krav til skolernes
undervisning og dagligdag og af eleverne. 173 Dette sker,
også selv om enkelte skolers fortolkning af islam stadig
kan være præget af, at forældrene fortrinsvis tilhører en
snævrere kreds, som støtter den religiøse tradition, der
dominerer den geografiske lokalitet, som de eller deres
forældre oprindeligt forlod. 174
Man kan konkludere, at den muslimske friskole er
under indflydelse af forældrenes livsvilkår, livsstil og
af de islamiske fortolkningstraditioner, de dels bringer
med sig og dels møder i den europæiske kontekst. 175
Det kan derfor forventes, at skolerne i fremtiden i stigende
grad vil udvikle sig som forum for diskussioner
om fortolkninger og praktiske udlægninger af islam. De
muslimske skoler bliver således på den ene side anset af
brugerne som vigtige institutioner, der er forudsætningen
for at de vil være i stand til at bevare deres etniske,
sproglige og religiøse karakteristika, 176 på den anden
side er disse skoler traditionsudviklende institutioner,
172 Der er f.eks. ingen muslimske skoler, som primært henvender sig til
muslimer med etnisk dansk baggrund, - som f.eks. ahmadiyya muslimer,
der har været etableret som gruppering i Danmark sandsynligvis
siden midten i 1960’erne, eventuelt tidligere: Kühle 2006: 99 ff.
173 Dette er f.eks. gældende for 5 skoler, hvis forældre mere eller mindre
eksplicit er tilknyttet en islamisk gruppering, Al-Ahbash fra Libanon:
Manarul Huda, Al-Irchad, Al-Huda, Al-Salahiyah skolen og Den
Moderne Kulturelle skole. Mange af disse skolers forældre har en baggrund
som palæstinensiske flygtninge i Libanon, hvor de har stiftet
bekendtskab med den middelklassebaserede sufi-inspirerede gruppering:
Kühle 2006: 96-98, Hamzeh & Dekmejian 1996: 219-225
174 Som f.eks. Al-Kownain, som fortrinsvis retter sig mod somaliske elever.
175 Berglund 2004: 45, Wardenburg 2003: 327
176 Berglund 2004: 30
Magt, Medborgerskab og Muslimske Friskoler i Danmark
49